Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
To kolleger ved et bord med en bærbar computer imellem sig, på et kontor med varmt lys

Databehandleraftalen med IT-leverandøren: hvad der hører hjemme i den

En databehandleraftale med IT-leverandøren underskrives som regel på en eftermiddag, ofte på leverandørens egen skabelon. Hvad den er værd, afgøres i bilagene: hvilke data leverandøren kan se, gennem hvilke systemer, med hvilke underdatabehandlere, og hvad der sker med backupperne, når samarbejdet ophører. Her er, hvad IT-siden skal levere til den.

8 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

En IT-leverandør med administratorrettigheder er næsten altid databehandler, også selv om leverandøren aldrig kigger på data: at kunne er nok.

GDPR fastsætter, hvad en databehandleraftale mindst skal indeholde. Det egentlige arbejde ligger i bilagene (systemer, underdatabehandlere, sikkerhedsforanstaltninger), og dem udfylder IT-siden, ikke en skabelon.

Aftal, hvor hurtigt et brud når frem, og hvad der sker med backups og afleverede enheder. Lad derefter en jurist gennemgå aftalen; det gør vi ikke.

Hvornår IT-leverandøren er databehandler

En databehandler behandler personoplysninger på vegne af en anden: den dataansvarlige, altså egen organisation. Ved managed IT er det næsten altid tilfældet, også selv om leverandøren ikke skal kigge på data. Den, der har administratorrettigheder i Microsoft 365-tenanten, på filserveren eller i backupen, kan nå postkasserne, personalemappen og kundelisten. Den mulighed er nok.

  • Managed IT og helpdesk: databehandler. Administratorrettigheder, nulstilling af adgangskoder og fjernsessioner på en brugers skærm giver alle adgang til personoplysninger.
  • Backup og cloudlagring: databehandler. Leverandøren har en kopi af alt på systemerne.
  • Levering af hardware: som regel ikke, fordi en ny bærbar i en æske ikke rummer data. Det ændrer sig, når leverandøren klargør enheder med brugerprofiler eller tager gamle enheder tilbage og sletter dem: de diske rummer det, der lå på skrivebordene.
  • En tekniker, der trækker kabler eller monterer et accesspoint: som regel ikke, så længe vedkommende ikke kan logge ind på noget.

Er man i tvivl, så spørg ikke, hvad leverandøren gør, men hvad leverandøren kan nå. »Vi læser aldrig jeres mail« er et løfte. En administratorkonto med adgang til alle postkasser er et faktum.

Hvad en databehandleraftale efter GDPR skal indeholde

Artikel 28 i GDPR opregner det mindste indhold i en databehandleraftale. Der er færre punkter, end de fleste skabeloner antyder, og næsten alle har et teknisk svar:

  • Genstand, varighed, karakter og formål med behandlingen, typen af personoplysninger og kategorierne af registrerede.
  • Kun dokumenteret instruks: leverandøren bruger ikke data til egne formål.
  • Fortrolighed for alle hos leverandøren, der kan få adgang til data.
  • Passende sikkerhedsforanstaltninger, som artikel 32 kræver.
  • Regler om underdatabehandlere: hvem leverandøren må bruge, og på hvilke vilkår.
  • Bistand ved anmodninger fra registrerede, såsom indsigt eller sletning, og ved sikkerhed, brud og en DPIA.
  • Tilbagelevering eller sletning ved tjenestens ophør.
  • Oplysninger og audit til at påvise overholdelse.

Aftalen skal være skriftlig, og elektronisk form tæller. Leverandørens skabelon, Datatilsynets vejledning om databehandlere og de standardbestemmelser, som Datatilsynet og Kommissionen har udarbejdet, er alle rimelige udgangspunkter. Uden nogen aftale overholder hverken kunden eller leverandøren reglerne.

Det, ingen skabelon kan udfylde, er jeres miljø. Derfor ligger arbejdet i bilagene, og det handler resten af denne artikel om.

Bilaget, der gør arbejdet: hvilke data, gennem hvilke systemer

Næsten enhver databehandleraftale har et bilag med data og registrerede. Det lyder som regel »navn, adresse, mailadresse; medarbejdere og kunder«. Det er korrekt, og det hjælper ingen. Bed leverandøren oplyse, system for system, hvad vedkommende kan nå:

  • Arbejdspladsmiljøet: postkasser, OneDrive, Teams og SharePoint, og med hvilke rettigheder.
  • Filservere og delte drev, også dem tilhørende HR og økonomi.
  • Backups: af hvilke systemer, hvor de opbevares, og hvor længe.
  • Fjernstyring: den software, leverandøren bruger til at se skærme og filer på enheder.
  • Leverandørens eget ticketsystem: tickets rummer navne, telefonnumre og undertiden et skærmbillede fuldt af kundedata.

To slags data fortjener en egen linje: helbredsoplysninger i fraværsregistre og cpr-numre i lønsystemet. Hvis en af dem ligger på et system, leverandøren kan nå, hører den hjemme i bilaget, og kravene til sikkerhed stiger.

Overblikket indgår også i egen fortegnelse over behandlingsaktiviteter. En leverandør, der ikke kan udarbejde det, ved ikke, hvad vedkommende kan nå, og det er et svar i sig selv.

Underdatabehandlere: den liste, leverandøren bør kunne give

En IT-leverandør arbejder sjældent alene. Arbejdspladsen kører på Microsoft, backupen ligger hos en lagerudbyder, fjernstyringen går gennem et tredjepartsværktøj, og tickets ligger i en cloudbaseret helpdesk. Hver af dem er underdatabehandler, så snart jeres personoplysninger passerer gennem dem.

  • En aktuel liste med navn, tjeneste og det land, hvor data opbevares eller tilgås fra, for hver underdatabehandler.
  • Godkendelse: specifik for hver underdatabehandler eller generel med forudgående varsel om hver ændring og en frist til at gøre indsigelse. Generel godkendelse er almindelig; uden forudgående varsel er den en blankocheck.
  • Forpligtelser videregivet: underdatabehandleren er bundet af de samme vilkår, og leverandøren hæfter fortsat over for kunden.
  • Overførsler til tredjelande: hvis en underdatabehandler opbevarer data uden for EU/EØS, eller nogen kan nå dem derfra, er det en overførsel, der kræver et grundlag, såsom en tilstrækkelighedsafgørelse eller Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Fjernadgang tæller, selv om selve data bliver, hvor de er.

Det spørgsmål, der giver mest, er et enkelt: »Hvem foruden egne ansatte kan nå vores data, og fra hvilket land?«

Sikkerhedsforanstaltninger og audit: hvad et certifikat beviser

GDPR kræver »passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger«, og de fleste aftaler henviser til et bilag om dem. Et bilag, der blot gentager den vending, er ikke et bilag. Det, der hører hjemme i det:

  • Multifaktorgodkendelse på alle administratorkonti.
  • Personlige administratorrettigheder frem for delte, inddraget samme dag, nogen forlader leverandøren.
  • Logning af administratorhandlinger, og hvor længe loggene opbevares.
  • Kryptering af backups og af bærbare.
  • Tavshedspligt for medarbejdere og hvordan de screenes.
  • En gendannelsestest af backup med et fast interval.

Retten til audit står i loven, men at auditere sin leverandør selv er uden for rækkevidde for de fleste SMV’er. Derfor accepterer mange aftaler et certifikat eller en uafhængig rapport som første dokumentation. Et ISO/IEC 27001-certifikat viser, at leverandøren driver et fungerende ledelsessystem for informationssikkerhed. Det viser ikke i sig selv, at den tjeneste, der købes, er omfattet: bed om certifikatets omfang og erklæringen om anvendelighed (Statement of Applicability).

Brud, backups og samarbejdets ophør

Ved et brud på persondatasikkerheden underretter databehandleren den dataansvarlige, ikke Datatilsynet. GDPR siger uden unødig forsinkelse. Den dataansvarlige har derefter 72 timer til at anmelde, hvor bruddet skal anmeldes, og det kan kun nås, hvis fakta kommer hurtigt og fuldstændigt. Aftal derfor en frist i timer frem for »hurtigst muligt«, og hvad underretningen skal indeholde: hvilke systemer, hvilke konti, hvilken periode, hvilke data, og hvad der allerede er gjort.

Ved ophør skal leverandøren tilbagelevere eller slette data. Det lyder enkelt, indtil man tænker på backupperne: de har en opbevaringsperiode, og jeres data ligger stadig i dem, efter tjenesten er stoppet. Aftal, om de backups slettes tidligt eller opbevares til periodens udløb, og at de er lige så beskyttede indtil da. Bed om skriftlig bekræftelse, når alt er væk.

Afleverede enheder hører også med her. Hvis leverandøren tager bærbare eller servere tilbage, aftales slettemetoden og et certifikat pr. serienummer. Et drev, der er »formateret«, er ikke slettet.

Hvor vores arbejde stopper

Hvad vi gør. Vi leverer den tekniske side af en databehandleraftale: et system-for-system-overblik over de data, vi kan nå, listen over underdatabehandlere med deres lande, en beskrivelse af de foranstaltninger, vi faktisk træffer, underretninger om hændelser med fakta vedlagt og sletning med certifikat pr. enhed. Vi er certificeret efter ISO/IEC 27001; det beskriver, hvordan vi arbejder, og er ikke en vurdering af jeres aftale.

Hvad vi ikke gør. Vi er ikke jurister og ikke databeskyttelsesrådgivere. Vi gennemgår ikke en databehandleraftale juridisk, heller ikke en fra en anden leverandør, og vi afgør ikke, om en behandling har et retsgrundlag, eller hvem der er dataansvarlig. Lad en jurist gennemgå aftalen, før den underskrives.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi får om emnet

De fem, der kommer hyppigst.

Hvad er en databehandleraftale?

Det er kontrakten mellem en organisation og en part, der behandler personoplysninger på dens vegne, for eksempel en IT-leverandør. Artikel 28 i GDPR fastsætter, hvad den skal indeholde: hvilke data, til hvilket formål, hvilken sikkerhed, hvilke underdatabehandlere, og hvad der sker med data til sidst. Den må indgås elektronisk.

Er en databehandleraftale obligatorisk?

Ja, når en part behandler personoplysninger på en andens vegne. Ved managed IT er det næsten altid tilfældet, fordi administratorrettigheder giver adgang til postkasser, filer og backups, også selv om leverandøren aldrig kigger på dem. Uden en aftale overholder ingen af parterne reglerne.

Hvem udarbejder databehandleraftalen?

Begge parter kan. Leverandører bruger ofte deres egen skabelon, og Datatilsynet udgiver vejledning om, hvad aftalerne bør indeholde. Vigtigere end hvis skabelon der bruges, er bilagene: hvilke systemer, hvilke underdatabehandlere og hvilke foranstaltninger, og dem skal leverandøren udfylde for det konkrete miljø.

Er en hardwareleverandør også databehandler?

Som regel ikke ved levering af nye enheder, fordi de ikke rummer data. Det ændrer sig, når leverandøren klargør enheder med brugerprofiler eller tager gamle tilbage og sletter dem. Så behandler leverandøren personoplysninger, og der skal være en aftale, som dækker slettemetoden og et certifikat pr. enhed.

Kan I gennemgå vores databehandleraftale juridisk?

Nej. Vi er ikke jurister og ikke databeskyttelsesrådgivere, og vi gennemgår ikke kontrakter juridisk, heller ikke andre leverandørers. Vi kan udfylde eller forklare de tekniske bilag: hvilke systemer, hvilke underdatabehandlere og hvilke foranstaltninger. Lad en jurist gennemgå selve aftalen, før den underskrives.

Relaterede ydelser

Læs videre

Hvad det berører: compliance, sikkerheden og driften.

Skal vi gennemgå de tekniske bilag sammen med jer?

Send den databehandleraftale, I har nu. Vi viser, hvilke systemer, underdatabehandlere og foranstaltninger der hører hjemme i den for jeres miljø; den juridiske gennemgang overlader vi til jeres jurist.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring