
Social engineering på kontoret: telefon, reception og USB-stik
Siger man social engineering, tænker de fleste på phishing-mails, og dér er forsvaret stærkest. Resten er ældre og ofte lettere: et opkald fra »servicedesken«, en tekniker i receptionen, et USB-stik på parkeringspladsen. De virker, fordi de appellerer til hjælpsomhed, og de stoppes med nogle få aftaler, som ikke behøver gøre nogen uhøflig.
Den farligste ringer er ikke den, der ringer til regnskabet, men den, der ringer til servicedesken: den, der får nulstillet en adgangskode eller en anden faktor, ejer kontoen.
I receptionen og ved USB-porten gælder samme regel som i telefonen: en god historie er ikke bevis, og kontrol sker via en kanal, den anden part ikke har valgt.
En indberetning om et mærkeligt opkald er mere værd end en kollega, der håndterer det høfligt og glemmer det; gør indberetning let og uden skyld.
Social engineering ud over mail
Social engineering betyder at få nogen til at gøre noget, de ellers ikke ville, ved at spille en rolle frem for at bryde ind i et system: kollegaen fra it, leverandørens tekniker, den nye medarbejder, der har glemt sit adgangskort. Mail er én kanal til det. Hvordan den kanal håndteres, hører under phishing og det menneskelige led.
Denne artikel handler om resten: telefon, chat, receptionen, USB-porten og QR-koden. De får mindre opmærksomhed, fordi intet filter stopper dem. Der findes dog aftaler, der gør, og de koster mindre end noget produkt.
Betalingsanmodninger fra en forfalsket direktør hører også herunder, men de har deres eget forsvar: en betalingsproces. Det ser vi bort fra her.
Telefonen: den, der siger, at han er fra it
Opkaldet kommer i to retninger, og den anden glemmes ofte.
- Til en medarbejder. »Servicedesken her, vi kan se, at din konto bliver misbrugt. Jeg sender en kode, kan du læse den op?« Koden er den anden faktor, som den ringende bruger til at logge ind i netop det øjeblik.
- Til servicedesken. Den ringende er en »medarbejder« på rejse, med ny telefon og i travlhed, der beder om nulstilling af adgangskode eller ny registrering af multifaktorgodkendelse. Virker det, har vedkommende kontoen og alt, den kan nå.
Tre aftaler dækker begge retninger:
- It spørger aldrig om en kode eller adgangskode. Sig det ofte nok til, at alle ved det, og enhver, der spørger, er pr. definition ikke it.
- Ring tilbage på et kendt nummer. I tvivl lægges på, og servicedesken eller kollegaen ringes op på nummeret i telefonbogen, ikke det, den ringende opgiver.
- En nulstilling kræver mere end en stemme. Skriv ned, hvordan servicedesken verificerer en person, før en adgangskode eller anden faktor nulstilles: tilbagekald til det registrerede nummer, bekræftelse fra nærmeste leder eller fremmøde med ID. Jo mere en konto kan, desto strengere kontrol. Mere om det findes i vores indhold om identitets- og adgangsstyring.
Receptionen: den besøgende med en god historie
Teknikeren, der »lige skal ind i serverskabet«, kureren, der vil aflevere pakken personligt, manden, der følger med en kollega gennem døren, fordi han har hænderne fulde. Ingen vil være uhøflige, og historien regner med det.
- Kun anmeldte teknikere. En leverandørs tekniker kommer med en aftale og et sagsnummer, receptionen kan tjekke med den afdeling, der venter ham. Ingen aftale, og han venter udenfor, mens nogen ringer.
- Ledsaget til tekniske rum. Serverrum og teknikskabe er låst, og en besøgende går ikke derhen alene, selv om vedkommende har været der før.
- Tailgating er ikke høflighed. Den, der kommer ind lige bag en anden uden adgangskort, sendes til receptionen. Aftal, at det er normalt, så er det ikke længere en konfrontation.
- Netværksporte i mødelokaler. En besøgende, der sætter en bærbar i en ledig stikdåse, skal ende på gæstenetværket, ikke på virksomhedens netværk.
- Låste skærme. Et ubemandet skrivebord med en åben session er den hurtigste vej ind for en besøgende.
USB-stikket på parkeringspladsen
Et fundet stik mærket »Lønninger«, en gave fra en messe, et opladerkabel efterladt på et skrivebord. At sætte det i for at se, hvem det tilhører, gør præcis det, der var meningen. Nogle stik og kabler opfører sig også som et tastatur og skriver kommandoer, så snart de tilsluttes; ingen virusscanning hjælper mod det.
- Fundet betyder afleveret. Et ukendt stik går uåbnet til it, og it sætter det heller ikke bare i en arbejdsstation.
- Begræns USB-lagring teknisk. På administrerede enheder kan ukendt USB-lagring blokeres, så kun krypterede, udleverede stik tillades. Det tager beslutningen fra medarbejderen.
- Egne kabler. Oplad telefoner med egne eller udleverede kabler, ikke det, der tilfældigvis ligger fremme.
QR-koder og chatbeskeder: samme trick, anden kanal
En QR-kode på et brev, en plakat i kantinen eller et klistermærke på en parkeringsautomat fører til en loginside, der ligner noget kendt. Fordi den scannes med en telefon, ligger den uden for mailfiltrene og ofte også uden for enhedsstyringen. Reglen er enkel: log aldrig ind på en arbejdskonto via en QR-kode; gå til den kendte app eller adresse.
I Teams og andre chatværktøjer sker det samme med en besked fra en ekstern konto, der hedder »IT Support«, og som beder nogen starte et fjernsupportværktøj. To tiltag hjælper: begræns, hvilke eksterne organisationer medarbejderne kan chatte med, og vis tydeligt, når en besked kommer udefra. Og aftal, at fjernsupport kun starter fra en sag, medarbejderen selv har oprettet.
Én regel for alle former, og indberetning uden skyld
Alle former ovenfor har samme svaghed: angriberen vælger kanalen og historien. Derfor er forsvaret altid det samme. Verificér via en kanal, man selv vælger: nummeret i telefonbogen, den afdeling, den besøgende siger venter ham, ticketsystemet. En ringende eller besøgende med et ærligt ærinde venter roligt; hast og hemmeligholdelse er signalet til at stoppe.
Lige så vigtigt er det, at et mærkeligt opkald eller besøg bliver indberettet, også selv om intet skete. Angribere prøver sjældent kun én person. Tre indberetninger om den samme »servicedesk« på én formiddag fortæller den rigtige servicedesk, hvem der skal advares. Hold indberetningen kort (én knap, ét nummer) og uden skyld: den, der læste en kode op og straks indberetter det, har begrænset skaden. Center for Cybersikkerhed udgiver vejledning om emnet til danske organisationer.
Hvor vores arbejde stopper
Det gør vi. Vi aftaler med kunden, hvordan servicedesken verificerer en person, før en adgangskode eller anden faktor nulstilles, og arbejder selv sådan, når vi er servicedesk. Vi indretter det, så USB-lagring på enheder er begrænset, besøgende lander på et gæstenetværk, eksterne chats er genkendelige, og fjernsupport kun starter fra en sag.
Det gør vi ikke. Vi er ikke et vagtselskab: bemanding af reception, udstedelse af adgangskort og vagtordninger hører under facility management eller sikkerhedsleverandøren, og vi sidder ikke i alarmcentralen. Vi vurderer heller ikke medarbejdere; hvad der sker, når nogen ikke følger en procedure, er organisationens egen sag.
Spørgsmål, vi ofte får om emnet
Om de former, der ikke kommer med mail.
Hvad er social engineering?
Social engineering betyder at få nogen til at gøre noget, de ellers ikke ville, ved at spille en rolle frem for at bryde ind i et system. Almindelige former er phishing-mail, et opkald fra en falsk servicedesk, en besøgende med en overbevisende historie og et efterladt USB-stik.
Hvad er eksempler på social engineering ud over mail?
En ringende, der udgiver sig for at være it og beder om en kode, en, der ringer til servicedesken for at få en kollegas adgangskode nulstillet, en tekniker i receptionen uden aftale, en, der følger efter en kollega gennem døren, et fundet USB-stik og en QR-kode, der fører til en falsk loginside.
Hvordan kontrollerer en servicedesk, at en ringende virkelig er medarbejder?
Ved ikke at stole på det, den ringende siger, men på en kanal, servicedesken selv vælger: tilbagekald til det registrerede nummer, bekræftelse fra nærmeste leder eller fremmøde med ID. Jo mere en konto kan, desto strengere bør kontrollen være, især ved ny registrering af multifaktorgodkendelse.
Hvad gør man med et USB-stik, man finder?
Sæt det ikke i, heller ikke for at se, hvem det tilhører. Aflevér det uåbnet til it. På administrerede enheder kan ukendt USB-lagring blokeres teknisk, så medarbejderne ikke selv skal tage stilling.
Sikrer ITproposal også receptionen eller bygningen?
Nej. Vi tager os af it-siden: hvordan servicedesken verificerer ringende, gæstenetværket, begrænsning af USB-lagring og gør eksterne chats genkendelige. Reception, adgangskort og vagtordninger hører under facility management eller sikkerhedsleverandøren, og vi sidder ikke i alarmcentralen.
Læs videre
Mail, bygningen og indberetning.
Skal vi tjekke hvad servicedesken gør ved en nulstilling?
Fortæl os, hvordan en adgangskode eller anden faktor nulstilles i dag, og hvem der må bede om det. Vi viser, hvor en ringende med en god historie slipper igennem, og hvilken aftale der lukker hullet.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.