Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Tekniker, der arbejder med kablerne i et serverskab

System hardening: de standardindstillinger, der låses ned først

System hardening betyder at lukke alt, et system som standard holder åbent, og som ikke bruges. Leverandører leverer udstyr og software, så det virker med det samme, ikke så det er sikkert. Her står rækkefølgen: hvad der låses ned først, hvilken liste man bygger på, og hvordan man undgår, at det hele glider åbent igen inden for et år.

6 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Hardening retter ikke fejl i software; det gør opdateringer. Det fjerner det, der er slået til som standard og ikke er nødvendigt: ikke-ændrede adgangskoder, ældre protokoller, administratorrettigheder og åbne porte.

Listen behøver ikke skrives selv. CIS Benchmarks og Microsofts sikkerhedsbaselines er færdige udgangspunkter; start på grundniveauet og notér, hvor der afviges.

At være hærdet er en tilstand, ikke et projekt. Uden politikker, der gennemtvinger og måler indstillingerne, glider et miljø tilbage mod standardindstillingerne inden for få måneder.

Hvad system hardening er, og hvad det ikke er

System hardening betyder at mindske et systems angrebsflade: det, der ikke er nødvendigt, slås fra, det, der er åbent som standard, lukkes, og det, der er valgfrit som standard, gennemtvinges. Det gælder bærbare og servere, men lige så meget switche, printere, NAS-enheden i teknikskabet og Microsoft 365-tenanten.

Det er ikke det samme som patching. En opdatering retter en fejl i leverandørens kode. Hardening handler om konfiguration: en fuldt opdateret server med en administratorkonto uden adgangskodepolitik og en åben RDP-port er opdateret og alligevel eksponeret. Begge dele er nødvendige, og de er forskellige slags arbejde: patching er en rytme, hardening er en beslutning, der træffes ordentligt én gang og derefter vogtes.

Standardindstillinger er utilstrækkelige af en simpel grund. En leverandør ved ikke, hvordan udstyret bliver brugt, og leverer det, så det uden klager virker i så mange situationer som muligt. Det betyder ældre protokoller slået til af hensyn til kompatibilitet, generøse rettigheder, så installationer ikke fejler, og en administrationsgrænseflade, der kan nås fra ethvert netværk.

De standardindstillinger, der låses ned først

Ikke alle indstillinger vejer lige tungt. I en lille eller mellemstor organisation giver disse seks mest for mindst indsats, og en eftermiddags opgørelse finder dem.

  • Standardadgangskoder på udstyr. Switche, accesspoints, printere, kameraer, NAS og en servers managementkort. De passer ofte stadig med manualen, og manualen ligger på nettet.
  • Lokale administratorrettigheder for brugere. Den, der er administrator på sin egen bærbare, installerer også det, en phishing-mail kommer med. Fjern dem, og giv en vej til den software, folk reelt har brug for.
  • Samme lokale administratoradgangskode på alle bærbare. Én lækket adgangskode åbner så alle enheder. Windows LAPS, der nu er indbygget i Windows, giver hver enhed sin egen adgangskode, som skiftes automatisk.
  • Ældre protokoller. SMBv1, NTLMv1, LLMNR og NetBIOS-navneopslag samt TLS 1.0 og 1.1. De er som regel stadig slået til, fordi ingen slog dem fra, ikke fordi noget har brug for dem.
  • Administration fra internettet. RDP åben udadtil, en firewalls administrationsside tilgængelig udefra, en NAS bag en portvideresendelse. Administration hører hjemme bag en VPN eller en managementplatform.
  • Makroer og eksekverbare filer fra mail og downloads. Microsoft blokerer nu som standard makroer i filer fra internettet, men en politik kan ophæve det, og ældre Office-versioner gør det ikke. Kontroller, hvad der faktisk gælder i miljøet.

Endpoint, server, netværk og cloud: én liste for hver

Hardening bliver overskueligt, når det tages lag for lag. Hvert lag har en håndfuld indstillinger, der betyder mest.

  • Endpoint: diskkryptering slået til, operativsystemets firewall slået til og ikke kan slås fra af brugeren, skærmlås efter kort tids inaktivitet og reglerne for reduktion af angrebsflade i Microsoft Defender, der blokerer almindelige angrebsteknikker.
  • Server: kun de roller og tjenester, serveren faktisk udfører, ingen browsing eller mail på selve serveren og administration via separate administratorkonti, der aldrig bruges til daglig drift.
  • Netværk: administrationsgrænseflader kun tilgængelige fra et særskilt administrationsnetværk, Telnet og ukrypteret HTTP-administration slået fra, SNMP i version 3 eller slet ikke, og ubrugte switchporte deaktiveret.
  • Microsoft 365 og cloud: ældre godkendelse slået fra, auditloggen slået til og en bevidst indstilling for ekstern deling i stedet for standarden.

Start med det lag, der har flest enheder, og hvor brugerne bringer mest risiko ind. I næsten alle organisationer er det endpointet.

Vælg en baseline i stedet for at opfinde en

Det er ikke nødvendigt selv at finde ud af, hvilke af Windows' tusindvis af indstillinger der betyder noget. Færdige lister findes til formålet, og de er bedre begrundet end noget, en organisation selv finder på.

  • CIS Benchmarks. Gratis konfigurationsvejledninger fra Center for Internet Security, pr. operativsystem, applikation og netværksplatform. De har to niveauer: Niveau 1 er den baseline, der sjældent ødelægger noget, Niveau 2 er strengere og beregnet til miljøer, hvor det er indsatsen værd.
  • Microsoft Security Baselines. Microsofts egne anbefalede indstillinger for Windows, Edge og Microsoft 365, også tilgængelige som færdige sikkerhedsbaselines i Intune.
  • Hvad myndigheder og kunder kræver. Under NIS2 er grundlæggende cyberhygiejne en af de opregnede foranstaltninger. En baseline er den mest konkrete dokumentation for, at den er på plads.

Tommelfingerreglen: vælg én baseline pr. platform, start på grundniveauet og skriv ned, hvor der afviges. Blander man to lister, får man indstillinger, der modsiger hinanden.

Rækkefølgen: opgørelse, test, udrulning

Hardening går sjældent galt på selve indstillingen og ofte på rækkefølgen. At slå en ældre protokol fra på alle enheder på én gang er den hurtigste måde at opdage, hvilken scanner, hvilken økonomipakke eller hvilken værkstedsmaskine der afhang af den.

  • Opgørelse først. Hvilke enheder findes, hvad kører på dem, og hvad taler med hvad. Uden den liste ved man ikke, hvad man rører ved.
  • Mål, før der gennemtvinges. Mange indstillinger har en auditfunktion: systemet logger, hvad det ville blokere, uden at blokere. Nogle ugers logs fortæller mere end et møde.
  • Rul ud i ringe. It først, så en repræsentativ pilotgruppe, så alle andre. De ringe, der bruges til opdateringer, virker også her.
  • Registrér, hvad der er gjort. Hvilken baseline, hvilken version, hvilke afvigelser og hvorfor. Ved næste audit, fornyelse af cyberforsikring eller skift af leverandør er det dokumentet, alle spørger efter.

Undtagelser er det egentlige arbejde

Intet miljø opfylder en baseline uden afvigelser. Der er altid en gammel applikation, der kræver SMBv1, en produktionsmaskine, der ikke må genstartes, eller en leverandør, der skal have fjernadgang. Det er i orden. Det, der ikke er i orden, er en undtagelse, ingen kan forklare.

Giv hver undtagelse fire ting: en begrundelse, en ejer, en slutdato og en kompenserende kontrol. En maskine, der kræver en ældre protokol, flyttes til sit eget netværkssegment, i stedet for at protokollen slås til igen overalt. En undtagelse uden slutdato er blevet standard inden for et år.

Spørgsmålet til hver undtagelse: gælder det dette ene system, eller åbner vi for alle, fordi det er lettere? Det andet er sådan, de fleste huller opstår.

At forblive hærdet: forebyggelse af afdrift

Et miljø, der opfylder baselinen i dag, gør det ikke om et halvt år af sig selv. Nogen åbner noget midlertidigt for at løse et problem, en ny bærbar kommer med fabriksindstillinger, en større Windows-opdatering tilføjer nye indstillinger. Det er konfigurationsafdrift.

Afdrift forebygges ved at gennemtvinge indstillinger i stedet for at sætte dem én gang. Via Intune eller gruppepolitikker anvendes baselinen igen og igen, og en ny enhed får den ved første login. Det virker kun godt, hvis endpoints er standardiseret.

Mål også: en rapport, der pr. enhed viser, om den opfylder baselinen, og et fast tjek efter hver større opdatering og hver ny version af baselinen. For netværksudstyr, som Intune ikke styrer, er en periodisk sammenligning af konfigurationen med en gemt reference minimum.

Hvor vores arbejde stopper

Det gør vi. På de systemer, vi driver, vælger vi sammen med kunden en baseline, ruller den ud i faser, fører registeret over undtagelser og gennemtvinger indstillingerne, med en rapport der viser, hvor hver enhed står. Det dækker endpoints, servere, netværksudstyr og Microsoft 365.

Det gør vi ikke. Vi er ikke revisor og certificerer ingen: en rapport, der viser, at et miljø opfylder en CIS Benchmark, er en måling, ikke et certifikat og ikke en vurdering af, om man overholder NIS2 eller en anden standard. Den vurdering kommer fra en kvalificeret vurderer. Vi hærder heller ikke tredjepartsapplikationer indefra: konfigurationen af ERP, kassesystem eller branchepakke hører under leverandøren, og vi aftaler med den, hvad der er muligt på systemet nedenunder.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi ofte får om emnet

De fem, der kommer oftest.

Hvad er system hardening?

System hardening er at mindske et systems angrebsflade ved at slå fra, hvad der ikke er nødvendigt, og lukke, hvad der er åbent som standard. Tænk på standardadgangskoder, lokale administratorrettigheder, ældre protokoller og administration, der kan nås fra internettet. Det gælder endpoints, servere, netværksudstyr og cloudmiljøer.

Hvad er forskellen på hardening og patching?

En patch retter en fejl i leverandørens software. Hardening handler om konfiguration: hvilke funktioner der er slået til, hvem der har hvilke rettigheder, og hvad der kan nås. Et fuldt opdateret system med dårlige indstillinger er stadig eksponeret, så begge dele er nødvendige.

Hvad er CIS Benchmarks?

CIS Benchmarks er gratis konfigurationsvejledninger fra Center for Internet Security til operativsystemer, applikationer og netværksplatforme. De har et grundniveau (Niveau 1), der sjældent ødelægger noget, og et strengere niveau (Niveau 2). De er et solidt udgangspunkt, hvis man ikke selv vil afgøre, hvilke indstillinger der betyder noget.

Kan hardening ødelægge applikationer?

Ja, og derfor ruller man ud i faser. Mange indstillinger kan først køre i auditfunktion, så man ser, hvad der ville blive blokeret. Derefter følger en pilotgruppe, så alle andre. Alt, der reelt kræver en gammel indstilling, får en registreret undtagelse med slutdato og om nødvendigt sit eget netværkssegment.

Kan ITproposal certificere, at vores systemer er hærdet?

Nej. Vi er ikke revisor og certificerer ingen. Vi kan måle og rapportere, om systemer opfylder en valgt baseline, og hvilke undtagelser der gælder. En formel vurdering mod en standard eller et lovkrav kommer fra en kvalificeret vurderer.

Relaterede ydelser

Læs videre

Det, system hardening hænger sammen med.

Vil virksomheden vide, hvad der stadig står åbent som standard?

Vi tjekker endpoints, servere og netværksudstyr mod en baseline og viser, hvilke indstillinger der lukkes først, og hvad der kan gå i stykker ved det.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring