
DPIA ved et nyt IT-system: den del, IT skal levere
Enhver DPIA-skabelon stiller de samme spørgsmål, og omkring halvdelen kan kun besvares af IT: hvilke data ligger hvor, hvem kan nå dem, hvor længe opbevares de, og hvad beskytter dem. Selve DPIA’en tilhører den organisation, der skal bruge systemet, ikke IT-afdelingen og ikke leverandøren. Her er den tekniske del og de spørgsmål, der bør stilles tidligt nok til, at svarene gør en forskel.
En DPIA er påkrævet, når en behandling sandsynligvis indebærer en høj risiko for de personer, hvis data behandles, og den skal være gennemført, før systemet tages i brug.
IT leverer systembeskrivelsen, datastrømmene, lagringsstederne, adgangsrettighederne, opbevaringsperioderne og de tekniske foranstaltninger. Vurderingen af nødvendighed og risiko hører til den dataansvarlige.
Stil leverandøren spørgsmålene, før kontrakten: hvor data ligger, hvilke underdatabehandlere der er, hvad der logges, og hvordan sletning fungerer. Efter underskriften kommer hvert svar langsommere.
Hvornår er en DPIA påkrævet?
Efter GDPR er en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse påkrævet, når en behandling sandsynligvis indebærer en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder (artikel 35). Det er ikke et spørgsmål om teknologi, men om hvad systemet gør ved mennesker. De europæiske tilsynsmyndigheder har opstillet ni kriterier; opfylder en behandling to eller flere, er en DPIA som regel nødvendig:
- evaluering eller scoring af personer eller automatiske afgørelser om dem med væsentlig virkning;
- systematisk overvågning, for eksempel kameraer, lokationsdata eller overvågning af medarbejdere;
- følsomme eller meget personlige oplysninger: helbred, straffedomme, økonomiske data;
- behandling i stor skala eller sammenstilling af datasæt, der er indsamlet hver for sig;
- sårbare personer, såsom børn, patienter eller ansatte i forhold til deres arbejdsgiver;
- innovativ teknologi eller behandling, der forhindrer personer i at udøve en rettighed eller bruge en tjeneste.
Datatilsynet offentliggør en liste over de typer behandling, der altid kræver en DPIA, og tilbyder vejledning om emnet. Er man i tvivl, bør det noteres, hvorfor man laver eller ikke laver en. Beslutningen er en del af ansvarligheden, også når svaret er nej.
Hvad en DPIA-skabelon indeholder, og hvem der skriver hvilken del
Loven nævner fire elementer, og de kommer ikke alle fra samme person:
- En systematisk beskrivelse af behandlingen og dens formål. Formålet kommer fra procesejeren; beskrivelsen af systemet, data og datastrømmene kommer fra IT.
- Nødvendighed og proportionalitet. Er det nødvendigt for formålet, kan det gøres med færre data, hvad er retsgrundlaget. Det er den dataansvarliges vurdering, med rådgivning fra databeskyttelsesrådgiveren, hvis der er en.
- Risiciene for de registrerede. Ikke risici for organisationen, men for de personer, data handler om: hvad går galt for dem ved et brud, en fejl eller misbrug.
- Foranstaltningerne til at imødegå risiciene. Mange af dem er tekniske, og her kommer IT ind igen.
En DPIA-skabelon hjælper med rækkefølgen. Ingen af dem løser det sædvanlige problem: de tekniske spørgsmål når alt for sent frem til en, der kan besvare dem. Inddrag IT, mens systemet stadig vælges, ikke når udkastet er færdigt.
Systembeskrivelsen og datastrømmene
Her bliver en DPIA som regel for upræcis. »Data gemmes sikkert i skyen« beskriver intet. Det, der hører hjemme her:
- Hvilke data, pr. kategori. Ikke »kundedata«, men navn, mail, telefonnummer, ordrehistorik og om følsomme oplysninger optræder, også i fritekstfelter.
- Hvor de gemmes. Hvilket datacenter, hvilket land, og hvor backups og logs opbevares. De to sidste glemmes ofte og ligger somme tider et andet sted.
- Hvordan de flyder. Et diagram med kilderne, systemet, dets integrationer med andre systemer og modtagerne. Hver pil er et punkt, hvor data er undervejs og kræver en foranstaltning.
- Hvem der har adgang. Hvilke roller, hvor mange administratorer, om leverandøren har adgang til support, og hvordan det registreres.
- I hvor lang tid. Opbevaringsperioden pr. kategori og hvordan sletning faktisk fungerer: slettes en post virkelig eller skjules den bare, og hvad sker der i backupperne.
Et datastrømsdiagram er det mest nyttige, IT kan aflevere. Det viser det, der forsvinder i løbende tekst, og det er dokumentet, der skal bruges, hvis der nogensinde sker et brud på persondatasikkerheden.
Tekniske foranstaltninger knyttet til en risiko
En liste over foranstaltninger uden kobling til risiciene er en opgørelse og ikke en DPIA. Knyt hver foranstaltning til den risiko, den reducerer, og vær konkret om, hvad der faktisk er på plads:
- Adgang: multifaktorgodkendelse, roller med færrest mulige rettigheder og en fast periodisk gennemgang af, hvem der stadig har adgang.
- Kryptering: under transport og i hvile, og hvem der har nøglerne. Ved en cloudtjeneste er det forskellen på »krypteret« og »krypteret med en nøgle, leverandøren også har«.
- Logning: hvem der har set eller ændret hvilke data, hvor længe loggene opbevares, og hvem der gennemgår dem. Logs, ingen læser, er et arkiv og ikke en kontrol.
- Backup og gendannelse: hvor ofte, hvor, hvor længe, og hvornår en gendannelsestest sidst lykkedes.
- Dataminimering i selve systemet: felter, der ikke er brug for, slås fra, data pseudonymiseres i test- og rapporteringsmiljøer, og der slettes automatisk ved opbevaringsperiodens udløb.
Det, der er tilbage efter foranstaltningerne, er restrisikoen. Hvis den forbliver høj, skal den dataansvarlige høre tilsynsmyndigheden, før behandlingen begynder. IT træffer ikke den beslutning; IT sørger for, at foranstaltningerne svarer til det, der rent faktisk kører.
Hvad systemets leverandør bør spørges om
Ved et nyt system fra tredjepart kommer halvdelen af de tekniske svar fra leverandøren. Som databehandler er den forpligtet til at hjælpe med en DPIA, og det hører også med i databehandleraftalen. Spørg mindst om:
- i hvilke lande data, backups og supportteams befinder sig, og om data overføres uden for EU/EØS;
- hvilke underdatabehandlere der er, og hvordan man får besked om en ny;
- hvilke certificeringer leverandøren har, og hvilken del af tjenesten de dækker, fordi et ISO/IEC 27001-certifikat ikke automatisk dækker det produkt, der købes;
- hvad der logges, om loggene kan ses, og hvor længe de findes;
- hvordan data slettes ved kontraktens udløb, og hvordan de udleveres i et brugbart format inden da.
En leverandør, der svarer med et standardbilag, er ikke mistænkelig i sig selv. En leverandør uden svar efter tre uger fortæller noget om, hvordan det vil gå, når noget går galt.
Hvornår man skal begynde, og de sædvanlige fejl
En DPIA skal være færdig før behandlingen begynder, og i praksis betyder det før kontrakten. Derefter er de vigtigste valg truffet, og hver foranstaltning bliver til en ændringsanmodning. Rækkefølgen, der virker:
- Under udvælgelsen: vurder, om en DPIA er nødvendig, og læg leverandørspørgsmålene ind i udbuddet.
- Før kontrakten: beskrivelse, datastrømme og foranstaltninger i udkast, så resultatet stadig kan påvirke valget.
- Før ibrugtagning: foranstaltningerne kontrolleret som konfigureret, ikke som lovet.
- Bagefter: gennemgå den, når en ændring påvirker risiciene: en ny integration, en ny leverandør, nye data.
Tre fejl går igen: at skrive DPIA’en, når systemet allerede kører, så den bliver en rapport og ikke et beslutningsdokument; at stille IT-spørgsmålene til allersidst, så de udfyldes med antagelser; og aldrig at røre dokumentet igen, mens systemet vokser.
Hvor vores arbejde stopper
Hvad vi gør. For systemer, vi leverer, konfigurerer eller driver, leverer vi den tekniske del af DPIA’en: systembeskrivelsen, datastrømsdiagrammet, lagringsstederne, adgangsrettighederne, opbevaringsperioderne som teknisk konfigureret og sikkerhedsforanstaltningerne. Vi besvarer spørgsmål fra den dataansvarlige og dennes databeskyttelsesrådgiver og justerer foranstaltninger, når DPIA’en kræver det. Vi arbejder efter ISO/IEC 27001; det beskriver, hvordan vi arbejder, ikke en vurdering af jeres behandling.
Hvad vi ikke gør. Vi er ikke jurister og ikke databeskyttelsesrådgivere. DPIA’en tilhører den dataansvarlige: vi godkender den ikke, afgør ikke, om den er påkrævet, vurderer ikke retsgrundlag, nødvendighed eller proportionalitet og hører ikke tilsynsmyndigheden. Vi underskriver ikke en DPIA på en kundes vegne. Den vurdering hører til egen organisation, databeskyttelsesrådgiveren eller en privatretlig jurist.
Spørgsmål, vi får om emnet
De fem, der kommer hyppigst.
Hvad er en DPIA?
En konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse er en vurdering, foretaget på forhånd, af de risici en behandling indebærer for de personer, hvis data behandles, og af foranstaltningerne til at reducere dem. GDPR kræver en for behandling, der sandsynligvis indebærer høj risiko. Den beskriver behandlingen, prøver nødvendighed og proportionalitet og opstiller risici og foranstaltninger.
Hvornår er en DPIA påkrævet?
Når en behandling sandsynligvis indebærer en høj risiko for personers rettigheder og frihedsrettigheder. Opfylder behandlingen to eller flere af de ni europæiske kriterier, såsom følsomme data, stor skala, systematisk overvågning eller innovativ teknologi, er en DPIA som regel nødvendig. Datatilsynet offentliggør også en liste over behandling, der altid kræver en.
Findes der en DPIA-skabelon, som kan bruges?
Ja, tilsynsmyndigheder og brancheorganisationer tilbyder skabeloner. En skabelon hjælper med struktur og rækkefølge, men kvaliteten afhænger af de tekniske svar: data pr. kategori, datastrømme, lagringssteder, adgang og opbevaring. De skal komme fra IT og leverandøren, og tidligt nok til at kunne påvirke valget af system.
Hvem er ansvarlig for at gennemføre en DPIA?
Den dataansvarlige, altså den organisation, der bestemmer, hvorfor og hvordan data behandles. Er der en databeskyttelsesrådgiver, skal dennes råd indhentes. IT og leverandøren leverer det tekniske input, men vurderingen og godkendelsen forbliver hos den dataansvarlige.
Kan I skrive eller godkende vores DPIA?
Nej. Vi er ikke jurister og ikke databeskyttelsesrådgivere, og DPIA’en tilhører den dataansvarlige. For systemer, vi leverer eller driver, leverer vi den tekniske beskrivelse, datastrømmene og foranstaltningerne og justerer foranstaltninger, når DPIA’en kræver det. Om en DPIA er påkrævet, og om restrisikoen er acceptabel, afgør egen organisation og dens rådgiver.
Læs videre
Hvad analysen hænger sammen med.
Et nyt system på vej? Vi leverer den tekniske del
Fortæl, hvilket system der skal indføres. Vi beskriver datastrømme, lagring og foranstaltninger, som de reelt bliver konfigureret, så databeskyttelsesrådgiveren kan vurdere ud fra fakta og ikke antagelser.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.