Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Headset på et skrivebord foran en skærm med chatvinduer

Et ticketsystem til IT-support: køb jeres eget eller brug leverandørens

Valget af et ticketsystem begynder som regel med en sammenligning af mærker, og det er sjældent dér, forskellen ligger. Det, der afgør, om sagerne løses til tiden, er hvordan systemet er sat op: hvilke kategorier, hvilke prioriteter, hvornår uret løber. Og når helpdesken outsources, dukker et spørgsmål op, ingen stiller på forhånd: hvis system er det, og hvis data ligger i det?

7 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Næsten alle ticketværktøjer kan det, en IT-helpdesk har brug for. Forskellen er opsætningen: en kort liste af kategorier, prioritet udledt af påvirkning og hast og et SLA-ur, der holder pause, mens man venter på brugeren.

Outsources helpdesken, er det ofte hurtigst at bruge leverandørens system. Aftal så skriftligt, at sagerne, vidensbasen og koblingen til jeres aktiver tilhører jer.

Aftal udtrækket ved udgang den dag, I starter: hvilke felter, i hvilket format, med bilag og historik, og inden for hvilken frist.

Hvad et ticketsystem til IT-support skal kunne

Et ticketsystem til IT er ikke det samme som et værktøj til kundeservice, selv om de ligner hinanden, og nogle leverandører sælger begge dele. Anmelderen er en kollega, sagen drejer sig om en enhed eller en konto, og aftalen om, hvor hurtigt den tages op, står i en SLA. Det giver en tjekliste til ethvert produkt:

  • Kanaler. Mail, en portal, telefon og ofte Teams eller chat, alt sammen landende som sager ét sted. En henvendelse, der kun findes i en andens indbakke, findes ikke i rapporteringen.
  • Kategorier og routing. En sag når automatisk det rette team, ud fra hvad brugeren vælger, eller hvad mailen siger.
  • Prioritet og et SLA-ur. Systemet udregner prioriteten, sætter mål for svar og løsning og stopper uret, når anmelderen skal svare. Uden pausen måler man sin egen ventetid.
  • En vidensbase. Løsninger, kolleger selv kan bruge, og som teamet finder igen næste gang.
  • Kobling til aktiver. Sagen knyttes til den laptop, printer eller licens, den vedrører. Først da ser man, at den samme enhed kommer igen hver måned.
  • Rapportering. Antal pr. kategori, løsningstider, SLA-opfyldelse og gentagne problemer, uden at nogen fører et regneark.
  • Rettigheder og en revisionsspor. Hvem der må se hvilken sag, og hvem der har ændret hvad. Sager rummer personoplysninger og nogle gange adgangskoder, som aldrig burde stå der.

Man støder på begrebet ITSM, IT service management. Produkter, der bruger det, tilføjer som regel ændringsstyring, problemstyring og en konfigurationsdatabase. For en lille organisation er det mere end nødvendigt; for en mellemstor med eget IT-team er det ofte netop det, der mangler.

Hvorfor opsætningen betyder mere end mærket

De velkendte produkter, fra ServiceNow og Jira Service Management til Freshservice, Zendesk og TOPdesk, kan alle det, der står på listen ovenfor, på forskellig vis og i forskellig målestok. Vi rangerer dem ikke. Det, vi ser i praksis, er to organisationer på det samme system med helt forskellige resultater.

Den ene har fyrre kategorier, hvoraf fem bruges, en prioritet som anmelderen vælger (så den er altid »høj«) og et SLA-ur, der bliver ved med at løbe, mens nogen er på ferie. Den anden har otte kategorier, en prioritet, der følger af to spørgsmål, og en månedlig rapport, nogen faktisk læser. Den anden virker, og mærket har intet med det at gøre.

Spørgsmålet er derfor ikke »hvilken ticketsoftware er bedst«, men »hvem sætter den op og holder den ryddelig«. Et system uden ejer fyldes inden for et år med kategorier, ingen forstår længere.

Kategorier: få, og set fra anmelderens side

Kategorier har to opgaver: at få sagen til den rette person og at vise bagefter, hvor arbejdet kommer fra. Man har brug for færre, end man tror.

  • Start med seks til ti kategorier på øverste niveau i brugerens sprog: enheder, konti og adgang, mail og Microsoft 365, print, netværk og wifi, telefoner, forretningsapplikationer, bestillinger.
  • Højst ét niveau under. Ingen vælger rigtigt tre niveauer nede, og så holder rapporteringen op med at være rigtig.
  • Skil hændelser fra bestillinger. »Min laptop vil ikke starte« og »jeg skal bruge en laptop til en ny medarbejder« kræver forskellig håndtering og et forskelligt ur.
  • Hold øje med »andet«. Hvis mere end en lille andel havner dér, mangler der en kategori, eller en er for vag.

Efter tre måneder tjekkes det, hvilke kategorier der står tomme, og hvilke der er for store. En kategoriliste er først god efter sin første gennemgang.

Opsætning af prioritet og SLA-uret

Lad ikke anmelderen vælge prioriteten. Udled den af to spørgsmål, som systemet stiller, eller helpdesken udfylder:

  • Påvirkning: rammer det én person, en afdeling eller hele organisationen?
  • Hast: kan arbejdet fortsætte, fortsætte med besvær, eller er det stoppet?

Kombinationen giver en prioritet fra et til fire, og hver prioritet bærer et mål for svar og løsning fra jeres SLA. Hvordan man vælger mål, der faktisk kan nås, hører til i det, vi gør som helpdesk.

Tre indstillinger afgør, om uret måler eller vildleder:

  • Kalender. Løber uret kun i åbningstiden eller også aftener og weekender? Det skal passe til aftalen.
  • Pause. Ved »afventer bruger« eller »afventer leverandør« stopper uret, og systemet registrerer, hvor længe.
  • Eskalering. En sag, der nærmer sig sit mål, går automatisk til en anden person. Ikke som straf, men så den ikke bliver liggende.

Køb et eget ticketsystem eller brug leverandørens

Der er to veje. Man tager sit eget ticketsystem, i eget navn, brugt af egne IT-medarbejdere og måske en ekstern part. Eller man outsourcer helpdesken og arbejder i leverandørens system, med en portal og rapportering til organisationen.

Leverandørens system passer, når man ikke har en egen IT-afdeling, eller når helpdesken tager næsten alle sager. Der er intet at konfigurere, licensere eller vedligeholde, og leverandøren har allerede tilpasset det til sin måde at arbejde på.

Jeres eget system passer, når flere parter behandler sager (en intern administrator, en ekstern helpdesk, en applikationsleverandør), når andre afdelinger som faciliteter eller HR også arbejder i det, eller når man af en anden grund vil have data helt i egne hænder. Leverandøren arbejder så i jeres system, og den skal både kunne og ville det.

Ét spørgsmål afgør det ofte: hvem har stadig brug for adgang om tre år, hvis den nuværende leverandør er væk? Er svaret »kun efterfølgeren«, er leverandørens værktøj med en solid udgangsklausul nok. Er svaret »det har vi«, hører systemet hjemme hos jer.

Hvad der ændrer sig, når helpdesken outsources

Efter nogle år rummer en leverandørs system meget af jeres viden: hvilke enheder der bliver ved med at komme igen, hvilken løsning der virkede, hvilken bruger der fik hvilke rettigheder og hvorfor. Det er værdifuldt, og det ligger et sted, der ikke er jeres. Aftal derfor på forhånd:

  • Ejerskab af data. Sager, bilag, vidensartikler og aktivkoblinger tilhører jeres organisation, også når de ligger i leverandørens system.
  • Indsigt under aftalen. En portal, der viser hver sag, ikke blot en månedlig rapport med totaler.
  • Udtrækket ved udgang. Hvilke felter, i hvilket format (en fil et andet system kan importere, eller via et API), med fuld historik og bilag, og inden for hvilken frist efter opsigelsen.
  • Aktiverne. Hænger sagerne på enheder, så sørg for, at oversigten over IT-aktiver selv kommer med. En sagshistorik uden de enheder, den henviser til, er en liste af løsrevne sætninger.
  • Personoplysninger. Sager indeholder navne, mailadresser og nogle gange mere. Leverandøren er da databehandler efter databeskyttelsesforordningen (GDPR), hvilket kræver en databehandleraftale om opbevaring og sletning.

Arbejder leverandøren i jeres eget system, er det omvendt: sørg for, at dens konti er navngivne, at I selv kan deaktivere dem, når den går, og at dens medarbejdere ikke ser mere, end de har brug for.

Sådan vælger man et ticketsystem til IT-support

Vælger man sit eget, så spring leverandørens demodata over og kør en prøve med tyve rigtige sager fra sidste måned. Så ser man med det samme, hvor mange klik en almindelig sag kræver, og om kategorierne passer.

Spørg derefter til det, demoen udelader:

  • Hvordan eksporterer man hver sag med historik og bilag, og hvor meget arbejde er det?
  • Findes der et API til at koble aktivstyring, identitetsstyring og Microsoft 365?
  • Kan brugerne logge ind med deres eksisterende konto (single sign-on)?
  • Hvor opbevares data, og hvem hos leverandøren kan komme til dem?
  • Hvad sker der med data, når man opsiger, og hvor hurtigt slettes de?

Systemet måler også, hvor mange sager medarbejderne behandler, og hvor hurtigt. Hvis man vil bruge det til at bedømme folk, skal de have det at vide, og reglerne fastlægges før start, ikke bagefter.

Hvor vores arbejde stopper

Det gør vi. Vi leverer helpdesken, og det omfatter et ticketsystem sat op efter linjerne ovenfor: korte kategorier, prioritet ud fra påvirkning og hast, et SLA-ur der holder pause, en vidensbase og koblinger til aktiver. Om det sker i vores system eller jeres, aftales før start, herunder udtrækket ved udgang.

Det gør vi ikke. Vi laver ikke ticketsoftware, og vi er ikke en uafhængig rådgiver, der sammenligner produkter: som helpdeskleverandør har vi en interesse, og I har ret til at veje den. Vi giver heller ikke en juridisk vurdering af databehandleraftalen eller udgangsklausulen; lad en jurist eller jeres databeskyttelsesrådgiver kontrollere dem.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi får om emnet

De fem, der oftest kommer op.

Hvad er et ticketsystem til IT-support?

Det registrerer hver hændelse eller bestilling som en sag, med en anmelder, en kategori, en prioritet og en ejer. Intet forsvinder i en indbakke, et ur løber mod de aftalte mål for svar og løsning, og bagefter kan man se, hvor arbejdet kommer fra.

Hvilke funktioner skal ticketsoftware til IT have?

Modtagelse via mail, portal, telefon og chat, automatisk kategorisering og routing, prioritet og et SLA-ur, der holder pause, mens man venter på brugeren, en vidensbase, koblinger mellem sager og enheder eller licenser samt rapportering uden regneark. Rettigheder og et revisionsspor hører også på listen.

Skal vi have vores eget ticketsystem, hvis vi outsourcer helpdesken?

Ikke nødvendigvis. Leverandørens system er ofte hurtigst, bare man aftaler, at data er jeres, at I kan se hver sag, og at der er et udtræk ved udgang. Jeres eget system passer bedre, når flere parter eller afdelinger arbejder i det.

Hvor mange kategorier skal et ticketsystem have?

Start med seks til ti kategorier på øverste niveau i brugerens sprog, med højst ét niveau under, og hold hændelser adskilt fra bestillinger. Efter tre måneder tjekker man, hvilke der står tomme, og hvor meget der havner i »andet«; det viser, hvad der skal slås sammen eller tilføjes.

Hvilket ticketsystem anbefaler I?

Vi rangerer ikke produkter, og som helpdeskleverandør er vi heller ikke en uafhængig part. Næsten alle kendte produkter kan det, en IT-helpdesk har brug for. Det, der gør forskellen, er opsætningen og hvem der vedligeholder den, så prøv et produkt af med tyve rigtige sager frem for en demo.

Relaterede ydelser

Læs videre

Hvad ticketsystemet hænger sammen med.

Mærker

Mærkerne ovenfor, hvert på sin egen side

Hvad mærket laver, hvilke serier vi leverer, og hvad vi gør omkring dem.

Skal vi holde jeres ticketopsætning op mod jeres sager?

Send os jeres nuværende kategorier og en måneds sager. Vi siger, hvad vi ville ændre i opsætningen, og hvordan aftalen om data og udtræk bør se ud, hvis I outsourcer helpdesken.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring