Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Nærbillede af to skærme med logliner og farvet terminaloutput

Cyberforsikring: de IT-kontroller, forsikringsselskabet spørger til

En cyberforsikring starter med et tilbudsskema, og næsten alt i det handler om virksomhedens IT. Den, der underskriver, er som regel direktøren eller økonomichefen; den, der kender svarene, er den, der driver systemerne. Her er, hvad der spørges om, hvordan man læser et spørgsmål, der begynder med »alle«, og hvad der skal ligge klar, så svarene stadig holder, når der skal anmeldes en skade.

6 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Tilbudsskemaet til en cyberforsikring er et kort audit af IT: MFA, backup, opdateringer, EDR, administratorrettigheder, mailsikkerhed, en hændelsesplan og medarbejderbevidsthed.

De dyre svar er ikke de forkerte, men de optimistiske: »ja«, fordi det er politikken, mens praksis har en undtagelse, som en undersøgelse efter en hændelse vil finde.

Gem dateret dokumentation for hvert svar, når skemaet udfyldes, og læs, hvad policen forventer af jer ved en hændelse, før den indtræffer.

Hvad en cyberforsikring spørger om i IT

Tilbudsskemaet til en cyberforsikring er i bund og grund en risikovurdering. Forsikringsselskabet vil vide to ting: hvor sandsynligt det er, at et angreb lykkes mod jer, og hvor hurtigt I er i gang igen, hvis det sker. Derfor handler næsten alle spørgsmål om den samme håndfuld kontroller, uanset hvilket selskab man henvender sig til.

To ting gør det sværere, end det ser ud. Spørgsmålene er stillet som ja eller nej, mens det ærlige svar i de fleste organisationer er »ja, bortset fra«. Og den, der underskriver, er sjældent den, der ved, hvordan tingene faktisk står.

Behandl derfor skemaet som et kort audit frem for papirarbejde, med den, der administrerer IT, i rummet. En time sammen koster mindre end et svar, der senere viser sig at være forkert.

De otte emner, der kommer op næsten hver gang

  • MFA. På mail, på fjernadgang (VPN, fjernskrivebord, webportaler) og på administratorkonti. Pas på ordet »alle«: én gammel servicekonto eller en delt postkasse uden anden faktor gør svaret usandt.
  • Backup. Adskilt fra netværket, offline eller uforanderlig, med adgangskoder, der adskiller sig fra alt andet. Opfølgningen er som regel, om gendannelse testes, og hvornår det sidst skete. En backup, som den samme administratorkonto kan slette som serverne, er ikke adskilt, set fra en angribers side.
  • Opdateringer. Hvor hurtigt kritiske opdateringer installeres på laptops, servere og netværksudstyr. Firewalls og VPN-enheder er dem, der oftest falder igennem.
  • EDR. Endpoint detection and response på alle enheder og servere, og det opfølgende spørgsmål, der tæller: hvem ser på alarmerne, også om natten og i weekenden? Det er netop det, managed security dækker.
  • Administratorrettigheder. Arbejder brugerne uden lokale administratorrettigheder, bruger administratorerne en separat konto til administrativt arbejde, og hvor mange af de konti findes der?
  • Mailsikkerhed. Filtrering af vedhæftede filer og links, SPF, DKIM og DMARC på domænet og nogle gange et mærke på ekstern mail.
  • Hændelsesplan. En skriftlig plan med navne og telefonnumre, som stadig virker, hvis de systemer, den ligger på, er krypteret, og om den er øvet.
  • Bevidsthed. Træning og phishing-simuleringer, hvor ofte, og om nye medarbejdere gennemgår dem, når de starter.

Flere af punkterne overlapper med kravene i NIS2-direktivet og med ISO/IEC 27001, så hvis I allerede arbejder efter dem, er meget af grundarbejdet dokumenteret. Nogle skemaer spørger også til systemer, der ikke længere får opdateringer, til en oversigt over IT-aktiver og til, hvem der har fjernadgang udefra, for eksempel leverandører med et supportværktøj.

Hvorfor et unøjagtigt svar er dyrt ved en skade

Når en virksomhed tegner en erhvervsforsikring, har den en oplysningspligt over for forsikringsselskabet: man skal oplyse, hvad man ved eller burde vide, og som har betydning for selskabets beslutning. Hvad et unøjagtigt svar får af konsekvenser, afhænger af loven, policen og omstændighederne, og den vurdering hører hjemme hos jeres forsikringsmægler eller en jurist.

Det tekniske er dette: efter en hændelse sker der som regel en undersøgelse af, hvordan angriberen kom ind, og den afslører netop det, skemaet spurgte til. Kom de ind gennem en VPN-konto uden anden faktor, mens I satte kryds ved »ja« til MFA på al fjernadgang, står det sort på hvidt i rapporten.

De dyre svar er ikke de forkerte, men de optimistiske. »Ja«, fordi det er politikken, mens praksis har en undtagelse. MFA er slået til, bortset fra scannerens konto. Opdateringer installeres inden for to uger, bortset fra firewallen, der stadig står på listen.

Vær derfor præcis frem for positiv. Hvis det ærlige svar er »ja, med denne undtagelse«, skriv undtagelsen ned og indsend den. En undtagelse, selskabet kendte til, er en anden samtale end en, det læser i en undersøgelsesrapport.

Sådan læser man et spørgsmål, før man svarer

  • Omfang. »Alle brugere«, »alle endpoints«, »al fjernadgang«. Tæl, hvad der hører under det, herunder servicekonti, delte konti, leverandørkonti og den laptop, som direktøren har liggende derhjemme.
  • Tidspunkt. Gælder spørgsmålet i dag eller på dækningens startdato? En kontrol, der først er færdig næste måned, er ikke et ja i dag. Skriv, at den er planlagt, og angiv datoen.
  • Definitioner. »Offline«, »adskilt«, »uforanderlig« og »overvåget 24/7« betyder ikke det samme for alle. Spørg gennem mægleren, hvis det er uklart, og gem svaret.
  • Ansvar. Hvert spørgsmål skal have ét navn: en person, der kan vise, at svaret er sandt. Intet navn betyder som regel heller ingen dokumentation.

Start i god tid før fornyelsen. Det, der ikke er i orden da, kan stadig nå at blive rettet frem for forklaret.

Sådan holder man dokumentationen klar

Et svar er kun noget værd, hvis det kan vises. Når skemaet udfyldes, opbygges en mappe med det dokument, der understøtter hvert svar, dateret den dag, det blev udfyldt.

  • MFA: en eksport af loginpolitikkerne og status for anden faktor på hver konto, med undtagelserne og årsagen til hver enkelt.
  • Backup: de indstillinger, der viser, at kopien er adskilt eller uforanderlig, og optegnelsen over den seneste gendannelsestest: hvad, hvornår og hvor lang tid det tog.
  • Opdateringer: en statusrapport for laptops og servere samt firmwareversionerne på firewall og VPN.
  • EDR: antallet af administrerede enheder ved siden af antallet med en aktiv agent. Passer de to ikke sammen, ved man, hvor man skal lede.
  • Administratorrettigheder: listen over konti med administratorrettigheder, med en ejer for hver.
  • Mail: DNS-posterne for SPF, DKIM og DMARC og en nylig DMARC-rapport.
  • Hændelsesplan og bevidsthed: planen med datoen for den seneste øvelse og deltagelse i træning og simuleringer.

Gør det ikke kun én gang. Det samme skema kommer igen ved fornyelsen, og en mappe, der opdateres hvert år, er også det første, man rækker ud efter, når noget går galt.

Hvad der forventes af jer under en hændelse

Policen fastsætter, hvad I skal gøre, når den indtræffer, og den er værd at læse før en hændelse frem for under en. Nogle punkter går igen i mange policer.

  • Anmeld hurtigt til det nummer eller den tjeneste, der er nævnt i policen. Skriv nummeret ind i hændelsesplanen, også på papir, for mailen virker måske ikke.
  • Tjek, før I tilkalder eksterne firmaer. Mange selskaber arbejder med egne specialister til undersøgelse og genopretning eller vil aftale det på forhånd. Læs, hvad jeres police siger om det.
  • Bevar beviser. Slet ikke og geninstallér ikke med det samme: isolér de berørte systemer, behold logfilerne og før noter med tidspunkter. Undersøgelsen kan kun finde det, der stadig er der.
  • Betal ikke og forhandl ikke om løsesum uden at tale med forsikringsselskabet.

Jeres juridiske forpligtelser gælder uanset. Er der personoplysninger involveret, skal et anmeldelsespligtigt brud anmeldes til Datatilsynet senest 72 timer efter, at I er blevet opmærksomme på det, og det ur venter ikke på forsikringsselskabet.

Hvor vores arbejde stopper

Det gør vi. De kontroller, skemaet spørger til: opsætning af MFA, adskillelse af backup og test af gendannelse, opdateringer, udrulning af EDR og opfølgning på alarmerne, oprydning i administratorrettigheder og sikring af mail. Og de tekniske fakta: for hvert spørgsmål, hvad der faktisk er på plads, med den eksport, rapport eller liste, der viser det, undtagelser inklusive.

Det gør vi ikke. Vi er hverken forsikringsselskab eller mægler. Vi rådgiver ikke om, hvilken police man skal vælge, hvad der er dækket, eller hvad en klausul betyder; det hører til jeres mægler eller selskabet. Og vi udfylder eller underskriver ikke tilbudsskemaet på jeres vegne: svarene er en erklæring fra organisationen til selskabet og skal komme fra en, der har ret til at afgive den. Vi sørger for, at det, I skriver, stemmer med det, der er.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi får om emnet

Dem, der oftest kommer op, når fornyelsen nærmer sig.

Hvilke IT-sikkerhedskrav stiller forsikringsselskaber til en cyberforsikring?

Skemaerne er forskellige fra selskab til selskab, men de samme emner kommer op næsten hver gang: MFA på mail, fjernadgang og administratorkonti, en adskilt eller offline backup med testet gendannelse, en politik for opdateringer, EDR på enheder og servere, begrænsede administratorrettigheder, mailsikkerhed, en hændelsesplan og træning af medarbejdere. Kravene til netop jeres police står i selskabets skema og vilkår.

Skal man have MFA for at få en cyberforsikring?

MFA optræder på næsten alle tilbudsskemaer, især for mail, fjernadgang og administratorkonti. Om det er en betingelse i policen, afgør selskabet. Når der svares, så kontrollér spørgsmålets omfang: står der »alle«, gør én konto uden anden faktor svaret unøjagtigt.

Hvad sker der, hvis spørgeskemaet til cyberforsikringen er udfyldt forkert?

Virksomheden har en oplysningspligt over for selskabet om det, der har betydning for dets beslutning, og et unøjagtigt svar kan få konsekvenser ved en skade. Hvor alvorlige de er, afhænger af loven, policen og omstændighederne; det er et spørgsmål til jeres mægler eller en jurist. Den tekniske anbefaling er enkel: giv præcise svar, anfør undtagelserne og gem dateret dokumentation.

Hvad skal en lille virksomhed gøre efter et cyberangreb, hvis den er forsikret?

Anmeld det så hurtigt som muligt til den tjeneste, der er nævnt i policen, og tjek, før der tilkaldes eksterne firmaer. Isolér de berørte systemer, men slet ikke og geninstallér ikke, før der har været en undersøgelse, og behold logfilerne. Jeres juridiske pligter, for eksempel at anmelde et brud på persondatasikkerheden til Datatilsynet inden for 72 timer, løber imens videre.

Kan ITproposal udfylde forsikringsselskabets skema for os?

Nej. Vi er hverken forsikringsselskab eller mægler, vi rådgiver ikke om police og dækning, og vi udfylder ikke skemaet på jeres vegne. Det, vi gør, er at indføre de kontroller, skemaet spørger til, og levere de tekniske fakta for hvert spørgsmål, med dokumentationen, så de svar, I giver, er korrekte.

Relaterede ydelser

Læs videre

De kontroller, skemaet oftest spørger til, og tidspunktet hvor de tæller.

Skal vi holde skemaet op mod jeres miljø?

Send os de spørgsmål, I har fået fra forsikringsselskabet eller mægleren. Vi siger, spørgsmål for spørgsmål, hvad der faktisk er på plads, hvor undtagelserne er, og hvad der skal til for at lukke dem.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring