
IT beredskabsplan: den første time efter en hændelse
Skaden ved en hændelse afgøres kun delvist af angriberen. Resten afgøres i de første tres minutter af mennesker, der under pres vil gøre det fornuftige og derved sletter netop de spor, de senere får brug for. Det er det, en IT beredskabsplan skal forhindre.
Den første beslutning er ikke at inddæmme, men at fastslå: er det reelt, og hvor slemt er det? En halv time brugt på en falsk alarm er ingenting i forhold til en halv time brugt på den forkerte hændelse.
Træk ikke stikket. Tag enheden af netværket, men lad den være tændt: ved slukning forsvinder arbejdshukommelsen, og der ligger ofte det eneste spor af, hvad der kørte.
Uret løber fra det øjeblik, man ved det, og ikke fra det øjeblik, man forstår det. Ved et brud på persondatasikkerheden er det 72 timer, og under NIS2 er der en første varsling inden for 24 timer.
De første ti minutter: er det reelt?
Reflekset ved en melding er at handle. Det er det forkerte refleks, for langt det meste af det, der kommer ind, er ikke en hændelse: et udløbet certifikat, en opdatering, der gik galt, en medarbejder på ferie, der logger ind fra et andet land.
Begynd derfor med tre spørgsmål, og før dem skriftligt fra første minut:
- Hvad ses præcis, og hvor? Ikke »serveren opfører sig underligt«, men hvilken melding, på hvilket system, på hvilket tidspunkt. Det tidspunkt er senere første linje på tidslinjen.
- Breder det sig? Én arbejdsplads med krypterede filer er noget andet end tre afdelinger på én gang. Forskellen afgør, om der inddæmmes, eller om der først ses videre.
- Hvem har allerede gjort noget? Som regel har nogen genstartet eller slettet noget, før meldingen nåede frem. Det skal man vide, for det forklarer senere, hvorfor et spor mangler.
Skriv alt ned med tidspunkter, i et delt dokument eller om nødvendigt på papir, men ikke i det system, der muligvis er kompromitteret. De noter er ikke bureaukrati: de er det, forsikringen, tilsynsmyndigheden og jeres egne folk har brug for om tre uger, og ingen kan genskabe dem bagefter.
Udpeg i denne fase også én person, der har ledelsen. Ikke den bedste tekniker, som skal bruges på teknikken, men en, der holder overblik, træffer beslutninger og tager telefonen. Uden den rolle taler fem mennesker i munden på hinanden efter tyve minutter.
Det, man ikke gør, og hvorfor
Det er den vigtigste del af denne artikel, for de dyre fejl i den første time er næsten alle velmente.
- Sluk ikke. At trække stikket føles som det sikreste og sletter arbejdshukommelsen. Der ligger ofte det eneste bevis på, hvad der kørte, og hvordan det kom ind. Tag enheden af netværket (kabel ud, wifi fra), og lad den være tændt. Undtagelsen er en kryptering, der synligt er i gang og ikke kan stoppes på anden vis: så vejer skaden tungere end sporet.
- Geninstallér ikke. Et system, der straks lægges ned og genskabes, er et system, hvor man aldrig finder ud af, hvordan angriberen kom ind. Så lukkes hullet ikke, og han står der igen om to uger.
- Kig ikke rundt på det kompromitterede system. At logge ind med en administratorkonto for lige at kigge lægger de loginoplysninger på en maskine, der er i en andens hænder. Sådan gør en nysgerrig administrator en kompromitteret arbejdsplads til et kompromitteret domæne.
- Betal ikke straks, og forhandl ikke straks. Det er en beslutning for direktionen sammen med forsikringen og ikke noget, der træffes i den første time. Betaling garanterer heller ikke, at man får noget tilbage, og der er juridiske problemer i, hvem der står på den anden side.
- Hold ikke direktionen uden for. Fristelsen til først at se, om det går over, er stor, og udfaldet er altid det samme: direktionen hører det for sent og skal forklare både hændelsen og forsinkelsen.
Der er én ting, man gør med det samme, og det er at beskytte backupperne. Ved et målrettet angreb er de det første mål, fordi en kryptering uden mulighed for genetablering først rigtigt er et pressionsmiddel. Tjek, om den uforanderlige kopi stadig står der, og frakobl backupmiljøet fra det netværk, hvor problemet er. Hvorfor kopien skal være en, ingen kan slette, står i ransomware: hvad stopper det.
Inddæmning uden at lægge alt ned
Så snart det står fast, at det er reelt, handler det om at afskære. Målet er ikke at rydde op, det kommer senere, men at forhindre, at det breder sig. I den rækkefølge, det som regel virker:
- Netværk før enhed. At lukke et kompromitteret segment på switchen eller firewallen går hurtigere end at gå rundt til tyve arbejdspladser, og det holder systemerne tændt.
- Konti før maskiner. Ved næsten enhver hændelse er en konto overtaget. Udskift administratoradgangskoder, afbryd aktive sessioner, og gør tokens ugyldige. Det sidste bliver næsten altid glemt, og uden det forbliver nogen logget ind, mens adgangskoden allerede er ændret.
- Luk eksterne forbindelser. Leverandører med administratoradgang, VPN’en, koblinger til kundesystemer. Det er også tidspunktet at overveje, om man er ved at smitte andre.
- Isolér backupperne, hvis det ikke allerede er sket.
Det, man accepterer her, er, at en del af organisationen stopper. Det er en beslutning for direktionen og ikke for teknikken, og det er præcis derfor, rollen skal være placeret i det første kvarter. Spørgsmålet »må vi tage butikkerne af netværket?« skal ikke afklares klokken halv to om natten.
Hvem der skal ringes til, og hvilket ur der løber
Flere frister løber samtidig, og de begynder ikke, når man forstår hændelsen, men når man ved den.
- Direktionen: med det samme. Også når billedet stadig er ufuldstændigt. En status med »det her ved vi, det her ved vi ikke« kan bruges. At vente på vished kan ikke.
- Forsikringen: inden for få timer. Mange policer foreskriver, hvilken part der laver undersøgelsen, og stiller krav til anmeldelsen. Den, der selv hyrer en undersøger først, risikerer, at udgiften ikke er dækket. Se cyberforsikring og IT-krav.
- Datatilsynet ved personoplysninger: inden for 72 timer. Er personoplysninger ramt, anmeldes det til Datatilsynet. Fristen løber fra det øjeblik, man ved det, og en anmeldelse med ufuldstændige oplysninger er tilladt og suppleres senere. Se databrud: hvad er det.
- Den kompetente myndighed under NIS2: første varsling inden for 24 timer. Er organisationen omfattet, kommer der en tidlig varsling oven i, som skal ske hurtigere end selve anmeldelsen, efterfulgt af en mere udførlig anmeldelse og senere en endelig rapport. Se NIS2-krav i praksis.
- Kunder og leverandører: så snart der er noget at sige. Hellere en besked om, at det undersøges, end en kunde, der hører det fra en anden.
Det praktiske problem er ikke, at folk ikke kender de numre. Det er, at de står i det system, der netop er faldet ud. En telefonliste skal derfor findes uden for miljøet, på papir i en skuffe eller på en telefon, der ikke hænger på domænet.
Det, der skal ligge klar, før det sker
Alt ovenfor koster i det rigtige tilfælde tid, man ikke har. Det, der gør forskellen på en kaotisk og en kontrolleret første time, er fire ting, og ingen af dem er dyre. Det er kernen i en IT beredskabsplan, og en skabelon står i IT beredskabsplan: skabelon.
- Én A4 på papir. Hvem der leder, hvem der ringer til direktionen, hvilke tre numre der ringes til, og hvordan man når hinanden, når mailen er nede. På papir, for den digitale udgave står i det miljø, der netop er lukket.
- En aftalt kanal uden for miljøet. Når mail og chat muligvis læses med af angriberen, skal der bruges noget andet. Det aftales på forhånd, for under hændelsen er der ikke tid til at sætte noget op og få alle ind.
- Viden om, hvem der må beslutte, at noget slukkes. Ved navn og med en stedfortræder bag, til når den person ikke tager telefonen.
- Gennemgang én gang om året. Ingen stor øvelse med ekstern facilitator, men en time ved bordet med spørgsmålet: det er fredag aften, og filserveren er krypteret, hvem ringer til hvem? Hullerne er altid de samme: nummeret passer ikke længere, den, der kender backuppen, er stoppet, og ingen ved, om forsikringen dækker det.
Det sidste er grunden til, at vi øver genetablering og ikke kun beskriver den. En plan, der passer på papiret og aldrig er gennemført, er en antagelse. Den eneste måde at vide, hvor længe man er uden systemerne, er at måle det en dag, hvor man ikke behøver det.
Spørgsmål, vi får om dette
Det, der kommer op, når det er ved at ske, eller lige er sket.
Skal det kompromitterede system slukkes med det samme?
Nej. Tag det af netværket, men lad det være tændt. Ved slukning forsvinder arbejdshukommelsen, og der ligger ofte det eneste spor af, hvad der kørte, og hvordan det kom ind. Uden det spor ved man senere ikke, hvilket hul der skal lukkes, og så kommer den samme angriber tilbage ad samme vej. Den eneste undtagelse er en kryptering, der synligt er i gang og ikke kan stoppes på anden vis. Så vejer skaden tungere end beviset.
Hvor hurtigt skal en hændelse anmeldes?
Det afhænger af, hvad der er ramt, og hvilke regler man er omfattet af, og to ure kan løbe samtidig. Er personoplysninger involveret, anmeldes det inden for 72 timer til Datatilsynet, regnet fra det øjeblik, man ved det. Er man omfattet af NIS2, kommer der en første varsling inden for 24 timer oven i, derefter en mere udførlig anmeldelse og en endelig rapport. At anmelde med ufuldstændige oplysninger er tilladt. At vente på det fulde billede er ikke.
Er det bedre at betale, hvis det skal køre igen hurtigt?
Det er en beslutning for direktionen sammen med forsikringen og ikke noget for den første time. Det, der faktisk kan siges, er, at betaling ikke garanterer, at man får alt tilbage, at det ikke garanterer, at stjålne data ikke alligevel lækker, og at der er juridiske problemer i, hvem der står på den anden side. Den, der har en uforanderlig backup, som beviseligt kan genskabes, kommer sjældent ud i den afvejning, og det er præcis derfor, den skal være der, før det sker.
Hvem skal have ledelsen under en hændelse?
Én person, udpeget før det sker, og helst ikke den bedste tekniker, som skal bruges på teknikken. Rollen er at holde overblik, træffe beslutninger om, hvad der må slukkes, og holde kontakten til direktion, forsikring og kunder. Uden den rolle taler fem mennesker i munden på hinanden efter tyve minutter, og ingen træffer den beslutning, der skal træffes. Sæt også en stedfortræder bag, for hændelser begynder sjældent en hverdag klokken ti.
Læs videre
Hvad den første time hænger sammen med.
Hvem ringer til hvem fredag aften?
Send den plan, I har i dag, eller fortæl, at der ikke er nogen. Vi laver en side, der kan ligge på papir, og går den igennem med jer ved et bord.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.