Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Analytiker med headset foran en væg af overvågningsskærme i et mørkt rum

DNS filtering og webfilter: sikkerhedsnettet efter klikket

Et spamfilter stopper meget, men aldrig alt, og en medarbejder, der klikker på et phishinglink, er ikke en undtagelse, men et spørgsmål om tid. DNS filtering virker i øjeblikket efter: før browseren henter siden, spørger den, hvor den ligger, og netop det spørgsmål kan man nægte at svare på.

6 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

DNS filtering blokerer opslag af kendte ondsindede domæner, før der er en forbindelse. Det virker for alle apps og uden at dekryptere trafikken.

Det ser kun domænenavnet. En ondsindet fil på en kendt cloudtjeneste stopper det ikke; det kræver et webfilter på URL-niveau eller endpointbeskyttelse.

Begynd med sikkerhedskategorier, lad filteret kun observere de første to uger, og aftal på forhånd, hvem der godkender undtagelser, og hvad der sker med loggene.

Sådan virker DNS filtering

Hvert klik på et link begynder med et spørgsmål til en DNS-server: på hvilken adresse ligger dette domæne? Ved DNS filtering går spørgsmålet til en resolver med lister over domæner, der bruges til malware, phishing eller styring af inficerede enheder. Står domænet på sådan en liste, får enheden ikke en adresse tilbage, men en blokeringsside eller slet intet. Der opstår altså aldrig en forbindelse til angriberens server.

Tre ting gør det attraktivt. Det virker for alt, der bruger DNS, ikke kun browseren: også et Office-dokument, der vil downloade noget, eller en inficeret enhed, der ringer hjem. Det behøver ikke at dekryptere noget, altså ingen certifikater på enheder og ingen indsigt i trafikkens indhold. Og det er hurtigt sat op, ofte med en indstilling på routeren eller firewallen.

En nyttig ekstra funktion: mange filtre kan også blokere nyregistrerede domæner. Phishingdomæner lever kort, og et domæne på tre dage besøger en medarbejder sjældent i arbejdet.

Webfilter, DNS-filter eller proxy: forskellen

Ordene bruges i flæng, så først begreberne. Et DNS-filter ser kun domænenavnet. Et webfilter på URL-niveau (en proxy eller secure web gateway) ser hele adressen og ofte indholdet, men skal til det bryde krypteret trafik op, med certifikater på hver enhed og mere administration. En firewall med webkategorier ligger imellem og virker kun for trafik, der passerer den firewall.

Hvor forskellen betyder noget: en angriber lægger i stigende grad sin fil på en almindelig cloudtjeneste, en delt mappe eller en formulartjeneste, som alle bruger. Det domæne kan ikke blokeres uden at blokere det daglige arbejde. Et DNS-filter lukker det altså igennem; et webfilter på URL-niveau eller endpointbeskyttelsen på enheden skal så fange det.

For de fleste organisationer er rækkefølgen: først DNS filtering overalt, derefter se, om der er brug for et tungere lag. Hvordan det tungere lag i en SASE-opsætning mødes med fjernadgang, står i artiklen om SASE-sikkerhed.

Hvilke kategorier der skal blokeres

Et DNS-filter kender snesevis af kategorier. Hold to slags adskilt, for de kræver forskellige beslutninger:

  • Sikkerhedskategorier: malware, phishing, command-and-control, cryptomining, nyregistrerede domæner og domæner, der ligner virksomhedens eget navn. De blokeres uden videre; det kræver ingen beslutning.
  • Indholdskategorier: spil om penge, voksenindhold, sociale medier, streaming, computerspil. Det er ikke sikkerhed, men politik, og den beslutning hører til hos direktionen og HR, ikke hos it.

Lad filteret kun observere de første to uger. Så ses det, hvad der ville blive blokeret, uden at nogen står stille: en betalingsterminal, der bruger et ukendt domæne, en leverandørportal i en underlig kategori. Aftal desuden undtagelsesprocessen: hvem må frigive et domæne, på hvis anmodning, og med en slutdato. En frigivelsesliste uden slutdatoer bliver det hul, filteret løber rundt om.

Hvor filteret skal placeres

  • På kontoret: routeren eller firewallen sender alle DNS-forespørgsler til den filtrerende resolver og blokerer DNS-trafik til alle andre servere. Uden den anden regel kan enhver enhed komme udenom med en egen DNS-indstilling.
  • Gæstenetværket: en egen, strengere profil. Der sidder enheder, som ikke administreres.
  • Bærbare på farten og hjemme: en lille agent på enheden eller en indstilling via enhedsadministrationen, så filteret følger med uden for kontoret. Det er den del, der oftest mangler ved første udrulning, mens det netop er dér, der klikkes mest.
  • Telefoner og tablets: via en profil fra MDM-miljøet.

Gør det i den rækkefølge, og kontrollér efter hvert trin med et testdomæne, at blokeringen faktisk virker, på kontoret og på en bærbar derhjemme.

Hvordan det omgås, og hvad man gør ved det

DNS filtering er et sikkerhedsnet og ikke en mur. Hullerne er kendte:

  • DNS over HTTPS i browseren. En browser, der sender sine DNS-forespørgsler krypteret til en egen resolver, springer filteret over. Slå det fra via browserpolitikken, eller peg på jeres egen resolver, og bloker de kendte offentlige DoH-tjenester på firewallen.
  • VPN- og proxytjenester. Bloker den kategori, og se, hvem der prøver: det er en samtale værd.
  • Hotspot fra en telefon. Derfor hører filteret til på selve den bærbare og ikke kun på kontornetværket.
  • En fast IP-adresse i malware. Så er der ingen DNS-forespørgsel. Det kræver endpointbeskyttelse.

Et filter, der kun er svært at omgå, er godt nok. Målet er det skødesløse klik, ikke den målrettede medarbejder.

Logge, privatliv og medarbejderne

Et DNS-filter registrerer, hvilke domæner hver enhed slår op, og dermed hvilke sider medarbejderne besøger. Det er personoplysninger. Tre aftaler hører med, før det slås til:

  • Opbevaringsfrist og adgang. Kort opbevaring, og kun indsigt ved en sikkerhedshændelse af et lille antal personer.
  • Formål. Sikkerhed, ikke kontrol af medarbejdere. Skriv det i politikken, og sig det til medarbejderne.
  • Information og varsling. Medarbejderne skal informeres på forhånd, og hvor der er et samarbejdsudvalg eller en overenskomst, kan der gælde regler om varsling af kontrolforanstaltninger. Forelæg det derfor på forhånd.

Et filter med kun sikkerhedskategorier og kort opbevaring er som regel hurtigt forklaret. Et filter med indholdskategorier og lange logge er det ikke.

Hvor vores arbejde stopper

Hvad vi gør. Vi sætter DNS filtering op på kontoret, på gæstenetværket og på bærbare og telefoner via enhedsadministrationen, slår sikkerhedskategorierne til, lukker de kendte omveje og administrerer undtagelsesprocessen. Vi lader filteret observere først og gennemgår resultatet, før det blokerer.

Hvad vi ikke gør. Vi bestemmer ikke, hvilket indhold medarbejderne må besøge: det er en beslutning for direktionen med HR og eventuelt samarbejdsudvalget. Vi læser ikke logge for at kontrollere medarbejdere og er ikke jurister; om overvågningen passer ind i GDPR og ansættelsesretten, skal vurderes af en jurist. Og DNS filtering erstatter ikke mailsikkerhed eller endpointbeskyttelse: det er laget imellem.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi får om dette

De fem, der oftest kommer op.

Hvad er DNS filtering?

DNS filtering blokerer opslag af domænenavne, der er kendt som ondsindede, for eksempel phishing- og malwaredomæner. Enheden får så ingen adresse tilbage og opretter ingen forbindelse til angriberens server. Det virker for alle apps, ikke kun browseren, og uden at dekryptere trafikken.

Hvad er forskellen på et webfilter og et DNS-filter?

Et DNS-filter ser kun det domænenavn, der slås op. Et webfilter på URL-niveau ser hele adressen og ofte indholdet, men skal til det bryde krypteret trafik op. Et DNS-filter er enklere at sætte op; et webfilter fanger også en ondsindet fil på et kendt domæne.

Er DNS filtering nok mod phishing?

Nej, det er ét lag. Det stopper mange kendte og nye phishingdomæner, men ikke en side på en betroet cloudtjeneste eller et angreb uden link. Kombinér det med mailsikkerhed, endpointbeskyttelse, flerfaktorgodkendelse og medarbejdere, der tør melde mistænkelige mails.

Kan DNS filtering omgås?

Ja, blandt andet med DNS over HTTPS i browseren, en VPN-tjeneste eller et hotspot fra en telefon. Det begrænses ved at sætte browserpolitikken, blokere offentlige DNS-tjenester på firewallen og lægge filteret på selve den bærbare. Målet er det skødesløse klik, ikke en medarbejder, der er fast besluttet.

Må vi se, hvilke websites medarbejderne besøger?

Det er et juridisk og organisatorisk spørgsmål, ikke et teknisk. Logge fra et DNS-filter er personoplysninger, og medarbejderne skal informeres på forhånd om kontrol, ofte med varsel. Vi bruger kun logge til sikkerhed; lad politikken vurdere af en jurist.

Relaterede ydelser

Læs videre

Hvad filteret hænger sammen med.

Skal filteret observere først?

Vi sætter DNS filtering i observationstilstand i to uger på netværk og bærbare og viser, hvad det ville blokere. Derefter beslutter I, hvad det må stoppe.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring