Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Tekniker, der arbejder med kablerne i et serverskab

Outsourcing af IT-drift: hvad man afgiver og beholder

Spørgsmålet om outsourcing af IT-drift kommer næsten aldrig ud af en strategi. Det kommer, fordi én person ved alt, og den person skal på ferie. Her er, hvad der faktisk skal afgøres.

8 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Systemadministration er ikke det samme som en helpdesk. Helpdesken besvarer kollegaens spørgsmål; systemadministration holder de maskiner oppe, som spørgsmålet handlede om. Man kan outsource det ene og beholde det andet, og det sker ofte.

Det, man afgiver, er udførelsen: opdateringer, overvågning, backup, adgangsstyring og dækning uden for kontortid. Det, man beholder, er beslutningerne: hvilken leverandør, hvilket budget, hvilken risiko man accepterer. En part, der også tager det sidste, sælger afhængighed og ikke drift.

Regnestykket handler næsten aldrig om timeprisen. Det handler om, hvad én afgående administrator koster, og om det arbejde, der aldrig bliver lavet: patching, dokumentation og test af en gendannelse.

Hvad systemadministration er, og hvor den stopper

Systemadministration er at holde det kørende, der ligger under arbejdspladserne: servere og virtuelle maskiner, operativsystemet på dem, opdateringer, brugerrettigheder, backup og den overvågning, der siger, at noget er ved at gå i stykker, før nogen ringer.

Det er noget andet end en helpdesk. Helpdesken er samtalen med kollegaen, der ikke længere kan nå sine filer; systemadministration er grunden til, at han kan eller ikke kan. I små organisationer gør den samme person begge dele, og det er netop dér, de to flyder sammen, med den følge at vedligeholdelsesarbejdet altid taber til den ringende telefon.

Den skelnen er kernen i denne beslutning. Man kan outsource helpdesken og beholde administrationen, eller omvendt, eller begge dele. Det, man ikke kan, er at outsource uden at sige, hvilken af de to man mener. Hvordan vi sætter den første op, hører under IT-helpdesk.

De tre grunde til, at det kommer på bordet

I de samtaler, vi har, kommer spørgsmålet næsten altid fra en af tre retninger og sjældent fra en plan.

  • Én person ved alt. Vedkommende har været der i ti år, ordner det, og ingen andre kan komme ind. Det er ikke kritik af ham; det er en risiko, organisationen har ladet vokse. Så længe han er der, fungerer det flot, og det er netop derfor, der ikke bliver gjort noget ved det.
  • Der er ingen dækning uden for kontortid. En fejl klokken halv syv om aftenen er et opkald til en privat mobil. Det virker, indtil den ene gang, det ikke gør.
  • Det arbejde, der aldrig bliver færdigt. Patching, dokumentation, oprydning i konti, ingen bruger, og en gang om året et bevis for, at en backup faktisk kan gendannes. Det er det arbejde, der viger, så snart noget hastende dukker op, og der er altid noget hastende.

Kun den tredje er en grund til at ændre noget strukturelt. De to første kan også løses med en anden administrator eller en vagtordning, dyrere pr. time, men uden overdragelse. Det siger vi i samtalen, fordi en leverandør, der kun kender sit eget svar, ikke er en rådgiver.

Hvad man afgiver, og hvad man beholder

Det er her, kontrakter oftest går galt, fordi det ikke gøres eksplicit.

Det, der flytter, er udførelsen. Patching af systemer, overvågning af dem, styring af konti og rettigheder, backuppen og gendannelsen fra den samt det at være til at få fat i uden for kontortid. Det er arbejde med en rytme og et resultat, der kan dokumenteres, og det egner sig til at blive afgivet.

Det, der bliver, er beslutningen. Hvilken leverandør man vælger, hvad man bruger penge på, hvilken risiko man accepterer, og hvornår noget udskiftes. Det hører hjemme hos den organisation, der bærer konsekvenserne. En driftspart, der overtager det, leverer bekvemmelighed på kort sigt og afhængighed på langt sigt, og det er netop derfor, spørgsmålet er tilbage på bordet om fem år.

I praksis kommer det ned til én aftale, man vil have på skrift: vi må gøre alt, der ligger inden for de aftalte rammer, og alt uden for dem lægger vi frem for jer. Det gør delingen brugbar og ikke kun teoretisk.

Hvor omkostningen ligger

Beløb optræder ikke på dette site. Strukturen gør, fordi det er dér, overraskelserne bor.

Drift afregnes næsten altid pr. enhed: pr. arbejdsplads, pr. server, pr. bruger eller en kombination. Det er gennemsigtigt, så længe man ved, hvad der hører under en enhed. De to spørgsmål at stille: ligger genopretning efter en hændelse inden for den pris eller uden for, og tæller en bruger med to enheder som én eller som to.

Så er der selve overgangen. At overtage et miljø koster arbejde, før noget bliver drevet: opgørelse, dokumentation, oprydning i det, ingen genkender. En leverandør, der tilbyder det gratis, gør det ikke eller tager betaling for det et andet sted. Vi budgetterer det særskilt og siger, hvor lang tid det tager.

Og så den side, der sjældent når papiret. Hvad koster det nu, at patching ikke sker, at ingen gendannelse er testet, og at én person kan tage på ferie? Det er ikke linjer i et budget, men det er halvdelen af afvejningen.

Hvor en overdragelse går galt i praksis

Fire ting, i den rækkefølge vi møder dem.

  • Miljøet er ikke skrevet ned. Der er intet overblik over, hvad der kører, hvilke licenser der er i brug, og hvem der har hvilke rettigheder. Det er normalt og ingen skam, men det skal ske først. En leverandør, der starter uden en opgørelse, gætter.
  • Den afgående administrator er ikke inddraget. Det er den dyre fejl. Det, han ved, står ingen steder, og efter hans sidste dag er det væk. Inddrag ham, betal ham for det om nødvendigt, og lad overdragelsen overlappe frem for at støde op mod hinanden.
  • Forventningen er døgndrift, og aftalen er det ikke. Læs, hvad der står om responstider uden for kontortid, og hvad »respons« betyder: en, der kigger, eller en, der løser.
  • Oprydningen udskydes. Der er altid en liste over ting, der skal ske »senere«. Sæt datoer på, ellers er listen den samme om to år, bare længere.

Det, vi gør, før vi overtager noget, hører under IT-drift: først en opgørelse og en beskrivelse af det, vi finder, herunder det, den tidligere part gjorde godt, og først derefter en aftale om overdragelsen.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi får om emnet

De spørgsmål, der oftest dukker op, når emnet er på bordet.

Hvad er forskellen på systemadministration og en helpdesk?

Helpdesken er samtalen med brugeren: de ringer, mailer eller melder noget og får et svar. Systemadministration er vedligeholdelsen af de systemer, henvendelsen handlede om: servere, opdateringer, rettigheder, backup og overvågning. I små organisationer gør den samme person begge dele, og så taber vedligeholdelsesarbejdet strukturelt til den ringende telefon. De kan outsources hver for sig, og hvilken af de to man mener, er det første spørgsmål, der skal besvares.

Skal vi så sige vores systemadministrator op?

Nej, og i de fleste tilfælde er det det dårligste scenarie. Det, vi oftest ser virke, er at administratoren bliver, og arbejdet flytter sig: vedkommende tager det, der er specifikt for organisationen (applikationerne, leverandørerne, menneskerne), og den generiske vedligeholdelse med vagtordning går ud af huset. Det gør som regel også arbejdet bedre for vedkommende. Erstatter man personen med en kontrakt, mister man den viden, der ikke står skrevet nogen steder, og netop den viden er det, en overdragelse strander på.

Kan vi outsource en del af det?

Ja, og det er oftere fornuftigt end at gøre alt på én gang. Det sædvanlige første skridt er overvågning og backup, fordi de forhindrer mest skade og er mindst sammenfiltret med måden, man arbejder på. Det, der så stadig ikke er dækket, benævner vi udtrykkeligt, så man træffer et bevidst valg i stedet for at købe falsk tryghed.

Hvad hvis det viser sig ikke at virke?

Så skal man kunne gå. Før man skriver under, bør man spørge, hvordan det ser ud, når man forlader aftalen: hvilken dokumentation tager man med, hvem har adgangskoder og nøgler, og er miljøet i en stand, hvor en anden kan overtage det. En driftspart uden et klart svar på det er i sig selv en risiko. Vi skriver det ned, før vi begynder, for udgangen skal findes, før man får brug for den.

Hvornår er outsourcing af systemadministration ikke det rigtige skridt?

Hvis den eneste grund er, at én person ved alt, eller at der ikke er dækning uden for kontortid, kan en anden administrator eller en vagtordning også løse det, dyrere pr. time, men uden overdragelse. Outsourcing er det rigtige skridt, når det handler om arbejde, der strukturelt ikke bliver lavet: patching, dokumentation, test af en genopretning. Genkender man ikke den sidste del, køber man en løsning på et problem, der ikke findes.

Relaterede ydelser

Hvor det hører hjemme hos os

De ydelser, emnet hører under.

Nysgerrig efter, hvad der ligger under jeres?

Opgørelsen er det første skridt, og den kan stå alene: man får overblikket, også selv om man ikke gør mere med os bagefter.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring