
Incident response retainer: aftal hjælpen, før det går galt
I næsten enhver incident response plan står der en linje som »ring til incident response-partneren«. Om den part så tager telefonen, inden for hvilken tid, og om den allerede kender miljøet, står ikke i planen, men i kontrakten bagved. Denne artikel handler om den kontrakt: hvad der aftales på forhånd, så der ikke skal forhandles på årets værste dag.
En incident response plan siger, hvem der skal ringes til. En retainer sørger for, at den part svarer, allerede kender miljøet og går i gang inden for en aftalt tid.
De vigtigste aftaler handler ikke om penge, men om tid og beføjelser: hvornår uret løber, hvem der må melde en hændelse, og hvad tjenesten selv må lukke ned.
Tjek, før I skriver under, om cyberforsikringen accepterer den valgte part. Retsteknisk undersøgelse er sit eget fag; vi isolerer, leverer rent udstyr og genopretter.
Planen nævner, hvem der skal ringes til; kontrakten afgør, om nogen svarer
Denne artikel handler om én linje i beredskabet: hjælpen udefra. Uden en aftale på forhånd er I i det øjeblik en ny kunde. Så skal der først en fortrolighedserklæring til, en ordrebekræftelse, en databehandleraftale og en rundvisning i netværket, mens serverne er krypterede.
En incident response-tjeneste, der aftales på forhånd (ofte kaldet en retainer), rykker det arbejde frem. Papirerne er underskrevet, parten kender miljøet, og der er et nummer med en aftalt svartid. Om det er umagen værd, afhænger af, hvor afhængige I er af jeres it, og om der hos jer eller jeres it-partner allerede er nogen, der kan lede en hændelse.
Testen er enkel: læs linjen i jeres beredskabsplan, hvor hjælpen udefra står, og spørg, hvad der sker, hvis nummeret ringes op klokken tre om natten. Er svaret »det ser vi på til den tid«, er der endnu ingen aftale.
Tre former, og hvad der gør forskellen
Incident response kan aftales på forhånd på tre niveauer, og hvert niveau køber noget forskelligt:
- En tilgængelighedsaftale. Et nummer, der svarer døgnet rundt, og et tilsagn om, at nogen ringer inden for en aftalt tid. Forberedelsen sker først under hændelsen.
- En forberedt tjeneste. Dertil et kendskab til miljøet: netværksdiagram, de vigtigste systemer, hvor logfilerne ligger, hvem der beslutter. Arbejdet begynder så direkte ved indholdet.
- En timepulje. Timer, der købes på forhånd og bruges ved en hændelse. Aftal, hvad der sker med ubrugte timer; i gode kontrakter kan de bruges til en øvelse eller en gennemgang, så de ikke udløber.
Det, der styrer prisforskellen, er det samme hver gang: hvor kort svartiden er, om den også gælder uden for kontortid, hvor stort og spredt miljøet er, om nogen skal kunne møde op, og hvor dybt forberedelsen går. Sammenlign derfor tilbud på de punkter og ikke på totalen.
Svartider: hvad uret præcist måler
»Inden for fire timer« siger intet, så længe det ikke er fastlagt fra hvad. Aftal for hvert alvorsniveau tre tider særskilt, for de betyder hver noget forskelligt:
- Til den første faglige samtale med en person, der kan vurdere hændelsen, ikke med en reception.
- Til der arbejdes på afstand i jeres miljø. Det afhænger af adgang, der er ordnet på forhånd.
- Til nogen er på stedet, hvis det er nødvendigt. Nævn de lokationer, det gælder for.
Aftal også, hvornår uret starter: ved jeres opkald eller ved tjenestens bekræftelse. Og hvem der må melde en hændelse: en liste med navne, så ikke enhver medarbejder kan starte en dyr indsats, men heller ikke kun den direktør, der er på ferie.
Det, der skal ligge klar før hændelsen
Den meste tid går under en hændelse ikke tabt til undersøgelsen, men til at lede. En retainer er først pengene værd, når dette er ordnet på forhånd:
- Underskrevne papirer: opgaven, fortrolighed og, fordi tjenesten kommer i nærheden af personoplysninger, en databehandleraftale.
- En opdateret kontaktliste med ledelse, it-drift, it-partner, forsikringsselskab og softwareleverandører, på papir og uden for jeres eget miljø.
- En nødkonto med administratorrettigheder, der ikke hænger på det almindelige domæne, så der er adgang, hvis de normale konti er overtaget.
- Logfiler, der findes og gemmes længe nok: fra firewall, endpointsikkerhed og Microsoft 365. Det, der ikke er registreret, kan ingen undersøge bagefter.
- Viden om, hvor backup ligger, og om den kan nås adskilt fra netværket.
Lad tjenesten gennemgå dette ved start, og aftal en årlig opdatering. Ring til nummeret én gang på en helt almindelig tirsdag for at vide, at det virker.
Hvem der må beslutte, og hvad tjenesten selv må gøre
Midt i en hændelse er der beslutninger, der ikke kan vente: spærre en konto, tage en server af netværket, lukke en afdeling af. Aftal i kontrakten, hvad tjenesten selv må gøre, og hvad der først kræver tilladelse fra jer. Begge dele kan forsvares, men det skal ligge fast på forhånd, med navne og stedfortrædere.
Nogle beslutninger ligger aldrig hos tjenesten. Om løsesum overvejes, hvad der siges til kunder og presse, og om og hvornår et databrud anmeldes, er ledelsens beslutninger. Efter GDPR anmeldes et brud med risiko inden for 72 timer til Datatilsynet, og er organisationen omfattet af NIS2, gælder egne frister: en tidlig varsling inden for 24 timer og en underretning inden for 72 timer. Tjenesten leverer fakta; I anmelder.
Forsikringen og tjenesten skal passe sammen
Har I en cyberforsikring, er dette den faldgrube, der koster mest. Mange policer arbejder med deres egen liste over undersøgelsesfirmaer og kræver, at forsikringsselskabets hotline ringes op først. Inddrager I selv en anden part, risikerer I, at omkostningerne ikke dækkes.
Læg derfor de to side om side, før der skrives under: accepterer forsikringen parten fra jeres retainer, og hvis ikke, hvordan arbejder de sammen? Derefter skal der stå én rækkefølge i planen, så ingen i øjeblikket skal vælge, hvem der ringes til først.
Bevis, rapportering og hvad I får bagefter
En hændelse slutter ikke, når systemerne kører igen. Aftal, hvad I modtager bagefter:
- En tidslinje over, hvad der skete, og hvad der blev gjort, brugbar til anmeldelsen, forsikringen og jeres egen evaluering.
- Hvordan bevis opbevares: hvilke kopier der laves, hvem der styrer dem og hvor længe, så de kan bruges senere ved en anmeldelse eller en tvist.
- Anbefalinger med en rækkefølge og ikke en liste over alt, der kunne være bedre.
- Hvor jeres data bliver af under og efter undersøgelsen, og hvornår de slettes.
Aftal også, hvordan tjenesten arbejder sammen med jeres egen it-drift eller it-partner. Undersøgelse og genopretning løber samtidig, og uden ét kontaktpunkt overskriver genopretningen netop det bevis, undersøgelsen har brug for.
Hvor vores arbejde stopper
Det gør vi. Vores akutnummer svarer døgnet rundt. Ved en cyberhændelse tager vi det ramte miljø af netværket uden at beskadige beviserne, stiller rent udstyr op og gennemfører genopretningen, så I kan arbejde videre, mens undersøgelsen løber. For de miljøer, vi driver, aftaler vi svartider pr. alvorsniveau og holder kontaktlisten, nødadgangen og logfilerne i orden.
Det gør vi ikke. Vi laver ikke retsteknisk undersøgelse: det er sit eget fag, og vi samarbejder med dem, der har det. Vi er ikke forsikringsselskab og vurderer ikke, hvad policen dækker. Vi er ikke jurister og gennemgår ikke kontrakter. Vi forhandler ikke med angribere og beslutter ikke noget om løsesum. Og vi anmelder ikke på jeres vegne til en myndighed; vi leverer de fakta, der skal bruges.
Spørgsmål, vi får om retainere
De fem, der oftest kommer op.
Hvad er en incident response plan?
En incident response plan beskriver, hvad organisationen gør ved en sikkerhedshændelse: hvem der beslutter, hvem der ringes til, hvilke systemer der afskærmes først, og hvem der anmelder hvad. Den er kort nok til at bruge under pres og ligger også uden for jeres eget it-miljø. En af de vigtigste linjer er, hvem der leverer hjælpen udefra.
Hvad er en incident response retainer?
En retainer er en kontrakt, der indgås på forhånd med en part, som hjælper ved en hændelse. Den indeholder tilgængelighed, svartider og ofte en forberedelse på jeres miljø, så arbejdet kan begynde straks. Nogle gange hører en timepulje med, som også kan bruges til en øvelse.
Hvad skal der stå i en kontrakt om incident response?
Svartider pr. alvorsniveau og hvornår uret starter, hvem der må melde en hændelse, hvad tjenesten selv må lukke ned, og hvad der kræver tilladelse. Dertil forberedelsen på jeres miljø, hvordan bevis opbevares, hvad I får bagefter, og hvad der sker med ubrugte timer. Få kontrakten juridisk gennemgået, før der skrives under.
Skal vores incident response-partner være den samme som forsikringens?
Ikke nødvendigvis, men de skal passe sammen. Mange policer arbejder med deres egen liste over undersøgelsesfirmaer og dækker ikke altid omkostningerne til en anden part. Læg derfor retaineren ved siden af policen, før der skrives under, og skriv én rækkefølge ind i planen.
Laver I retsteknisk undersøgelse efter et cyberangreb?
Nej, retsteknisk undersøgelse er sit eget fag, og vi samarbejder med dem, der har det. Vi isolerer det ramte miljø uden at beskadige beviserne, stiller rent udstyr op og gennemfører genopretningen. Så kan I arbejde videre, mens undersøgelsen løber.
Læs videre
Hvad en retainer hænger sammen med.
Skal vi lægge jeres plan ved siden af praksis?
Send linjen fra jeres plan, hvor hjælpen udefra står. Vi siger, hvad der stadig mangler af kontaktliste, nødadgang og logfiler, og hvad vi selv kan gøre.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.