
IT-afdeling: hvem gør hvad
Titlerne i en IT-afdeling overlapper, skifter fra den ene organisation til den næste og siger alene lidt om, hvad nogen laver. Det er besværligt, når man skal beslutte, hvem man leder efter. Her er, hvad der ligger bag de sædvanlige navne.
Der findes ingen standard. Den samme titel dækker over andet arbejde i en organisation på tredive end i en på tre tusind, og det er ikke sjusk, men en følge af størrelsen: jo mindre team, desto flere hatte pr. person.
Den mest brugbare skelnen er ikke titlen, men spørgsmålet om, hvad nogen vedligeholder, og hvad nogen bygger. Driftsroller holder det eksisterende kørende; byggeroller lægger det på plads, der endnu ikke findes. Ansætter man en bygger til vedligeholdelsesarbejde, mister man vedkommende inden for et år, og omvendt.
Spørgsmålet bag en stillingsannonce er næsten aldrig »hvilken titel«. Det er: hvilket arbejde bliver ikke gjort, og hvor mange timer om ugen er det. Det svar afgør, om man ansætter, hyrer ind eller outsourcer.
Hvorfor titlerne skifter
Der er intet organ, der fastlægger disse stillingsbetegnelser. Hvad en systemadministrator laver, bestemmes af den organisation, vedkommende arbejder i, og de er vidt forskellige.
I en organisation på tredive personer er systemadministratoren også helpdesk, indkøber, netværksadministrator og den, der kender telefonsystemet. I en organisation på tre tusind er vedkommende en af tolv og gør én ting godt. Samme titel, andet job.
Hertil kommer, at titler flytter sig med det, der er på markedet. »Cloud engineer« fandtes ikke for femten år siden og beskriver nu arbejde, der dengang delvis hørte under systemadministration. Det gør gamle stillingsopslag vildledende: de beder om en titel, der siden er kommet til at betyde noget andet.
Det, der holder, er spørgsmålet om, hvad nogen bruger sin dag på. Derfor beskrives hver rolle nedenfor ud fra arbejdet og ikke ud fra det, der skal stå på visitkortet.
Driftsrollerne: det, der holder det kørende
De tre holder det eksisterende oppe. Arbejdet er cyklisk, resultatet er, at der ikke sker noget, og det gør rollerne undervurderede, indtil det går galt én gang.
- Systemadministrator. Servere, virtuelle maskiner, operativsystemer, opdateringer, konti og rettigheder, backup og overvågningen af dem. Vedkommende sørger for, at fundamentet står. I mindre organisationer tager samme person også arbejdspladserne og helpdesken.
- Applikationsansvarlig. Har ansvaret for en eller få applikationer: ERP-systemet, patientjournalen, planlægningspakken. Vedkommende holder applikationen i gang, får ændringer igennem, tester leverandørens nye version og er kontaktpunkt for dem, der bruger den.
- Netværksadministrator. Switche, firewalls, wifi, forbindelserne mellem lokationer og trafikken henover dem. En rolle, der forsvinder ind i systemadministration i små organisationer, og som bliver et håndværk for sig fra omkring fem lokationer og opefter.
Omkring applikationsansvar løber en skelnen, der skaber meget forvirring: teknisk, applikationsmæssig og funktionel forvaltning. Teknisk forvaltning handler om maskinen, den kører på, applikationsforvaltning om selve applikationen og funktionel forvaltning om, hvad organisationen vil have ud af den, hvilke felter, hvilke rettigheder, hvilken proces. Den tredje er ofte slet ikke et IT-job, men hører hjemme i den afdeling, der bruger applikationen. Opslår man en stilling som applikationsansvarlig, når man mener funktionel forvaltning, får man de forkerte ansøgere.
Helpdesken: første linje er ikke laveste linje
Helpdesken er dér, hvor organisationen møder IT. Arbejdet beskrives ofte i linjer, hvilket er nyttigt, så længe man ved, at det henviser til typen af spørgsmål og ikke til folkenes niveau.
- Første linje. Tager imod, løser det, der kan løses direkte, og sørger for, at resten er fyldestgørende nok til at give videre. Her ligger det meste af indflydelsen på, hvordan IT opleves, og det er intet lille ansvar.
- Anden linje. Tager det, der kræver mere tid eller flere rettigheder: arbejdspladsen, der er i stykker dybere nede, applikationen, der opfører sig mærkeligt.
- Tredje linje. Specialisterne, og i praksis ofte leverandøren af selve pakken.
Den almindelige tankefejl er, at første linje er et springbræt til det rigtige arbejde. Nogle gange er den det, men en, der er god til den (bevarer roen, stiller det rigtige spørgsmål, ved hvornår noget skal gives videre), er sværere at erstatte end en, der kan installere en server. Hvordan vi sætter de linjer op, hører under IT-helpdesk.
Byggerollerne: det, der endnu ikke findes
Her ligger vægten på at lægge noget på plads og ikke på at holde det kørende. Andet arbejde, anden rytme og som regel en anden type person.
- Cloud engineer. Bygger og driver miljøer hos en cloududbyder: netværk, maskiner, rettigheder og den automatisering, der hører til. Grænsen til systemadministration er tyndere, end den ser ud; forskellen er mest, om miljøet lægges på plads i hånden eller i kode.
- Data engineer. Sørger for, at data kommer fra de systemer, hvor de opstår, til et sted, hvor man kan bruge dem: rapportering, analyse, en model. Vedkommende bygger rørene, ikke konklusionerne; det sidste er en analytikers eller data scientists arbejde, og de to bliver jævnligt forvekslet.
- Sikkerhedsspecialist. Et samlebegreb, der falder i mindst tre job: en, der overvåger og reagerer på hændelser, en, der tester, om det kan brydes, og en, der opstiller politik og dokumentation. De kræver ikke samme person.
Disse roller ansættes ofte med en vedligeholdelsesopgave hængende på, fordi organisationen endnu ikke kan holde arbejdet adskilt. Det går godt i en periode, og så forlader bygger stillingen.
Hvilken rolle man egentlig har brug for
Før man sætter en titel på en stilling, giver tre spørgsmål som regel allerede svaret.
- Hvilket arbejde bliver ikke gjort? Ikke »vi har brug for nogen«, men: hvilke opgaver sker ikke lige nu. Skriv dem ned. Ofte viser det sig at være to ting, der hører til forskellige roller.
- Hvor mange timer om ugen er det? Under tyve timer er en fastansættelse sjældent den bedste form, og man er tættere på at hyre ind eller outsource. Over tredive tipper det.
- Er det cyklisk eller en engangsopgave? En migrering er et projekt og har en ende; drift er en tilstand og har ikke. Til det første hyrer man ind, til det andet ansætter man eller outsourcer.
Afvejningen mellem at ansætte og hyre ind står mere detaljeret i IT-outsourcing. Viser det første spørgsmål, at det mest er cyklisk vedligeholdelse, er outsourcing en tredje mulighed; hvad det indebærer, hører under IT-drift.
Spørgsmål, vi får om emnet
De spørgsmål, der oftest dukker op, når emnet er på bordet.
Hvad laver en systemadministrator egentlig?
Vedkommende holder det oppe, der ligger under arbejdspladserne: servere og virtuelle maskiner, operativsystemet på dem, opdateringer, konti og rettigheder, backup og den overvågning, der siger, at noget er ved at gå i stykker. I en lille organisation tager samme person også helpdesken, arbejdspladserne og indkøbene; i en stor er det en afgrænset rolle. Derfor kan to stillingsopslag med samme titel efterlyse meget forskellige folk.
Hvad er forskellen på teknisk, applikationsmæssig og funktionel forvaltning?
Teknisk forvaltning handler om maskinen og platformen, en applikation kører på. Applikationsforvaltning handler om selve applikationen: at holde den i gang, få ændringer igennem og teste nye versioner. Funktionel forvaltning handler om, hvad organisationen vil have ud af applikationen (hvilke felter, hvilke rettigheder, hvilken proces), og den rolle sidder ofte ikke i IT, men i den afdeling, der bruger den. Opslår man en stilling som applikationsansvarlig, når man mener funktionel forvaltning, får man ansøgere, der er gode til det forkerte.
Hvad laver en data engineer?
Vedkommende sørger for, at data kommer fra det sted, hvor de opstår, til et sted, hvor man kan bruge dem: en rapport, en analyse, en model. Det er byggearbejde: lave forbindelser, konvertere formater, kontrollere, at det er rigtigt, og sørge for, at det sker igen hver nat. Forskellen til en dataanalytiker er, at engineeren bygger rørene, og analytikeren drager konklusionerne. De to havner jævnligt i samme stillingsopslag, og så føler ingen sig hjemme i begge halvdele.
Har vi brug for vores egen administrator, eller kan det outsources?
Det afhænger af to ting: hvor mange timer arbejdet udgør, og hvor specifikt det er for organisationen. Generisk cyklisk vedligeholdelse (opdateringer, overvågning, backup, konti) kan outsources godt og får gavn af et team, der også er der om natten. Arbejde, der er flettet sammen med egne applikationer, leverandører og folk, hører hjemme indenfor. Den kombination, vi oftest ser virke, er netop den: én egen medarbejder til det specifikke, og det generiske med vagtordning flyttet ud.
Hvor det hører hjemme hos os
De ydelser, emnet hører under.
Endnu usikker på, hvilken rolle der er brug for?
Beskriv det arbejde, der ikke bliver gjort, og cirka hvor mange timer det er. En halv time er som regel nok til at afgøre, om man skal ansætte, hyre ind eller outsource.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.