
Kryptering af data er let. Nøglen er arbejdet
Næsten alle systemer krypterer data som standard i dag. Spørgsmålet, der er tilbage, er et andet: hvor ligger nøglen, hvem kan nå den, og kan det stadig dokumenteres om et år over for en person, der ikke var med.
At slå kryptering til er et afkrydsningsfelt. Nøglehåndtering er det egentlige arbejde: hvor nøglen ligger, hvem der kan nå den, hvem der har oprettet den, og hvad der sker, hvis den er væk.
En tilsynsmyndighed spørger ikke, om der krypteres. Den spørger, hvem der kunne nå nøglen, og hvordan det vides. Uden dokumentation er »vi krypterer alt« ikke et svar.
For de fleste organisationer er nøglehåndtering hos cloududbyderen tilstrækkelig. Hvor den ikke er det (stærkt reguleret, eller nøgler der dokumenterbart skal ligge uden for udbyderen), kommer hardwarebaseret nøgleopbevaring i spil, blandt andet fra leverandører som Thales.
Det forkerte spørgsmål
»Krypterer I data?« er et spørgsmål, der altid får svaret ja og derfor ikke fortæller noget. Diskkryptering er standard, trafik over internettet er krypteret, og alle større cloudtjenester krypterer det, man lægger i dem, uden at blive bedt om det.
Det spørgsmål, der siger noget, er: hvor ligger den nøgle, der åbner det igen, og hvem kan nå den. For krypterede data, hvor nøglen ligger ved siden af pengeskabet, er ikke beskyttede. De er kun sværere at læse.
Netop den forskel er der, en audit rammer. Ikke på om der er en lås, men på hvem der har nøglen.
De tre steder, en nøgle kan ligge
I praksis møder man tre modeller, og forskellen mellem dem er ikke teknisk, men et spørgsmål om styring.
- Udbyderen administrerer nøglen. Det er standard i cloudtjenester. Det virker, det er godt beskyttet, og man behøver ikke tænke over det. Bagsiden er, at man ikke kan dokumentere, at udbyderen selv ikke kan nå nøglen, fordi det er en egenskab ved deres system og ikke ved jeres politik.
- Man leverer nøglen til udbyderen. Azure og AWS tillader begge, at man selv opretter nøglen og stiller den til rådighed. Man bevarer overblikket over livscyklussen og kan tilbagekalde den. Nøglen ligger dog stadig i deres miljø.
- Nøglen ligger i eget udstyr. Et hardware security module opbevarer nøgler, så de aldrig forlader enheden. Beregningerne foregår inde i den; det, der kommer ud, er resultatet og ikke nøglen. Thales er en af de leverandører, der leverer dette, og det er den model, tilsyn peger på, når kravet er, at en nøgle dokumenterbart ligger uden for udbyderen.
Den tredje model koster mere og kræver mere arbejde end de to første. Vi foreslår den, når der er en grund, ikke fordi den virker imponerende.
Hvad en audit faktisk spørger om
I en audit, en DORA-gennemgang eller en samtale om NIS2-direktivet kommer algoritmen sjældent op. Fire ting gør, og alle fire er administrative.
- Hvor nøglen ligger. Ikke »i skyen«, men i hvilket system, under hvis kontrol og i hvilket land.
- Hvem der kan nå den. Med navn, ikke kun med rolle, og med en liste, der svarer til, hvem der faktisk arbejder der nu.
- Hvornår den sidst blev roteret. En nøgle, der har ligget i otte år, er en bemærkning, selv om der aldrig er sket noget.
- Hvad der sker, hvis den er væk. Hvis ingen kan svare på det, er backuppen af de data teoretisk.
De fire spørgsmål kan besvares uden dyr hardware. De kan ikke besvares uden registrering, og det er der, det går galt i praksis.
Nøglen og backuppen
Der er én fejl, vi møder oftere end alle de andre tilsammen: backuppen er krypteret med en nøgle, der kun findes i det miljø, man forsøger at genskabe.
Det går fint, indtil den dag, hvor miljøet er tabt. Så står man med kopier, ingen kan åbne, og opdager det på det værst tænkelige tidspunkt. Uforanderlige backups løser ikke dette; de beskytter mod ændring og sletning, ikke mod tab af nøglen.
Derfor tester vi ikke kun, om en backup kan genskabes, men om den kan genskabes i et miljø, der er bygget op fra bunden. Det er en anden type test, og den giver oftere overraskelser.
Hvad vi gør her
Vi bygger ikke kryptering, og vi skriver ikke software til nøglehåndtering. Det, vi gør:
- Kortlægger, hvor nøglerne er. Ved en overtagelse er det næsten altid den første overraskelse: der er flere, end nogen troede, og nogle ligger et sted, ingen havde planlagt.
- Begrænser og registrerer adgang. Pr. person, med multifaktorgodkendelse og med et spor, der kan læses bagefter.
- Planlægger rotation. En nøgle har ligesom et certifikat en slutdato. Dem overvåger vi og varsler i god tid.
- Tester genskabelse uden det eksisterende miljø. Den test, der tæller, er den, hvor man foregiver, at intet er tilbage.
Hvordan det indgår i den bredere sikkerhed, er beskrevet under IT-sikkerhed for virksomheder; hvordan vi aftaler og dokumenterer genskabelsestider, under disaster recovery-plan.
Hvornår hardware giver mening
Hardwarebaseret nøgleopbevaring giver mening, når mindst én af disse tre ting gælder.
- Der er et krav, fra lovgivning eller fra en kunde, om at nøgler dokumenterbart ligger uden for cloududbyderens miljø.
- Der behandles kortdata eller andet, hvor en standard udtrykkeligt kræver det.
- Det skal kunne vises, at ingen (heller ikke man selv) kan læse en nøgle ud, kun bruge den.
Hvis ingen af de tre gælder, er nøglehåndtering hos cloududbyderen med god registrering det fornuftige valg, og det siger vi. At købe noget, der ikke er noget krav til, er penge, der ikke går til det næste hul.
Spørgsmål, vi får om emnet
De spørgsmål, der oftest dukker op, når emnet er på bordet.
Er kryptering hos cloududbyderen ikke nok?
For de fleste organisationer er den det. Den er godt beskyttet, og man behøver ikke tænke over den. Den bliver utilstrækkelig i det øjeblik, man skal dokumentere, at udbyderen selv ikke kan nå nøglen, fordi det er en egenskab ved deres system og ikke ved jeres politik. Om det gælder jer, afhænger af branche og kunder.
Hvad er forskellen på en krypteret og en uforanderlig backup?
Krypteret betyder, at ingen kan læse den uden nøglen. Uforanderlig betyder, at ingen kan ændre eller slette den i opbevaringsperioden, heller ikke en administrator. De løser to forskellige problemer, og begge er nødvendige: den første mod medlæsning, den anden mod ransomware.
Hvor ofte skal en nøgle roteres?
Det afhænger af nøglens type og af, hvad der er aftalt i egen politik. Vigtigere end intervallet er, at der er et, og at det kan vises, at det følges. En nøgle, der har ligget i otte år uden at nogen vidste det, er en bemærkning, selv om der aldrig er sket noget.
Skal vi købe hardware til det?
Som regel ikke. Hardwarebaseret nøgleopbevaring giver mening, når en standard eller en kunde kræver, at nøgler dokumenterbart ligger uden for cloududbyderen, eller når det skal kunne vises, at ingen kan læse en nøgle ud. Hvis det ikke gælder, er nøglehåndtering hos udbyderen med god registrering det fornuftige valg, og det siger vi, også når der spørges direkte efter hardwaren.
Hvor det hører hjemme hos os
De ydelser, emnet hører under.
Ved I, hvor jeres nøgler er?
Oplys de systemer, der rummer data af reel betydning, og de krav, der skal opfyldes. Det er der, kortlægningen begynder.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.