Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
To udviklere ved et skrivebord med to skærme fulde af kode; kollegaen, der står op, peger på en linje

Databrud: hvad er det, og hvad skal kunne vises inden for 72 timer

Reglerne om et databrud kan læses på ti minutter, og tilsynsmyndigheden forklarer dem godt. Det, der ikke står der, er den svære del: anmeldelsesformularen stiller spørgsmål, kun virksomhedens logge kan besvare, og om de findes, blev afgjort måneder tidligere.

7 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Et databrud er sjældent et hackerangreb. De fleste tilfælde er en mail til den forkerte modtager, en mistet enhed eller en mappe med papirer, og data, man selv ikke længere kan nå, tæller også.

Uret på 72 timer starter, når man opdager det, ikke når det skete. Det, der gør timerne dyre, er ikke anmeldelsen men de fire spørgsmål under den: hvilke data, hvor mange personer, siden hvornår, og hvordan det blev opdaget.

Dem besvarer man ud fra logge, eller man besvarer dem ikke. At skrive »ukendt« tre gange er tilladt, og det er netop det, der viser, at ingen holdt øje.

Hvad der tæller som et databrud, og hvad der ikke gør

Et brud på persondatasikkerheden er en sikkerhedshændelse, der fører til, at personoplysninger ødelægges, går tabt, ændres eller ses af en, der ikke skulle se dem. Det er hele definitionen, og den siger påfaldende lidt om hackere.

De fleste tilfælde er ikke angreb. En vedhæftet fil til den forkerte modtager. En telefon glemt i toget. En mappe med HR-akter i papirkurven. En konto, der forblev åben, efter nogen var stoppet, og som vedkommende stadig kunne komme ind på.

Og der er en kategori, næsten alle overser: data, man selv ikke længere kan nå. Filer, der ligger krypteret på virksomhedens egen server efter et ransomware-angreb, er ikke blevet offentliggjort, men de er væk, og tab står lige i definitionen. Derfor kan et angreb, hvor intet forlod huset, godt være anmeldelsespligtigt.

Det, der ikke tæller: en lækage uden personoplysninger. En prisliste på gaden er irriterende og er ikke et brud. Et sikkerhedshul, man finder og lukker, før nogen har brugt det, er det heller ikke; det er en sårbarhed, og den bliver først et brud, når data faktisk er involveret.

Hvornår man skal anmelde, og til hvem

Hovedreglen: inden for 72 timer til tilsynsmyndigheden (i Danmark Datatilsynet), medmindre bruddet næppe indebærer en risiko for de berørte. Den undtagelse er snævrere, end den lyder, for den handler om deres risiko, ikke om skaden for virksomheden.

De 72 timer løber fra det øjeblik, man bliver opmærksom på bruddet, ikke fra det øjeblik, det skete. Et brud, der har kørt i seks måneder og blev fundet i går, starter sit ur i går. Det er mildere, end det lyder, og det er også grunden til, at man skal kunne vise hvornår man vidste det; den dato bliver senere regnestykkets begyndelse.

Er risikoen høj, underretter man også de berørte selv, på en måde de kan handle på: hvad der er lækket, hvad de kan forvente, og hvad de skal gøre nu. Et brev på kancellisprog opfylder reglens bogstav og ikke dens formål.

Et brud, man ikke anmelder, skrives alligevel ned. Ethvert brud kommer i virksomhedens eget register, også det, man konkluderer ikke indebar nogen risiko, især det, for begrundelsen skal kunne følges bagefter.

Formularen stiller spørgsmål til virksomhedens logge

Den, der åbner anmeldelsesformularen for første gang, venter et spørgsmål om, hvad der skete. Det er der, og det er den lette del. Timerne går med spørgsmålene nedenunder.

Hvilke kategorier af personoplysninger. Hvor mange personer. Hvornår det begyndte, og hvornår det sluttede. Hvordan det blev opdaget. Det er ikke juridiske spørgsmål; det er spørgsmål til loggene.

Har man dem ikke, er svaret »ukendt«, og det er tilladt: en anmeldelse med et skøn og en opfølgning er bedre end ingen anmeldelse. Men tre svar med »ukendt« er også information, og det er den information, en tilsynsmyndighed læser som, at ingen holdt øje.

Det, der gør forskellen her, blev afgjort, før bruddet fandtes. Hvilke hændelser der registreres: logins, mislykkede logins, filadgang, ændringer af rettigheder. Hvor længe de gemmes. Og om en administrator kan læse dem men ikke i det skjulte rydde op i dem. En opbevaring på tredive dage lyder generøs, indtil man finder et brud i september, der startede i marts.

Hvad vi gør her, og hvad vi ikke gør

Det, vi gør. Den del, der består af teknologi: at sikre, at loggene findes, at de overlever længe nok, og at ingen i det skjulte kan trimme dem, så vi inden for de 72 timer kan sige, hvilke konti, hvilke enheder og hvilken periode. På forhånd mindsker vi sandsynligheden: multifaktorgodkendelse, rettigheder, der passer til jobbet frem for historikken, og krypteret lagring: hos os er det Apricorn, med krypteringen inde i selve enheden og et tastatur på huset, så PIN-koden aldrig passerer computeren. En mistet stick, ingen kan åbne, er en anden samtale end en mistet stick.

Det, vi ikke gør. Vi indgiver ikke anmeldelsen. Den hører til den organisation, der afgør, hvorfor og hvordan dataene behandles, og det er virksomheden, også når vi driver systemerne. Vores rolle er som regel databehandlerens, og en databehandler underretter sin kunde og ikke tilsynsmyndigheden; hurtigt, så virksomhedens ur ikke starter med vores gennemløbstid. Vi er heller ikke et advokatfirma og ikke en databeskyttelsesrådgiver: om noget skal anmeldes, om risikoen er høj nok til at underrette de berørte, og hvad den besked siger, er en juridisk vurdering, og den overlader vi til en kvalificeret person.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi ofte får

De fire, der oftest vender tilbage.

Skal ethvert databrud anmeldes?

Nej. Man skal ikke anmelde, hvis bruddet næppe indebærer en risiko for de personer, hvis data det er. Den undtagelse er snævrere, end den ser ud, for den afhænger af deres risiko og ikke af skaden for virksomheden. Registrering er altid påkrævet: det brud, man ikke anmelder, hører stadig hjemme i virksomhedens eget register sammen med begrundelsen for den beslutning. Den vurdering er juridisk; vi leverer fakta under den og træffer den ikke.

Hvornår starter de 72 timer egentlig?

Ved opdagelsen, ikke ved hændelsen. Det øjeblik, hvor nogen i virksomheden med rimelighed kunne vide, at der var et brud, starter uret; et brud, der har kørt i seks måneder og blev fundet i morges, har sin frist fra i morges. Derfor kan det betale sig at registrere, hvornår en indberetning kom ind, og hvem der gjorde hvad med den: det øjeblik bliver senere begyndelsen på regnestykket.

Tæller en mistet bærbar computer, hvis den var krypteret?

Ja, men det ender anderledes. Bruddet er sket, så det kommer i registret, og man vurderer, om det skal anmeldes. Var dataene krypteret med en metode, der stadig er tidssvarende, og har finderen ikke nøglen, er risikoen for de berørte lav, og de behøver som regel ikke at få besked hver for sig. Det er netop derfor, krypterede drev og sticks giver mere end ro i sindet: de ændrer udfaldet, ikke kun sandsynligheden.

Indgiver I anmeldelsen for os?

Nej. Anmeldelsen hører til den organisation, der afgør, hvorfor dataene behandles, og det er virksomheden, også når vi driver systemerne. Vi er som regel databehandler, og den rolle underretter sin kunde i stedet for tilsynsmyndigheden. Det, vi gør, er at nå virksomheden hurtigt nok og aflevere de fakta, anmeldelsen bygger på: hvilke konti, hvilke enheder, hvilken periode. Vi er ikke et advokatfirma og ikke en databeskyttelsesrådgiver.

Relaterede ydelser

Læs videre

Det, der kommer før, og hvor det lander i en standard.

Skal vi se, om virksomheden kunne besvare de spørgsmål?

Fortæl, hvad der registreres i dag, og hvor længe det bliver liggende. Vi siger, hvilke spørgsmål på anmeldelsesformularen der kunne besvares nu, og hvilke der ikke kunne, og hvad der skal til for at rette den anden liste.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring