Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Mødelokale med en væg fuld af gule post-it-sedler og to kolleger ved et langt bord

En IT-beredskabsplan: hvad der skal stå på papir

En IT-beredskabsplan er ikke et teknisk dokument. Genopretningsplanen for IT siger, hvordan systemerne kommer tilbage; beredskabsplanen siger, hvordan organisationen arbejder videre, indtil de gør, hvem der træffer beslutningen, og hvem der får at vide hvad. Her er en skabelon, man kan udfylde, og det ene sted, hvor den oftest svigter: den ligger på den server, der netop er gået ned.

7 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Genopretningsplanen for IT siger, hvordan systemerne kommer tilbage. Beredskabsplanen siger, hvem der beslutter, hvordan arbejdet fortsætter imens, og hvem der får at vide hvad.

Genopretningsrækkefølgen kommer fra forretningen: hvor længe hver proces kan stå stille, og hvor meget arbejde der kan gå tabt. Det er en ledelsesbeslutning, ikke en indstilling, administratoren vælger.

Den hyppigste fejl er også den enkleste: planen ligger på det filshare, der går ned. En udskrift to steder og en kopi på krisegruppens telefoner virker.

Skabelonen til en IT-beredskabsplan, afsnit for afsnit

En beredskabsplan beskriver, hvordan organisationen fortsætter, når noget afgørende svigter. IT-svigt er ét scenarie i den, og i praksis det hyppigste. Den tekniske del, hvilken server der kommer tilbage fra hvilken kopi, hører hjemme i en særskilt IT disaster recovery-plan. Dette dokument giver den plan sin opgave.

Skabelonen, i denne rækkefølge:

  • Hvornår planen gælder, og hvem der må sætte den i kraft.
  • Krisegruppen: roller, navne, stedfortrædere.
  • Kontaktlisten, opbevaret uden for jeres egne systemer.
  • Processer i rækkefølge efter vigtighed, hver med hvor længe den kan stå stille.
  • Nødprocedure pr. proces: hvordan arbejdet fortsætter uden systemerne.
  • Kommunikation til medarbejdere, kunder, leverandører og myndigheder.
  • Hvordan man vender tilbage til normal drift, og hvem der beslutter det.
  • Ejer, dato for den gældende version og dato for den seneste test.

Det fylder en håndfuld sider. Alt længere hører hjemme i et bilag, for ingen læser tyve sider midt i et nedbrud.

Hvornår planen gælder, og hvem der beslutter

Planens første linje er den vigtigste: hvornår åbner man den? Ti minutters nedetid er ikke en krise, en dag er, og et sted derimellem skal nogen sige, at nu er det alvor. Skriv udløseren ned (for eksempel: hovedsystemet har været utilgængeligt længere, end processen kan klare, eller der er mistanke om et angreb) og hvem der må udløse den.

Derefter krisegruppen, som roller og ikke kun navne. En, der beslutter, en, der koordinerer det tekniske arbejde, en, der kommunikerer, og en, der logger, hvad der er besluttet og hvornår. I en lille organisation er det to eller tre personer med flere hatte, og det går fint, så længe hver rolle har en stedfortræder. Folk holder ferie, som regel i den uge, det går galt.

Skriv også ned, hvad den enkelte må gøre uden at spørge. Må IT-koordinatoren afbryde internetlinjen? Tilkalde en leverandør uden for aftalen? Den, der først skal have direktøren i telefonen, venter på et opkald, der måske ikke bliver besvaret.

En kontaktliste, der stadig virker

Jeres adressebog ligger i jeres mail, og jeres mail ligger i det system, der netop er gået ned. Derfor hører kontaktlisten hjemme i planen, og planen hører hjemme uden for miljøet.

  • Egne folk: krisegruppen og stedfortrædere, med privat nummer, for arbejdstelefonen kan afhænge af det samme miljø.
  • Leverandører: jeres IT-partner, udbyderen af internetlinjen, telefoniudbyderen og de vigtigste applikationsleverandører, med aftalenumre og det nummer, der besvares uden for åbningstid.
  • Ud over IT: jeres forsikringsselskab, hvis I har en cyberforsikring, udlejer og den, der giver jer juridisk rådgivning.
  • Myndigheder: hvor et brud på persondatasikkerheden anmeldes, og, hvis I er omfattet af NIS2-reglerne, hvor en hændelse indberettes.

Sæt datoen for seneste kontrol ved hver post. En liste med den forrige leverandørs nummer er værre end en tom, fordi den koster tid.

Hvilken proces først, og hvor længe den kan vente

Planen rangerer ikke systemer, men processer: at tage imod ordrer, sende fakturaer, køre løn, holde kundeservice tilgængelig. For hver proces stilles to spørgsmål.

  • Hvor længe kan den stå stille, før det virkelig gør ondt? Det er den genopretningstid, I accepterer, RTO (recovery time objective).
  • Hvor meget arbejde kan gå tabt? En formiddags ordrer, der skal tastes ind igen, eller ingenting? Det er det datatab, I accepterer, RPO (recovery point objective).

Det er ledelsen, der svarer, ikke administratoren. Det er en afvejning mellem, hvad nedetid koster, og hvad det koster at gøre den kortere, og det er en forretningsbeslutning. Skriv derfor ikke et tal, fordi det ser pænt ud; skriv det, man reelt kan undvære, og lad IT regne ud, hvad det kræver.

Genopretningsrækkefølgen følger af den liste. Skriv begrundelsen ved siden af: rækkefølgen vil ændre sig, og med begrundelsen kan den udledes igen i stedet for at opfindes på ny. Pas på processer, der læner sig op ad hinanden. Fakturering ser ud, som om den kan vente, indtil man opdager, at regnskabsprogrammet også producerer filerne til lønudbetalingen.

Sådan fortsætter arbejdet, mens IT kommer tilbage

En genopretningstid på otte timer er kun acceptabel, hvis der er otte timer, man kan overbygge. Derfor skal planen for hver vigtig proces have en nødprocedure: hvordan fortsætter arbejdet uden systemet?

  • På papir. En udskrevet ordreblanket, en liste over gårsdagens åbne aftaler, en kopi af prislisten. Gammeldags, og det virker.
  • Et andet sted. Kan folk arbejde hjemmefra, hvis kontoret ikke er tilgængeligt, og på hvilke enheder? Findes der en ekstra lokation, og hvem har nøglen?
  • På reserveudstyr. Hvis laptops er inficerede eller krypterede, hvor kommer erstatningerne fra, og hvor lang tid går der, før de er klar til brug?
  • At kunne nås. Kan hovednummeret viderestilles til en mobil? Hvem ved hvordan, og er det skrevet ned?

Skriv også ned, hvordan arbejdet fra nødperioden kommer tilbage i systemerne. Ordrer taget på papir skal stadig indtastes, og uden en aftale om det forsvinder der altid en bunke.

Hvad man siger, til hvem, og gennem hvilken kanal

Under et nedbrud vil alle vide, hvad der sker, på én gang, og hvis ingen fortæller det, skriver historien sig selv. Planen fastlægger, hvem der kommunikerer, og gennem hvilken kanal, og den kanal er ikke jeres egen mail.

  • Medarbejdere: en beskedgruppe eller sms-liste, der kører uden for jeres eget miljø, med en aftale om, hvem der må skrive i den.
  • Kunder: nogle få forberedte beskeder, korte og uden spekulation om årsagen. Hvad der sker, hvad det betyder for dem, og hvornår de hører mere.
  • Leverandører og partnere: især hvor jeres systemer er koblet til deres, for de vil gerne vide, om de skal afbryde forbindelsen.
  • Myndigheder: et anmeldelsespligtigt brud på persondatasikkerheden anmeldes til Datatilsynet senest 72 timer efter, at man er blevet opmærksom på det. Skriv ned, hvem der indsender anmeldelsen, så genopretning og anmeldelse ikke kommer i vejen for hinanden.

Aftal på forhånd, hvad der ikke siges, mens årsagen er ukendt. En tidlig udtalelse om, at »der er ikke gået data tabt«, er svær at tage tilbage. Center for Cybersikkerhed udgiver praktisk vejledning om hændelsesberedskab, som er værd at læse ved siden af jeres egen plan.

Hvor det svigter, og hvordan planen holdes ajour

Planen ligger på den server, der svigter. Det er klassikeren, og den sker hos organisationer, der har alt andet i orden. Opbevar en udskrift to steder, for eksempel på kontoret og hos et medlem af krisegruppen, og en kopi på krisegruppens telefoner, som kan åbnes uden netværk.

Planen er skrevet til den, der skrev den. Interne forkortelser, trin der »siger sig selv«. Lad en, der ikke var med til at skrive den, læse den; det, vedkommende ikke forstår, forstår stedfortræderen heller ikke klokken tre om natten.

Planen bliver aldrig prøvet. En bordøvelse, hvor krisegruppen gennemgår et scenarie med kun planen i hånden, tager en eftermiddag og afslører næsten altid et hul: et nummer, der er forkert, en beslutning, ingen har beføjelse til at træffe. Gør det mindst én gang om året.

Planen bliver forældet. Opdatér den efter hver øvelse, efter hvert rigtigt nedbrud, når en leverandør skifter, og når krisegruppen ændrer sig. Én navngiven ejer og en dato på forsiden; en plan uden ejer bliver ældre i takt med, at organisationen ændrer sig.

Hvor vores arbejde stopper

Vi skriver og vedligeholder IT-delen: genopretningsplanen, backup og failover, kontaktoplysningerne på de leverandører, vi kender, og vi deltager i øvelsen. Selve beredskabsplanen forbliver jeres. Hvilken proces der må stå stille hvor længe, hvem der må beslutte, og hvad kunderne får at vide, er forretningsvalg, og det er ledelsen, der træffer dem.

Vi er heller ikke et bureau for krisekommunikation, en jurist eller et forsikringsselskab. Om en hændelse er dækket af jeres police eller er anmeldelsespligtig, vurderer den part, der har ansvaret for det. Og vil I have planen certificeret, for eksempel efter ISO 22301, gør et certificeringsorgan det; vi certificerer ingen.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi får om emnet

Dem, der oftest kommer op, når planen er på bordet.

Hvad er forskellen på en beredskabsplan og en disaster recovery-plan?

En beredskabsplan beskriver, hvordan organisationen arbejder videre, når noget svigter: hvem der beslutter, hvordan arbejdet fortsætter, og hvem der får at vide hvad. En disaster recovery-plan er den tekniske del, der siger, hvordan IT-systemerne kommer tilbage, og i hvilken rækkefølge. Beredskabsplanen giver genopretningsplanen dens opgave, fordi den fastlægger, hvor længe hver proces kan stå stille.

Hvad skal en skabelon til en IT-beredskabsplan indeholde?

Hvornår planen gælder og hvem der sætter den i kraft, krisegruppen med stedfortrædere, en kontaktliste opbevaret uden for jeres egne systemer, processer i rækkefølge efter vigtighed med accepteret genopretningstid og datatab, en nødprocedure pr. proces, kommunikation til medarbejdere, kunder og myndigheder samt en ejer med datoen for den seneste test.

Hvor skal en beredskabsplan opbevares?

Uden for det miljø, der kan svigte. En plan på et filshare, der er nede, findes ikke i det øjeblik. En udskrift to steder og en kopi på krisegruppens telefoner, som kan åbnes uden netværk, virker begge.

Hvor ofte skal en beredskabsplan testes?

Mindst én gang om året med en bordøvelse, hvor krisegruppen gennemgår et scenarie med kun planen i hånden. Derudover opdateres den efter hvert rigtigt nedbrud, når en leverandør skifter, og når krisegruppen ændrer sig.

Skriver I vores beredskabsplan?

IT-delen, ja: genopretningsplanen, backup og failover, og vi deltager i øvelsen. Selve beredskabsplanen forbliver hos organisationen, fordi hvor længe en proces må stå stille, og hvem der må beslutte, er forretningsvalg. Certificering efter en standard foretages af et certificeringsorgan, ikke af os.

Relaterede ydelser

Læs videre

Den tekniske genopretningsplan og hvad der sker, når noget går galt.

Skal vi gennemgå jeres plan én gang?

Send os det, I har, eller fortæl, hvordan det ville gå, hvis systemerne lå nede en dag. Vi gennemgår IT-delen og siger, hvilke spørgsmål planen endnu ikke besvarer.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring