Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Service desk-medarbejder med headset og en pen i hånden ved et skrivebord med bærbare computere

En it-servicekatalog: det leverandøren leverer, på én side

I kontrakten står, hvad it-leverandøren skal gøre, på juridisk sprog og fordelt over bilag. En it-servicekatalog siger det samme på én side, med de ord en kollega bruger, når der er brug for noget: hvad kan jeg bestille, hos hvem, og hvornår er det klar. Sådan laves en, der rent faktisk bliver brugt.

5 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

En it-servicekatalog er listen over det, leverandøren leverer, skrevet til dem, der bruger det. Den erstatter ikke kontrakten, men gør den læsbar.

For hver ydelse står der seks ting: hvad der er med og ikke med, hvem der må bestille, hvordan, hvor længe det tager, og om det ligger i den faste pris eller er ekstraarbejde.

Start med det seneste års henvendelser og ikke med en model. Kan det ikke være på én side, beskriver kataloget opgaver i stedet for ydelser.

Hvad en it-servicekatalog er, og hvad den ikke er

En it-servicekatalog er listen over de ydelser, en it-afdeling eller it-leverandør leverer, beskrevet ud fra den, der modtager dem. Ikke »administration af endpoints«, men »en bærbar til en ny kollega, klar på første arbejdsdag«.

Den forveksles ofte med tre andre dokumenter, og det hjælper at holde dem adskilt:

  • Kontrakten regulerer forholdet: omfang, pris, løbetid, ansvar og exit. Kataloget henviser til den og modsiger den ikke.
  • SLA’en regulerer ydelsesniveauet: reaktions- og løsningstider, og hvordan de måles. Kataloget nævner for hver ydelse, hvilket niveau der gælder.
  • Kategorierne i ticketsystemet er til servicedesken. De ligner et katalog, men er skrevet på det sprog, den løsende part bruger, og ikke den spørgende.

ITIL skelner desuden mellem et katalog til brugerne og et teknisk katalog til driften bag. For en mindre eller mellemstor virksomhed er det første nok. Den tekniske side står i leverandørens dokumentation.

Hvad der står for hver ydelse

Hold hver linje kort, og udfyld altid de samme seks felter. Et felt, der forbliver tomt, er som regel netop den aftale, der endnu ikke er indgået.

  • Navn på almindeligt dansk. Som en kollega ville sige det: »adgang til en delt mappe«, ikke »rettighedsstyring på filserver«.
  • Hvad der er med, og hvad der ikke er. En ny bærbar med opsætning og overførsel af data, men uden den branchesoftware, en anden leverandør installerer.
  • Hvem der må bestille, og hvem der godkender. Alle, kun en leder eller kun it-kontaktpersonen. Det forebygger halvdelen af diskussionerne om rettigheder.
  • Hvordan der bestilles. Portalen, en formular, telefonen. Og hvilke oplysninger der skal foreligge på forhånd.
  • Leveringstid og servicevindue. Hvor længe det normalt tager, og om det også kan ske uden for kontortid.
  • Inkluderet eller ekstraarbejde. Ligger det i den faste pris, eller faktureres det særskilt og med hvis godkendelse? Et beløb behøver ikke stå her, men reglen skal.

Én linje gennemgået: en ny kollega

Den ydelse, der giver mest i næsten ethvert katalog, er en ny medarbejders start. Gennemført ser den sådan ud:

  • Navn: ny kollega, konto og arbejdsplads.
  • Med i ydelsen: konto, postkasse og licens, en opsat bærbar, adgang til standardmapperne og afdelingens gruppe. Telefonnummer og adgangskort kun, hvis det ligger i omfanget.
  • Ikke med: adgang til systemer, som en anden leverandør administrerer. Den bestiller lederen dér.
  • Hvem bestiller: lederen eller HR, med navn, stilling, startdato og afdeling.
  • Leveringstid: et fast antal arbejdsdage før startdatoen, aftalt med leverandøren.
  • Inkluderet: ja, så længe det er en standardarbejdsplads. En afvigende konfiguration er ekstraarbejde efter godkendelse fra it-kontaktpersonen.

En medarbejders fratræden hører med som sin egen linje. Det er den ydelse, der oftest glemmes, og den, en revision typisk spørger til.

Byg kataloget af det, der allerede findes

Begynd ikke med en model på halvtreds ydelser. Begynd med det, der faktisk er bestilt det seneste år.

  • Eksportér henvendelserne fra ticketsystemet, og gruppér dem. Det, der oftest vender tilbage, bliver de første linjer.
  • Læg kontraktens omfang ved siden af. Det, der står i omfanget og aldrig bestilles, skal alligevel med. Det, der bestilles og ikke står i omfanget, er den første samtale med leverandøren.
  • Bed leverandøren om dennes egen liste. En god leverandør har en, og så kan den suppleres i stedet for at starte på et tomt ark.
  • Lad to kolleger uden for it læse den. Kan de ikke se, hvor en ny bærbar eller en delt postkasse bestilles, er den ikke færdig.

Kan det ikke være på én side, beskrives der sandsynligvis opgaver i stedet for ydelser. »Nulstil adgangskode« og »lås konto op« er tilsammen én ydelse: at kunne logge på igen.

Hvor kataloget afgør diskussionen om ekstraarbejde

Den meste gnidning med en it-leverandør handler ikke om nedbrud, men om, hvorvidt noget er med i aftalen. Kataloget er stedet at afgøre det én gang for hver ydelse i stedet for på hver faktura.

  • Skriv gråzonen ind. En printer hos en hjemmearbejdende, en ekstra skærm, en kollega, der midlertidigt arbejder fra en anden lokation. Netop de linjer forebygger diskussion.
  • Lad kontrakten gå forud. Modsiger kataloget kontrakten, vinder kontrakten. Afstem dem ved hver ændring, og henvis i kataloget til det afsnit, aftalen kommer fra.
  • Fastlæg, hvem der godkender ekstraarbejde, og op til hvilket omfang det kan ske uden at spørge først.

Hvordan aftalerne under kataloget skrives ned, er beskrevet i artiklen om hvad der skal med i en it-serviceaftale.

Et katalog, der ikke forældes

Et katalog, ingen har rørt i et år, beskriver et miljø, der ikke længere findes. Tre aftaler holder det aktuelt:

  • Én ejer hos jer og én hos leverandøren. Ikke en afdeling, men et navn.
  • En fast plads på kvartalsmødet. Nye ydelser, udgåede ydelser, linjer, der har været diskussion om. Ti minutter er nok.
  • Bestillingsformularen følger kataloget. Står en ydelse i kataloget, findes der en måde at bestille den på. Findes der en formular uden linje i kataloget, leveres der noget, der ikke er aftalt.

Læg det, hvor kollegerne allerede kigger: på intranettet eller i servicedeskens portal, ikke som bilag til en kontrakt, kun direktionen har set.

Hvor vores arbejde stopper

Det gør vi. For de ydelser, vi leverer, udarbejder vi it-servicekataloget sammen med kunden, vedligeholder det på kvartalsmødet og indretter bestillingen i servicedesken efter det. Andre leverandørers ydelser kan stå i kataloget med deres egen ejer og bestillingsvej, så kollegerne har én liste.

Det gør vi ikke. For en anden leverandørs ydelser lover vi intet i kataloget: hvad denne leverer, hvor hurtigt og på hvilke vilkår, bestemmer leverandøren. Og et katalog er ikke en kontrakt. Om aftalerne bag holder juridisk, skal en jurist vurdere, og det er ikke os.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi får om emnet

De spørgsmål, der oftest dukker op, når et katalog skal laves.

Hvad er en it-servicekatalog?

En oversigt over de ydelser, en it-afdeling eller it-leverandør leverer, beskrevet til dem, der bruger dem. For hver ydelse står der, hvad der hører med, hvem der må bestille, hvordan, hvor længe det tager, og om det ligger i den faste pris. Den gør kontrakten læsbar for resten af organisationen.

Hvad er forskellen på en servicekatalog og en SLA?

Servicekataloget beskriver, hvilke ydelser der findes, og hvordan de bestilles. SLA’en beskriver ydelsesniveauet: reaktions- og løsningstider, og hvordan de måles. I kataloget står for hver ydelse, hvilket SLA-niveau der gælder, så de to henviser til hinanden i stedet for at gentage hinanden.

Hvad skal der stå i en it-servicekatalog?

For hver ydelse seks ting: et navn på almindeligt dansk, hvad der er med og ikke med, hvem der må bestille og godkende, hvordan der bestilles, den normale leveringstid, og om det er inkluderet eller ekstraarbejde. En ny kollega og en kollegas fratræden hører altid med.

Er forskellen på et forretningskatalog og et teknisk katalog vigtig?

ITIL skelner mellem et katalog til brugerne og et teknisk katalog, der beskriver, hvilke systemer og teams der bærer hver ydelse. For de fleste mindre og mellemstore virksomheder er det første nok. Den tekniske side står i leverandørens dokumentation og bør kunne udleveres på forespørgsel.

Er en it-servicekatalog juridisk bindende?

Som regel ikke i sig selv. Aftalerne står i kontrakten og SLA’en. Fastlæg, at kontrakten går forud, hvis de to strider mod hinanden, og henvis i kataloget til det afsnit, en aftale kommer fra. Om helheden holder juridisk, skal en jurist vurdere. Det gør vi ikke.

Skal vi lave jeres katalog sammen?

Send os en eksport af det seneste års henvendelser og jeres nuværende omfang. I får et første udkast på én side tilbage, med de linjer, der endnu ikke er nogen aftale bag.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring