Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Fire kolleger ved et bord med flere skærme fyldt med kode og dashboards på et lyst kontor

Software deployment til alle arbejdspladser: pakke, afprøve og en vej tilbage

Software deployment går sjældent galt ved selve installationen. Det går galt ved spørgsmålene før og efter: hvilken version må overhovedet installeres, hvordan ved administrationssystemet, at det lykkedes, hvem opdager det først, hvis det ikke virker, og hvordan kommer man tilbage. Her er den rækkefølge, vi holder os til, når en ny applikation skal ud på hundrede eller tusind arbejdspladser.

7 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Begynd med et katalog: hvilken software der er standard, hvilken der fås på anmodning, og hvilken der ikke hører hjemme. Uden den liste udrulles det, der tilfældigvis bliver bedt om.

En pakke er først klar, når den installerer lydløst, har en detektionsregel og en testet afinstallationskommando. Det sidste er vejen tilbage.

Udrul i trin: en testenhed, en pilotgruppe af rigtige brugere, og først derefter alle. Opdatering af eksisterende software er en anden proces med sin egen rytme.

Først listen: hvilken software må være der

De fleste organisationer har ikke et softwareproblem, men et listeproblem. Der er fire pdf-læsere, tre zip-programmer og et tegneprogram, som én person engang havde brug for, og ingen ved længere, hvem der har godkendt hvad. Udrulning bliver så en automatisering af rodet.

Lav derfor først et katalog med tre kasser:

  • Standard: det, hver arbejdsplads får, uden at nogen beder om det. Microsoft 365 Apps, en browser, sikkerhedsagenten, vpn-klienten.
  • På anmodning: det, en afdeling eller rolle har brug for. Økonomisystemet, tegneprogrammet, værktøjet til én kunde. Her hører en ejer til, der siger, hvem der må få det.
  • Ikke tilladt: det, der bevidst ikke administreres, med begrundelsen. Det forhindrer, at det samme spørgsmål kommer igen hvert kvartal.

Skriv også licensformen ved hver linje. At udrulle en applikation til en gruppe, der ikke har licenser til den, er et revisionsfund, man selv har automatiseret. Hvordan det holdes styr på, står i vores tekst om licensstyring.

En pakke er mere end en installationsfil

Producentens installationsfil er begyndelsen. En pakke, der kan sendes ud til hundredvis af enheder, skal have fem ting:

  • En lydløs installation. Uden vinduer, uden klik, med de valg, I træffer (ingen genvej på skrivebordet, ingen automatisk opdatering, hvis I selv står for den).
  • En detektionsregel. Hvordan administrationssystemet ser, at softwaren er der: en registreringsnøgle, en fil med et versionsnummer, en produktkode. Uden god detektion melder systemet en mislykket installation, der lykkedes, eller omvendt.
  • Forudsætninger. Hvilket operativsystem, hvilken arkitektur, hvor meget ledig diskplads. Så havner pakken ikke på en enhed, hvor den alligevel ikke kører.
  • Afhængigheder. En runtime eller et plug-in, der skal være der først.
  • En afinstallationskommando, der virker. Mere om det længere nede.

Formatet afhænger af, hvad producenten leverer. En MSI eller MSIX er det letteste; en løs setup.exe går i Intune som Win32-app; mange gængse programmer findes i Microsoft Store og via winget, og så skal de ikke pakkes. Bruges en anden administrationsplatform, hedder delene noget andet, men det er de samme fem.

Obligatorisk eller tilgængelig: sådan når softwaren frem

Der er to måder at få software ud til en bruger på, og forskellen afgør, hvor mange sager der kommer.

  • Obligatorisk: administrationssystemet installerer softwaren uden at spørge. Godt til standardsættet og alt det, en afdeling ikke kan undvære.
  • Tilgængelig: softwaren ligger klar i en virksomhedsportal (hos Microsoft Company Portal), og brugeren installerer den selv, uden administratorrettigheder. Godt til kassen »på anmodning«, og det fjerner en stor del af anmodningerne fra servicedesken.

Tildel til grupper, aldrig til enkeltpersoner. En gruppe »Økonomi« eller »Tegnere«, der fyldes fra personalesystemet eller kataloget, betyder, at en ny kollega har den rigtige software på første dag, og at en fratrædende mister den. Tildeling pr. person er hurtig på dag ét og uhåndterlig efter et år.

Vælg samtidig bevidst mellem tildeling til enheden og til brugeren. På en delt arbejdsplads eller en mødelokale-pc hører softwaren til enheden; for en person med en laptop og en ekstra enhed derhjemme som regel til personen.

Software deployment i tre trin: test, pilot, alle

En udrulning, der går til alle på én gang, opdager sine fejl hos alle samtidig. Tre trin er nok:

  • En testenhed. En almindelig arbejdsplads, sat op som resten, ikke administratorens laptop med alle rettigheder. Kontrollér, at installationen kører lydløst, at detektionen passer, og at softwaren starter.
  • En pilotgruppe. En håndfuld rigtige brugere, der bruger softwaren dagligt, fra forskellige afdelinger og med forskellige enheder. Giv dem nogle arbejdsdage og ét sted at melde, hvad der er galt.
  • Alle. Først når piloten er forløbet uden blokerende meldinger. I en stor organisation i to eller tre bølger, så servicedesken ikke får det hele på én formiddag.

Planlæg installationen uden for arbejdstid, hvor det kan lade sig gøre, og fortæl brugerne på forhånd, hvad de kommer til at se. Et nyt ikon uden forklaring giver flere spørgsmål end selve installationen.

Det her handler om ny software. Opdatering af det, der allerede er installeret, er en anden proces med sin egen rytme og sine egne frister; det står i vores artikel om patch management.

Tilbagerulning aftales før udrulningen, ikke efter

Spørgsmålet »hvordan får vi det af igen?« stilles som regel, når det går galt. Så viser det sig, at afinstallationskommandoen aldrig er testet, at softwaren efterlader rester, der blokerer geninstallationen, eller at den forrige version ikke kan findes nogen steder.

  • Test afinstallation lige så seriøst som installation. På testenheden: installér, afinstallér, installér igen. Lykkes det tredje trin ikke, er pakken ikke klar.
  • Gem den forrige version som pakke. Med en erstatningsrelation (i Intune hedder det supersedence) bestemmes det, at den nye version afløser den gamle, og ved et problem kan tildelingen vendes.
  • Vid, hvor data ligger. Indstillinger og filer, der gemmes uden for applikationen, overlever en geninstallation. Data i programmappen gør ikke.

Aftal også, hvem der beslutter en tilbagerulning. For en forretningskritisk applikation er det ikke administratoren alene, men ejeren fra kataloget.

Selv at installere: administratorrettigheder og hvad der træder i stedet

Så længe brugerne har lokale administratorrettigheder, er ethvert katalog et råd. De installerer det, de mener at have brug for, og dermed også det, malware har brug for. At fjerne administratorrettighederne er derfor det trin, der giver udrulningen mening, og samtidig det, der møder mest modstand.

Det virker, når noget træder i stedet: en virksomhedsportal med den software, folk faktisk bruger, en kort vej til at bede om noget nyt og en frist for, hvornår sådan en anmodning bliver vurderet. Til de få, der virkelig har brug for administratorrettigheder (en udvikler, en administrator), oprettes en separat konto eller en midlertidig forhøjelse, ikke deres daglige konto.

Udrulles software, der registrerer data om medarbejderes arbejde, som tidsregistrering eller overvågning, bør det drøftes i samarbejdsudvalget, hvor der er et, og en ny kontrolforanstaltning skal som udgangspunkt varsles. Hvordan det gælder hos jer, er et spørgsmål til jeres HR-rådgiver eller jurist.

Sådan ved man, at udrulningen lykkedes

»Udrullet« betyder ikke »installeret«. Administrationssystemet registrerer pr. enhed, om installationen er lykkedes, mislykkedes eller venter, og det er der, det egentlige arbejde ligger:

  • Mislykket, med en fejlkode. Som regel en håndfuld årsager, der går igen: for lidt plads, et kørende program, der holder en fil, en manglende afhængighed.
  • Venter stadig. Ofte enheder, der ikke har været online i ugevis. De hører hjemme i asset management, ikke i udrulningen.
  • Ikke relevant. Enheder, der ikke opfylder forudsætningerne. Kontrollér, om det passer, eller om en gruppe står forkert.

Aftal en tærskel for, hvornår udrulningen regnes for færdig, og hvad der sker med resten. Et overblik over, hvilken version der står hvor, er desuden netop det, en revisor eller et forsikringsselskab spørger om.

Hvor vores arbejde stopper

Det gør vi. Vi sætter kataloget op sammen med jer, bygger og tester pakkerne, indretter tildeling pr. gruppe og virksomhedsportalen, følger piloten og udrulningen og rapporterer, hvad der står på hver enhed. Det gør vi som en del af endpoint management eller som en selvstændig opgave.

Det gør vi ikke. Vi er ikke producent af softwaren. Selve applikationens funktion, opsætningen af økonomi- eller branchesystemet og fejl i programmet hører til leverandøren af systemet og dennes support. Vi sørger for, at det kommer ordentligt ud på arbejdspladsen og kan komme af igen. Og om software kræver drøftelse med medarbejderne, vurderer vi ikke; det er et spørgsmål til jeres HR-rådgiver eller jurist.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi får om software deployment

Det, der oftest bliver spurgt om, før en ny applikation skal ud.

Hvordan udrulles software til alle arbejdspladser?

Med en administrationsplatform som Intune eller Configuration Manager og en pakke pr. applikation: en lydløs installation, en detektionsregel, forudsætninger og en testet afinstallationskommando. Pakken tildeles grupper og udrulles i trin: først en testenhed, så en pilotgruppe, så alle.

Hvad er forskellen på obligatorisk og tilgængelig udrulning?

Obligatorisk betyder, at administrationssystemet installerer softwaren uden at spørge; det passer til standardsættet. Tilgængelig betyder, at softwaren ligger klar i en virksomhedsportal, og at brugeren selv installerer den, uden administratorrettigheder. Det sidste fjerner mange anmodninger fra servicedesken.

Er software deployment det samme som patch management?

Nej. Udrulning handler om software, der ikke er der endnu: valg, pakning, tildeling. Patch management handler om at opdatere det, der allerede er der, med en fast rytme og frister for sikkerhedsopdateringer. De bruger ofte samme platform, men det er to aftaler.

Skal brugerne beholde administratorrettigheder for at installere software?

Nej, og så længe de har dem, er ethvert softwarekatalog uforpligtende. Fjern rettighederne, og sæt en virksomhedsportal med den gængse software og en kort vej til anmodninger i stedet. Den, der virkelig har brug for administratorrettigheder, får en separat konto eller en midlertidig forhøjelse.

Supporterer I også selve applikationen?

Vi sørger for, at softwaren kommer korrekt ud på arbejdspladsen, virker inden for standardopsætningen og kan komme af igen. Den funktionelle opsætning af et system og fejl i programmet hører til leverandøren af softwaren. Vi hjælper gerne med at få sagen til leverandøren med de rigtige oplysninger.

Relaterede ydelser

Hvor det hører hjemme hos os

De ydelser og artikler, emnet hænger sammen med.

Skal vi rydde op i jeres softwarekatalog sammen?

Send os en eksport af, hvad der i dag står på jeres arbejdspladser. Vi laver et katalog med tre kasser og siger, hvilke pakker der først er umagen værd.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring