
Digital arkivering: hvad revisionssikkert betyder, og hvor det falder fra hinanden
Digital arkivering virker løst, så snart alt er scannet og ligger på et drev. Men et arkiv skal kunne noget andet end et lager: vise, at et dokument år senere stadig er præcis det, det var, og finde det igen inden for rimelig tid. Denne artikel handler om dokumenter; for mail findes der en særskilt artikel om mailarkivering.
Et arkiv er hverken en mappe eller en backup. Det lover, at et dokument forbliver uændret, fuldstændigt og til at finde, indtil opbevaringsfristen er udløbet, og at det derefter er væk.
Om et arkiv har bevisværdi, ligger ikke i ét produkt, men i fire ting tilsammen: uforanderlig lagring, en log over hvem der gjorde hvad, et filformat der holder, og en nedskrevet arbejdsgang.
Hvilken frist der gælder, og hvilke papiroriginaler der skal gemmes, afgør revisor eller jurist. It sørger for, at arkivet kan udføre og dokumentere den beslutning.
Digital arkivering er noget andet end lagring
På et netværksdrev, i en cloudmappe eller i et dokumenthåndteringssystem ligger de dokumenter, der arbejdes på. De ændres, flyttes, og den, der har rettighederne, kan slette dem. Det er helt rigtigt til arbejdsdokumenter og helt forkert til et arkiv.
Et arkiv lover det modsatte. Det, der kommer ind, ændres ikke mere, heller ikke af en administrator. Det forbliver fuldstændigt: intet forsvinder undervejs. Det kan findes igen på oplysninger, der registreres ved arkiveringen. Og det forsvinder først, når opbevaringsfristen er udløbet, og så også for alvor.
En backup er det heller ikke. En backup er der for at gendanne et system, overskrives efter et stykke tid og er ikke lavet til at finde én faktura fra for seks år siden. De fleste organisationer har brug for alle tre: arbejdsområde, arkiv og backup, hver med sin opgave.
Hvad revisionssikkert betyder
»Revisionssikker« kommer af det tyske revisionssicher og betyder, at et arkiv holder til en kontrol: en revisor, en skattemyndighed eller en domstol kan stole på, at det, der står, er originalen eller en tro kopi af den. Ordet står ikke i dansk lovgivning; det er en samlebetegnelse for krav, der går igen i praksis:
- Uforanderligt. Et arkiveret dokument kan ikke ændres eller overskrives. En ny version bliver et nyt dokument ved siden af det gamle.
- Fuldstændigt. Alt det, der skal arkiveres, kommer med, og intet går tabt ved overførsel.
- Sporbart. En log viser, hvem der arkiverede, hentede eller efter fristens udløb destruerede hvad og hvornår.
- Til at finde og læse. Inden for rimelig tid, på de oplysninger, der betyder noget, og i en form, der stadig kan åbnes.
- Beskrevet. Der findes en beskrivelse af, hvordan arkivet virker: hvad der kommer ind, hvem der må hvad, hvor længe noget bliver. Uden den kan en god opsætning ikke dokumenteres.
Det sidste glemmes oftest, og det er det første, en kontrollant spørger efter.
Scanning af papir, og hvornår originalen må kasseres
Skal papir arkiveres digitalt, scannes det. Om papiret må kasseres bagefter, er ikke et it-spørgsmål, men et spørgsmål til revisor eller jurist: for det meste af regnskabsmaterialet er det muligt, for nogle dokumenter skal originalen gemmes, og reglerne varierer fra land til land. Spørg, før den første kasse scannes.
Det, it kan sørge for, er, at scanningen er en tro gengivelse af originalen. Det kræver en fast arbejdsgang på skrift:
- Hvem scanner, og med hvilket apparat. En dokumentscanner med faste indstillinger og ikke telefonen hos den, der tilfældigvis sidder ved skrivebordet.
- Hvilken kvalitet. Opløsning og farver, så alt forbliver læseligt, også et stempel, en underskrift og det med småt på bagsiden.
- Hvordan der kontrolleres. Stemmer sideantallet, er hver side læselig, og hvem sætter sine initialer.
- Hvornår papiret destrueres. Først efter kontrollen, og først når det står fast, at originalen ikke skal gemmes.
Hvilke apparater der egner sig, står på siden om dokumentscannere.
Filformatet: stadig til at åbne om ti år
Et arkiv, der skal holde i ti år, overlever flere versioner af den software, dokumenterne er lavet med. Vælg derfor et format, der er uafhængigt af den software. Til dokumenter er det som regel PDF/A, en standardiseret variant af pdf (ISO 19005), der gemmer alt det, der skal til for at vise dokumentet, i selve filen, for eksempel skrifttyperne, og som ikke tillader indhold, der skal hentes udefra.
Men konvertér ikke alt i blinde. En elektronisk faktura i et struktureret format, for eksempel en xml-fil, er selv originalen; den pdf, der vises, er en gengivelse. Gem filen, som den kom ind. Det samme gælder et regneark med formler: en pdf viser resultatet, ikke hvordan det blev til.
Og gem oplysningerne sammen med dokumentet: dato, afsender, sag, dokumenttype. Et arkiv med tusindvis af pdf’er uden oplysninger er en stak papir i en anden form.
Uforanderlighed: hvad teknikken skal kunne
Uforanderlighed er en egenskab ved lagringen og rettighederne, ikke et løfte. Spørg til disse fire punkter ved enhver løsning, uanset om det er en arkivtjeneste i skyen eller et system, der administreres selv:
- Lagring, der ikke kan overskrives. En opbevaringslås på lagringen (ofte kaldet WORM: skriv én gang, læs mange gange), som indtil fristens udløb heller ikke kan omgås af en administrator.
- Adskilte administrationsrettigheder. Den, der administrerer it, administrerer ikke automatisk arkivet. Oprettelse og forkortelse af frister hører til en anden rolle, med en log.
- Et fingeraftryk pr. dokument. En hashværdi ved arkivering, eventuelt med et tidsstempel fra en betroet tjeneste, som senere viser, at filen ikke er ændret.
- En kopi et andet sted. Et arkiv, der kun findes ét sted, er ét nedbrud fra at være væk. Også arkivet hører til i backuppen.
Hvordan backupkopier fordeles, så de overlever et nedbrud, står i artiklen om 3-2-1-backup.
Opbevaringsfristen, og sletningen
Hver dokumenttype har en frist, og den kommer fra loven, fra branchen eller fra en kontrakt. Regnskabsmateriale skal i Danmark efter bogføringsloven som hovedregel opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører, men det er ikke den eneste frist, der gælder, og for nogle dokumenter er den længere. Lad revisor eller jurist opstille listen pr. dokumenttype, og lad arkivet udføre den.
Sletning hører lige så meget med som opbevaring. GDPR kræver, at personoplysninger ikke gemmes længere end nødvendigt. Et arkiv, der aldrig destruerer noget, gemmer efter nogle år mest af alt risiko. Lad det slette automatisk ved fristens udløb, med en linje i loggen, og sæt kun en opbevaringsblokering på dokumenter, der skal bruges i en verserende tvist eller undersøgelse.
Arkivloven gælder i øvrigt for offentlige myndigheder og ikke for virksomheder. Den, der læser et råd baseret på den, læser regler for en kommune.
Et arkiv overlever sin leverandør
En opbevaringsfrist kan være længere end de fleste kontrakter med en softwareleverandør. Arkivet skal altså kunne flytte uden at miste sin bevisværdi, og det aftales ved valget og ikke ved opsigelsen.
- Eksport med det hele. Dokumenterne, deres oplysninger, hashværdierne og loggen i et åbent format. Uden loggen er sporbarheden væk.
- En prøveeksport om året. Træk en del ud, og se, om den kan læses og kontrolleres uden for systemet.
- Gennemgang af formater. Tjek med nogle års mellemrum, om de arkiverede formater stadig kan åbnes med almindelig software, og planlæg ellers en konvertering, som også dokumenteres.
Hvor vores arbejde stopper
Hvad vi gør. Vi sætter teknikken op: scannere og scanningsarbejdsgang, uforanderlig lagring, adskilte rettigheder, loggen, backup af arkivet og koblingen til arbejdspladsen. Vi hjælper med at beskrive arbejdsgangen, som den er sat op teknisk, og viser, at det står sådan.
Hvad vi ikke gør. Vi er ikke jurister eller skatterådgivere. Vi fastslår ikke, hvilken opbevaringsfrist der gælder for hvilket dokument, hvilke papiroriginaler der skal gemmes, eller om arkivet opfylder et lovkrav. Det afgør revisor, skatterådgiver eller jurist. Vi certificerer heller ikke arkiver: vores egne ISO-certificeringer handler om, hvordan vi arbejder, ikke om jeres arkiv.
Spørgsmål, vi får om dette
De fem, der oftest kommer op.
Hvad betyder revisionssikker arkivering?
At et arkiv holder til en kontrol: dokumenterne er uforanderligt gemt, fuldstændige, til at finde og læse, og en log viser, hvem der gjorde hvad. Dertil hører en nedskrevet beskrivelse af, hvordan arkivet virker. Ordet kommer fra tysk og står ikke i dansk lov; det er en samlebetegnelse for de krav.
Er en backup det samme som et digitalt arkiv?
Nej. En backup er der for at gendanne systemer og overskrives efter et stykke tid. Et arkiv gemmer dokumenter uændret til udløbet af deres opbevaringsfrist og gør dem søgbare på deres oplysninger. De fleste organisationer har brug for begge dele, og selve arkivet hører også til i backuppen.
Må papirdokumenter smides ud, når de er scannet?
For meget regnskabsmateriale ja, for nogle dokumenter nej, og det varierer fra land til land. Spørg revisor eller jurist, før I går i gang. Beskriv desuden en scanningsarbejdsgang med faste indstillinger og en kontrol pr. dokument, og destruér først papiret, når kontrollen er gennemført.
Hvilket filformat egner sig til digital arkivering?
Til de fleste dokumenter PDF/A, en standardiseret variant af pdf, der gemmer alt det, der skal til for at vise dokumentet, i selve filen. En elektronisk faktura i et struktureret format gemmes, som den kom ind, for den fil er originalen. Oplysningerne om dokumentet gemmes altid med.
Kan I afgøre, hvor længe vi skal gemme dokumenter?
Nej. Vi er hverken jurister eller skatterådgivere og fastslår ikke, hvilken frist der gælder, eller om et arkiv opfylder et lovkrav. Det gør revisor, skatterådgiver eller jurist. Vi sætter arkivet op efter det, de afgør, og viser, at det står sådan.
Læs videre
Hvad arkivet hænger sammen med.
Skal arkivet kunne dokumenteres?
Send os listen over dokumenttyper og frister fra jeres revisor. Vi fortæller, hvordan den gøres teknisk uforanderlig, søgbar og flytbar.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.