Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
To kolleger ved en tavle fuld af tekniske diagrammer i et mødelokale med glasvægge

En business impact analysis: hvilke systemer skal op først

En business impact analysis giver svar på ét spørgsmål, før noget går galt: hvis denne proces står stille, hvor hurtigt gør det ondt, og hvilke systemer skal køre igen først? Det er skridtet før beredskabsplanen. Uden analysen er enhver genstartsrækkefølge et gæt, og som regel IT-afdelingens gæt snarere end ledelsens.

7 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

En business impact analysis starter med processer, ikke med systemer. Først når man ved, hvad virksomheden ikke kan undvære, ved man, hvilken IT der skal op først.

Konsekvensen ændrer sig over tid: en times nedetid kan ofte bæres, tre dage kan ikke. Det tidspunkt, hvor det bliver uacceptabelt, fastlægger genetableringstiden.

Afhængighedslisten er den mest værdifulde del. Her findes de systemer, som ingen proces nævner, og som alligevel skal køre først.

Hvad en business impact analysis er, og hvad den ikke er

En business impact analysis (BIA) fastslår proces for proces, hvad der sker, hvis den ikke kan køre i en periode, og hvor længe det må vare. Resultatet er en rangordning af processer, en tilladt genetableringstid og et tilladt datatab for hver enkelt samt en liste over alt, hvad de afhænger af.

Den er ikke en risikovurdering. En risikovurdering spørger, hvor sandsynligt det er, at der kommer brand, nedbrud eller ransomware. En BIA spørger ikke, hvorfor noget fejler, kun hvad det koster, når det sker. Det er netop det, der gør den brugbar: uanset om serveren er nede på grund af et brud eller en mislykket opdatering, er spørgsmålet om, hvad der skal op først, det samme.

Den er heller ikke selve planen. Beredskabsplanen beskriver, hvem der gør hvad, når det gælder. BIA’en leverer tallene og rækkefølgen. Skrives planen uden analysen, fyldes genetableringstiderne ud efter fornemmelse.

Start med processerne, ikke serverlisten

Det er fristende at begynde med listen over systemer, for den har IT allerede. Det bør man lade være med. En systemliste fortæller, hvad der findes, ikke hvad der betyder noget. Begynd med at spørge, hvad virksomheden skal kunne hver dag, hver uge og hver måned.

  • Hold listen kort og konkret. Modtage ordrer, sende varer, fakturere, køre løn, holde kundeservice åben, holde produktionen i gang. Ti til tyve processer er nok for de fleste mindre og mellemstore virksomheder.
  • Giv hver proces en ejer. En person fra forretningen, som kender arbejdsgangen, ikke en fra IT. Det er ejeren, der besvarer spørgsmålene i næste trin.
  • Husk spidsbelastningerne. Løn køres én gang om måneden, årsafslutning én gang om året. En proces, der kan vente en almindelig tirsdag, kan ikke vente på lønningsdagen.

Tag samtalerne proces for proces, med ejeren og en fra IT i rummet. Et spørgeskema sendt på mail giver svar, hvor alt er »kritisk«, og så findes der ingen rangordning.

Konsekvens over tid: hvornår bliver det uacceptabelt

Kernespørgsmålet for hver proces er ikke, om nedetid gør skade, men fra hvornår. Sæt derfor faste tidsvinduer ved siden af hinanden, for eksempel den første time, den første arbejdsdag, tre dage og en uge, og spørg, hvad der sker i hvert af dem.

  • Penge: tabt omsætning, bod og merudgiften ved at arbejde manuelt.
  • Kunder og aftaler: leverancer, der udebliver, kontraktlige frister, der overskrides.
  • Lovgivning og tilsyn: indberetningspligter, afleveringsfrister og opbevaringskrav.
  • Mennesker og sikkerhed: i sundhed og produktion kan det veje tungere end alt andet.
  • Omdømme: hvad kunderne ser, og hvad der når omverdenen.

Brug en enkel skala (lav, mærkbar, alvorlig, uacceptabel) frem for præcise tal. Det tidspunkt, hvor en proces når »uacceptabel«, er den maksimalt tolerable afbrydelsesperiode. Den genetableringstid, man aftaler, ligger et stykke før, fordi selve genetableringen tager tid. Spørg også, hvor meget arbejde der må gå tabt: en formiddags ordrer, der skal indtastes igen, eller slet ingenting.

Fra proces til system: afhængighederne

Her begynder IT-delen, og her ligger det meste af værdien. For hver proces noteres, hvad den kører på, lag for lag:

  • Applikationer: ERP-systemet, økonomisystemet, webshoppen, vagtplanlægningen.
  • Det, applikationerne har brug for: en database, en server eller et cloudmiljø, en integration til et andet system.
  • Fundamentet: netværk og internet, login og MFA, DNS og selve backuppen.
  • Tredjeparter: SaaS-leverandøren, hostingudbyderen, banken til betalingsfiler, fragtfirmaet med sin egen portal.
  • Mennesker og udstyr: den ene kollega, der ved, hvordan integrationen virker, etikettprinteren på lageret.

Tegn det. Et diagram på ét ark viser, hvad en tabel skjuler: det system, fem processer hænger på på én gang, og det enkeltpunkt, der kan stoppe alt. Ofte er det ikke den server, alle kender, men den konto, alt logger ind med, eller den ene internetlinje på hovedkontoret.

Hvilke systemer skal op først

Genstartsrækkefølgen følger af analysen, og den er næsten aldrig den samme som rangordningen af processerne. To regler gør forskellen.

Fundamentet kommer først, selv om ingen proces nævner det. Netværk, identitet og adgang samt en ren backup at gendanne fra står øverst, for uden de tre kommer intet andet tilbage. En analyse, der kun rangerer applikationer, udelader dem, og man opdager under genetableringen, at ERP-systemet er klart, men ingen kan logge ind.

Et system arver det strengeste krav fra hver proces, der bruger det. Hvis fakturering kører på den samme pakke som lønnens betalingsfiler, får pakken lønnens genetableringstid. Gruppér derefter systemerne i få niveauer frem for én lang liste: det, der skal være oppe inden for timer, inden for et døgn, inden for en uge. Hvordan man rammer genetableringstiden for hvert niveau, er beskrevet i vores artikel om RTO, recovery time objective.

Gabet mellem det, forretningen beder om, og det, IT kan levere

Næsten enhver første BIA afslører et gab. Forretningen beder om en genetableringstid på få timer for ERP-systemet, og den nuværende backup gendanner det på en til to dage, hvis alt går vel. Gabet er ikke en fejl i analysen; det er netop derfor, man laver den.

For hvert gab stilles to ting side om side: hvad den nuværende opsætning faktisk opnår (målt i en gendannelsestest, ikke skønnet) og hvad der skal til for at nå den ønskede tid. Det kan være hyppigere backup, et ekstra site, reservehardware på hylden eller en manuel nødløsning, der holder processen i gang i nogle dage uden systemet.

Hvad der sker med gabet, er en beslutning for ledelsen. En kortere genetableringstid koster penge og ledelsesopmærksomhed; en længere koster risiko. Den afvejning handler om forretningen. IT siger, hvad hver mulighed kræver, ledelsen siger, hvilken den vælger, og beslutningen skrives ned, også de gab der bevidst bliver tilbage.

Sådan holder man analysen aktuel

En BIA bliver forældet hurtigere, end man tror: en ny pakke, en proces der flytter til cloud, et nyt kontor. Aftal derfor, hvornår den gennemgås. En gang om året er et rimeligt minimum, plus ved enhver væsentlig ændring af processer, applikationer eller leverandører.

  • Hold den kort. En analyse på halvtreds sider bliver ikke opdateret. En tabel pr. proces og ét afhængighedsdiagram bliver.
  • Knyt den til test. En gendannelsestest eller en øvelse ved bordet viser, om rækkefølgen holder. Det, der går galt dér, går tilbage i analysen.
  • Lad den føde planen. Rangordning, genetableringstider og afhængigheder går direkte ind i beredskabsplanen og IT-genopretningsplanen. To dokumenter med forskellige tal er værre end ét med gamle.

Hvis organisationen er omfattet af NIS2, hører forretningskontinuitet blandt de foranstaltninger, man skal kunne dokumentere, og en vedligeholdt BIA er det understøttende bevis frem for ekstra papirarbejde. Den internationale standard for kontinuitetsstyring er ISO 22301, med ISO/TS 22317 som vejledning til selve konsekvensanalysen.

Hvor vores arbejde slutter

Hvad vi gør. Vi tager os af IT-delen af en business impact analysis: kortlægger afhængigheder fra applikation til internetlinje, måler den genetableringstid, jeres nuværende backup og opsætning faktisk opnår, beregner genstartsniveauerne og siger, hvad der skal til for at lukke et gab. Vi er ISO 9001- og ISO/IEC 27001-certificerede, og det beskriver, hvordan vi arbejder.

Hvad vi ikke gør. Vi afgør ikke, hvilken konsekvens der er acceptabel for jeres virksomhed, eller hvilke genetableringstider I forpligter jer på; det er en sag for ledelsen sammen med procesejerne. Vi beregner ikke økonomisk tab til regnskab eller forsikringsselskab, vi er ikke et forsikringsselskab, og vi certificerer ingen efter ISO 22301 eller NIS2: det gør et akkrediteret organ eller tilsynet.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi ofte får om emnet

De fem, der kommer oftest.

Hvad er en business impact analysis?

En business impact analysis (BIA) fastslår for hver forretningsproces, hvad der sker, hvis den ikke kan køre i en periode, og hvor længe det må vare. Resultatet er en rangordning af processer, en tilladt genetableringstid og et tilladt datatab for hver samt en liste over de systemer og tredjeparter, de afhænger af. Den er skridtet før beredskabsplanen.

Hvad er forskellen på en BIA og en risikovurdering?

En risikovurdering ser på, hvor sandsynlig en trussel er, for eksempel brand, nedbrud eller ransomware. En BIA ser kun på følgerne af en afbrydelse, uanset årsagen. Man har brug for begge: risikovurderingen former, hvad man forsøger at forebygge, BIA’en hvad der kommer op først, hvis det alligevel sker.

Hvem skal gennemføre en business impact analysis?

Procesejere fra forretningen besvarer spørgsmålene om konsekvens og genetableringstid, fordi de ved, hvad nedetid koster. IT kortlægger afhængighederne og siger, hvad der er teknisk muligt. Ledelsen træffer beslutningen om genetableringstider og om de gab, der bliver tilbage.

Hvor ofte skal en BIA gennemgås?

Mindst en gang om året og desuden efter hver væsentlig ændring: en ny pakke, en proces der flytter til cloud, et nyt kontor eller en ny leverandør. Knyt gennemgangen til en gendannelsestest eller en øvelse ved bordet, for dér finder man ud af, om rækkefølgen stadig holder.

Kan I gennemføre business impact analysen for os?

IT-delen, ja: kortlægning af afhængigheder, måling af den genetableringstid, jeres nuværende opsætning opnår, og en vurdering af, hvad der skal til for at lukke et gab. Hvilken konsekvens der er acceptabel, og hvilke genetableringstider man forpligter sig på, afgør ledelsen sammen med procesejerne. Vi certificerer ikke efter ISO 22301 eller NIS2, og vi er ikke et forsikringsselskab.

Relaterede ydelser

Læs videre

Det, analysen leder videre til.

Skal vi kortlægge jeres afhængigheder én gang?

Nævn de tre processer, I kan undvære mindst. Vi viser, hvad de kører på, hvad jeres nuværende genopretning faktisk opnår, og hvor gabet ligger; hvilken genetableringstid I vælger, er jeres afgørelse.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring