Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Smal gang mellem serverskabe med kabelbundter og orange indikatorlys

Digital suverænitet: hvad det er, og hvad det kræver

Digital suverænitet står efterhånden i hvert udbud, og næsten alle mener noget forskelligt med det. Her er, hvad der ligger under: hvad det er, hvorfor et europæisk datacenter ikke er nok, og hvilke valg man reelt har.

9 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Suverænitet er kontrol: at kunne bestemme, hvad der sker med data og systemer, og at kunne blive ved med det, når forholdene ændrer sig. Digital suverænitet er det samme anvendt på, hvor data ligger, hvilken teknik der er under, og hvem der betjener den.

Dataresidens er ikke det samme. Den siger, hvor data ligger, og ikke, hvem der kan få adgang. En udbyder, der er underlagt amerikansk ret, er også det, når disken står i København: CLOUD Act fra 2018 handler om kontrol over data og ikke om deres postnummer.

Det er ikke en kontakt, men en skala. Næsten ingen organisationer har brug for fuld uafhængighed, og næsten ingen har råd til den. Det, der er brug for, er at vide, hvor afhængigheden ligger, og at kunne forlade den, hvis det bliver nødvendigt.

Hvad suverænitet er, og hvad det ikke er

Suverænitet betyder i bund og grund kontrol: retten og evnen til selv at bestemme, hvad der sker, uden at en anden kan afgøre det hen over hovedet på en. I statslæren drejer det sig om et land. Digital suverænitet er det samme begreb anvendt på informationsforsyningen.

For en organisation falder det i tre spørgsmål, og det betaler sig at stille dem hver for sig:

  • Hvem kan få adgang til data? Ikke kun hvem der må, men hvem der teknisk og juridisk kan, også uden at I opdager det.
  • Hvem afgør, om teknikken bliver ved med at virke? En licens, der ikke fornyes, en tjeneste, der stopper, en pris, der fordobles: det er alle beslutninger truffet af andre, som rammer jeres drift.
  • Kan I komme væk? Og ikke i teorien. Kan det dokumenteres, inden for en frist, I kan overleve?

Hvad det ikke er: selvforsyning. At bygge og drive alt selv er for næsten ingen organisationer et fornuftigt valg, og det giver heller ikke suverænitet. Det flytter bare afhængigheden over på de to mennesker, der forstår det. Suverænitet handler ikke om at outsource mindre, men om at outsource med udgangen for øje.

Hvorfor et europæisk datacenter ikke er nok

Det er her, de fleste samtaler går i stå, og det er her, det betyder noget.

Den amerikanske CLOUD Act fra 2018 fastslår, at amerikanske myndigheder kan pålægge en udbyder under amerikansk jurisdiktion at udlevere data, den har kontrol over, uanset i hvilket land de fysisk ligger. Loven knytter altså an ved kontrol over data og ikke ved deres placering. Et europæisk datacenter hos et amerikansk moderselskab ændrer ikke i sig selv på det.

Oven i det ligger den europæiske side. EU-Domstolen erklærede Privacy Shield ugyldig i 2020 i Schrems II-sagen, og siden 2023 har der været en ny tilstrækkelighedsafgørelse for overførsel til USA. Den gør overførsel mulig i praksis, men den besvarer ikke spørgsmålet om jurisdiktion: den regulerer, på hvilke betingelser data må krydse grænsen, og ikke hvem der i udlandet kan gøre krav på dem.

De store udbydere har efterhånden svar i form af varianter med europæisk selskab, europæisk personale og drift, der ikke forlader kontinentet. Se sovereign cloud. De er ikke tomme, for de flytter reelt kontrollen, men de er heller ikke gratis eller tilgængelige overalt, og de præcise vilkår varierer fra udbyder til udbyder og fra tjeneste til tjeneste. Læs dem, og få en jurist til at se på dem, før der bygges på dem. Vi er en IT-virksomhed og ikke et advokatkontor: vi kan vise, hvor teknikken står, og hvad der kan flyttes, men ikke hvad en domstol mener om det.

De tre lag, hvor afhængigheden ligger

I praksis er det nyttigt at se på suverænitet lag for lag, for omkostninger og muligheder er meget forskellige.

  • Data. Hvor de ligger, hvem der styrer nøglerne, de er krypteret med, og hvor backupperne står. Det er det billigste lag at gøre noget ved og som regel også det vigtigste.
  • Teknikken. Kører applikationen på noget, der også kører andre steder, eller på en tjeneste, der kun findes ét sted? En database i en container kan flyttes. En tjeneste, der kun findes hos én udbyder, flytter ikke, den bygges om.
  • Driften. Hvem logger ind for at administrere, fra hvilket land, og hvilken ret er den part underlagt? Det lag bliver oftest glemt, og det er det første, der får betydning ved en hændelse.

De tre følger ikke hinanden. Man kan have data stående i Europa, mens driften sker fra en anden verdensdel, og man kan have en helt europæisk udbyder, der bruger software, man aldrig slipper af med. Den, der behandler suverænitet som ét flueben, sætter det på det lag, der var lettest at ordne.

Hvad reglerne reelt siger

Der henvises meget til lovgivning for at begrunde krav om suverænitet. Her er, hvad der står, og hvor det holder op.

  • GDPR stiller krav til overførsel uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og til, hvad der aftales med databehandlere. Den kræver ikke en europæisk udbyder, men at man kan forklare, hvor data rejser hen, og på hvilket grundlag.
  • NIS2 kræver risikostyring i forsyningskæden og lægger udtrykkeligt ansvaret på ledelsen. Det er heller ikke et krav om suverænitet, men det tvinger organisationen til at skrive ned, hvilken leverandør der medfører hvilken risiko, og det er præcis den kortlægning, dette emne begynder med. Se NIS2-krav i praksis.
  • DORA gælder siden januar 2025 for finansielle enheder og går længst: de skal have en exitstrategi for kritiske IKT-leverandører og udtrykkeligt vægte koncentrationsrisiko. Det er i dag det lovkrav, der kommer tættest på emnet. Se DORA-forordningen og IT-leverandører.
  • Dataforordningen (Data Act) gælder siden september 2025 og forpligter udbydere til at gøre skift muligt i stedet for at besværliggøre det kontraktligt, og de gebyrer, de må tage for det, skal gradvist forsvinde. Det er for dette emne den mest brugbare udvikling i de senere år. Se Data Act og skift af cloududbyder.

Der har i årevis været arbejdet på en europæisk certificeringsordning for cloud, og det niveau, hvor krav om suverænitet skulle gælde, er præcis det punkt, den bliver ved med at gå i stå på. Regn ikke med, at den er der, når I skal vælge.

Det, man reelt gør ved det

Her er en stige fra billig til dyr. De fleste organisationer kommer ikke længere end de tre første trin, og det er som regel også lige præcis nok.

  • Skriv ned, hvor alt står. Hvilken tjeneste, hvilken udbyder, hvilket land, hvilken ret, og hvad der stopper, hvis den falder væk. Det tager en eftermiddag, og det er det eneste trin, der under alle omstændigheder er brug for, til NIS2, til forsikringen og til jer selv.
  • Læg backupperne et andet sted. Hos en anden udbyder, i en anden jurisdiktion, skrevet uforanderligt. Det er trinnet med det højeste udbytte pr. krone: det beskytter mod en udbyder, der falder væk, mod ransomware og mod en regning, der ikke blev betalt. Se backup as a service.
  • Styr egne nøgler, hvor det kan lade sig gøre. Kryptering med nøgler, I selv holder, begrænser, hvad en udbyder kan udlevere, hvis den bliver bedt om det. Vid, hvad der købes: ved mange tjenester skal nøglen ind i udbyderens hukommelse for at kunne arbejdes med, og så er beskyttelsen proceduremæssig og ikke matematisk. Se kryptering og nøglehåndtering.
  • Test udgangen. En exitplan, der aldrig er gennemført, er et dokument og ikke en plan. Læg én gang om året et miljø tilbage hos en anden part, og mål, hvor længe det tager. Næsten ingen gør det, og næsten alle, der gør, støder på noget.
  • Flyt det, der kan flyttes. Først her kommer suveræne varianter, europæiske udbydere eller eget udstyr i spil, når de fire første trin står, og afvejningen stadig falder den vej.

Det omvendte spørgsmål hører også med: hvornår behøver man det ikke? Behandles der ikke særlige kategorier af personoplysninger, er man ikke omfattet af NIS2 eller DORA, og har man ingen kunder, der kræver det, er det første trin nok, og de fire andre er penge, der giver mere andre steder. Det siger vi også, når det ville give os mindre arbejde.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi får om dette

Det, der kommer op, når ordet står i et kravsæt.

Hvad er digital suverænitet egentlig?

Kontrol over egen informationsforsyning: at kunne bestemme, hvem der kan få adgang til data, om teknikken bliver ved med at virke, og om man kan forlade den, hvis man vil. Det er ikke en tilstand, man slår til eller fra, men en skala, hvor man vælger en position for hvert system. For de fleste organisationer ligger den position ikke helt ude i yderpunktet, og det behøver den heller ikke.

Vores data står i et europæisk datacenter. Er vi så suveræne?

Ikke automatisk. Dataresidens siger, hvor data ligger, og suverænitet siger, hvem der bestemmer over dem. Den amerikanske CLOUD Act knytter an ved kontrol over data og ikke ved, hvor de ligger, så en udbyder under amerikansk jurisdiktion er også det med en disk i København. Det gør ikke et europæisk datacenter meningsløst, for latenstid, GDPR og visse kunder tæller det, men det besvarer ikke dette spørgsmål.

Skal vi så væk fra Microsoft 365?

Næsten aldrig og slet ikke som første skridt. Omkostningerne ved sådan et skifte er høje, og udbyttet er lille, så længe backupperne står hos samme part, og ingen nogensinde har øvet en genetablering. Begynd med kortlægningen og backuppen uden for huset, for det dækker det meste af den reelle risiko. Viser der sig bagefter et hårdt krav fra en kunde eller en tilsynsmyndighed, er der tid til at udføre det ordentligt og ikke i panik.

Hvad siger NIS2 om det?

NIS2 kræver ikke en europæisk udbyder eller en suveræn cloud. Det, det kræver, er risikostyring i forsyningskæden: man skal vide, hvilke leverandører der er kritiske, hvilken risiko de medfører, og hvad man gør, hvis en falder væk, og ansvaret ligger udtrykkeligt hos ledelsen. I praksis er det den samme kortlægning, som denne artikel begynder med.

Skal vi skrive ned, hvor alt står?

Send en liste over de tjenester, I er afhængige af. Vi lægger udbyder, land og ret ved hver og fortæller, hvad der stopper, hvis den falder væk.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring