
Risikovurdering IT for SMV: fra liste til handling
Risikovurdering IT ender i de fleste virksomheder som et regneark med halvtreds røde felter, ingen åbner igen. En brugbar er kortere og skarpere: hvad man beskytter, hvad der kan gå galt med det, hvor slemt det ville være, og hvem der gør hvad ved det inden hvilken dato. Det er den rækkefølge, vi følger.
En risikovurdering af IT starter med det, man beskytter (information, processer, systemer), ikke med en liste over trusler fra en leverandørbrochure.
Hver risiko får én sætning, en score for sandsynlighed og konsekvens på en skala, der er beskrevet trin for trin, og en ejer med en dato.
Vurderingen er først færdig, når hver risiko har en beslutning: reducere, undgå, overføre eller bevidst acceptere, og ledelsen underskriver den sidste.
Hvad en risikovurdering af IT er, og hvad den ikke er
En risikovurdering af IT besvarer ét spørgsmål: hvad kan gå galt med vores information og systemer, hvor slemt ville det være, og hvad gør vi ved det? Resultatet er en beslutning pr. risiko, ikke en rapport.
Den forveksles ofte med to andre ting. En sikkerhedsvurdering eller revision måler miljøets tekniske tilstand i dag. En business impact analysis afgør, hvilke processer der skal op først efter et nedbrud. Risikovurderingen bruger begge, men spørger om noget andet: hvor er det største gab mellem det, der kunne ske, og det, man har på plads imod det?
For en organisation på tyve til nogle hundrede medarbejdere er det et arbejdsdokument på få sider, ikke et projekt på flere måneder.
Start med det, man beskytter
Fristelsen er at starte med trusler: ransomware, phishing, en brand. Man ender med en liste, der passer til alle virksomheder og derfor ingen. Vend det om.
- Hvilken information er kritisk? Kundedata, tilbud, regnskabet, tegninger, personalesager.
- Hvor ligger den? I Microsoft 365, i økonomisystemet, på en filserver, i en postkasse, på de bærbare hos feltmedarbejdere.
- Hvem kan nå den? Egne medarbejdere, administratorer, leverandører med fjernadgang.
Femten til tredive sådanne punkter er nok for de fleste SMV’er. Aktivregistret og procesoversigten fra en business impact analysis, hvis man har en, er et godt udgangspunkt.
Én risiko, én sætning
En risiko, man ikke kan skrive ned i én sætning, er en risiko, man ikke kan behandle. Den form, der virker: en trussel, der udnytter en svaghed og giver en konsekvens.
»Cyberangreb« er ikke en risiko. »En medarbejder klikker på en phishingmail, og fordi der ikke er multifaktorgodkendelse på økonomisystemet, kan en angriber omdirigere betalinger« er det. Sætningen fortæller straks, hvor kontrollen hører hjemme: ikke kun hos den, der klikkede, men ved den manglende anden faktor.
Skriv også de risici ned, der intet har med hackere at gøre: den eneste administrator, der siger op, en leverandør, der går konkurs, en backup, ingen nogensinde har gendannet, en bærbar glemt i toget.
Scoring af sandsynlighed og konsekvens uden falsk præcision
En score fra 1 til 5 for sandsynlighed og for konsekvens er almindelig. Problemet er, at alle mener noget forskelligt med et »3«. Beskriv derfor hvert trin på skalaen med ord, der passer til jeres organisation, før nogen begynder at score.
- Sandsynlighed: fra »ikke forventet de næste par år« til »sker allerede, eller næsten sikkert inden for et år«.
- Konsekvens: beskrevet i timers nedetid, antal berørte kunder, om man skulle anmelde et brud på persondatasikkerheden, eller skade på omdømmet. Ikke i et kronebeløb, man ikke kan dokumentere.
Score med nogle få personer på én gang, fra IT og fra forretningen. Hvor scorerne afviger meget, ved den ene side som regel noget, den anden ikke ved. Gang sandsynlighed med konsekvens for en rangordning, men læs altid høj konsekvens med lav sandsynlighed for sig: det er dér, nødprocedurerne hører hjemme.
Fra risiko til kontrol
Her går de fleste vurderinger i stå. Hver risiko over jeres tærskel får en beslutning, og der er kun fire:
- Reducere: en kontrol, der sænker sandsynligheden eller konsekvensen. Multifaktorgodkendelse, en testet backup, netværkssegmentering, en anden administrator.
- Undgå: holde op med det, der skaber risikoen, for eksempel slukke et forældet system i stedet for at blive ved med at beskytte det.
- Overføre: placere en del af konsekvensen hos en anden, gennem en kontrakt eller en forsikring. Selve risikoen bliver jeres.
- Acceptere: bevidst gøre ingenting, fordi kontrollen koster mere end risikoen. Det er en legitim beslutning, forudsat at den er skrevet ned og underskrevet af en person med bemyndigelse til det.
Giv hver kontrol en ejer og en dato, og vurder bagefter restrisikoen. En kontrol uden navn er en hensigt.
Hvad GDPR, NIS2 og ISO 27001 forventer
En risikovurdering er ikke bare fornuftig; den bliver i stigende grad efterspurgt. GDPR kræver i artikel 32 en sikkerhed, der passer til risikoen, og det kan man ikke begrunde uden en vurdering. NIS2 kræver af de omfattede organisationer en risikoanalyse og politikker for informationssystemers sikkerhed, og vores side om NIS2 gennemgår, hvad direktivet beder om. ISO/IEC 27001 kræver en dokumenteret metode til at vurdere og behandle risiko.
Det, en revisor eller et tilsyn vil se, er ikke det pæneste heatmap, men tråden: risiko, beslutning, kontrol, ejer, kontrol af kontrollen. Hvad man som organisation skal kunne vise i IT-compliance, er beskrevet på siden om IT-compliance.
At holde den aktuel, og de faldgruber vi ser oftest
Et risikoregister er et arbejdsdokument. Gennemgå det mindst en gang om året og desuden ved enhver større ændring: et nyt system, en kontorflytning, et opkøb, en ny leverandør med adgang eller en hændelse.
- Alt er rødt. Så er skalaen ikke beskrevet, eller ingen tør vælge. Et register uden grønt fortæller ingenting.
- Kun tekniske risici. Mennesker, leverandører og processer mangler, selv om det ofte er dér, de største gab er.
- IT ejer alt. Risikoen for, at faktureringen stopper, tilhører den, der styrer faktureringen. IT ejer kontrollen, ikke forretningsrisikoen.
- Ingen kontrol af kontrollen. »Backup konfigureret« er ikke det samme som »backup gendannet og verificeret i dette kvartal«.
Hvor vores arbejde slutter
Hvad vi gør. Vi hjælper med at sætte vurderingen op og leverer den tekniske del: kortlægger, hvor information ligger, og hvem der kan nå den, navngiver tekniske svagheder, foreslår og gennemfører kontroller og viser, at de virker. Vi er ISO/IEC 27001-certificerede og fører selv et sådant register.
Hvad vi ikke gør. Vi ejer ikke jeres risici: hvilken restrisiko der er acceptabel, afgør og underskriver jeres ledelse. Vi er ikke et certificeringsorgan og vurderer ikke, om jeres vurdering lever op til ISO 27001 eller en regulering; det gør en akkrediteret revisor. Vi er ikke jurister og siger ikke, om en regulering gælder for jer. Og vi er ikke et forsikringsselskab: hvilken risiko man overfører til en police, er en samtale med jeres eget forsikringsselskab.
Spørgsmål, vi ofte får om emnet
De fem, der kommer oftest.
Hvordan gennemfører man en risikovurdering af IT?
Start med det, man beskytter: den kritiske information, hvor den ligger, og hvem der kan nå den. Skriv hver risiko som en trussel, en svaghed og en konsekvens, score sandsynlighed og konsekvens på en skala, der er beskrevet på forhånd, og træf en beslutning pr. risiko med en ejer og en dato. Gennemgå derefter registret mindst en gang om året.
Hvad er forskellen på en risikovurdering og en IT-revision?
En revision eller sikkerhedsvurdering måler den tekniske tilstand på et tidspunkt. En risikovurdering afvejer, hvad der kan gå galt, mod det, man har på plads, og ender i beslutninger. En revision er et godt input til en risikovurdering, men erstatter den ikke.
Hvad er trinnene i en risikovurdering af cybersikkerhed?
Identificér det, man beskytter, beskriv risiciene for det, score sandsynlighed og konsekvens, beslut pr. risiko, om den skal reduceres, undgås, overføres eller accepteres, giv hver kontrol en ejer og en dato, og gennemgå. Det meste af værdien ligger i de tre sidste trin, og det er også dér, de fleste vurderinger går i stå.
Hvor ofte skal en risikovurdering af IT gentages?
Mindst en gang om året og desuden ved hver større ændring: et nyt system, en kontorflytning, et opkøb, en ny leverandør med adgang eller efter en hændelse. Et register, der kun opdateres til revisionen, er forældet resten af året.
Hvem ejer en IT-risiko?
Forretningsrisikoen tilhører den, der styrer processen, og beslutningen om at acceptere en restrisiko tilhører ledelsen. IT eller IT-leverandøren ejer den tekniske kontrol. Overlader man alt til IT, får man beslutninger, som forretningen i virkeligheden ikke har truffet.
Læs videre
Hvor risikovurderingen hænger sammen med resten.
En risikovurdering, der fører til handling?
Fortæl, hvor I står; vi kortlægger den tekniske side og siger ærligt, hvad der skal gøres først.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.