Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
En person ved en gammeldags kasse i en varmt oplyst butik

Digital signage i butikken: skærm, afspiller, og hvem der laver indholdet

Digital signage i en butik går sjældent galt på skærmen. Det går galt på spørgsmålet om, hvem der efter åbningen sørger for, at der står noget korrekt: sidste uges tilbud, en afspiller, der ikke har hentet indhold i en måned, en butik, hvor ingen kender adgangskoden. Denne artikel handler om fordelingen af arbejdet: hvad der besluttes for hver skærm, hvad et digital signage-system skal vælges på, og hvem der laver indholdet.

7 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Begynd med spørgsmålet om, hvad kunden skal gøre på det sted, ikke med skærmens format. Resten følger af det.

Digital signage har tre ejere: en til skærm og afspiller, en til platformen og en til indholdet. Er de ikke udpeget, står der efter tre måneder et udløbet tilbud.

Vælg et digital signage-system på drift og exit, ikke på demoen: spiller det videre offline, kan der planlægges pr. butik, og kan indholdet komme ud igen?

Digital signage i butikken begynder med ét spørgsmål pr. sted

Digital signage er billeder til en snæver målgruppe på et fast sted: kunden ved indgangen, i køen ved kassen, ved hylden med kaffemaskiner. Det adskiller sig fra tv-reklame og afgør alt det, der følger. En skærm ved indgangen har få sekunder hos en, der går forbi. En skærm ved køen har et minut hos en, der venter.

Beslut derfor for hvert sted, hvad kunden skal gøre dér, og skriv det i én sætning. Fire mål er de hyppigste:

  • Informere: åbningstider, afhentningsskranken, et tilbud, der gælder i dag.
  • Hjælpe med at vælge: forskellen på tre modeller ved den hylde, de står på.
  • Få ventetiden til at føles kortere: ved kassen, prøverummene eller servicedisken.
  • Vise vej: i en stor butik eller et butikscenter.

En skærm uden sådan en sætning bliver en skærm med »noget fra marketing«, og det er den, der efter et halvt år stadig annoncerer foråret. Sætningen afgør også teknikken: den, der venter, kan se en film, og den, der går forbi, læser én linje.

Tre roller, og alle tre skal have et navn

En digital signage-opstilling har tre lag, og hvert lag har en anden ejer. I tilbuddet ser det ud som én ting. I praksis er det tre samtaler.

  • Skærmen og afspilleren. Hardwaren på væggen, ophæng, strøm og netværkstilslutning. Hvem udskifter en defekt skærm, og hvem opdager det?
  • Platformen. Softwaren, hvormed indhold planlægges og sendes til skærmene. Hvem administrerer konti, hvem betaler licensen pr. skærm, og hvem ringer til leverandøren, når det ikke virker?
  • Indholdet. Billeder, tekster og film og planlægningen af dem. Hvem laver dem, hvem godkender, og hvem fjerner et tilbud den dag, det udløber?

Den tredje rolle ligger som regel hos marketing eller et bureau, den første hos it eller en installatør. Den anden falder ofte imellem. Udpeg én person eller part til hver af de tre, også selv om det i en lille organisation er samme navn to gange. Det handler ikke om, hvem der ved mest, men om, hvem der bliver ringet til.

Vælg et digital signage-system: det, demoen ikke viser

En demo viser, hvor flot en playliste ser ud. Det, der gør et system brugbart i en butikskæde, ses først i driften. Spørg derfor om disse punkter, før der ses på udseendet:

  • Offline-afspilning. Falder forbindelsen ud, spiller afspilleren så det senest modtagne indhold videre, eller bliver skærmen sort?
  • Planlægning pr. butik og gruppe. Et tilbud, der kun gælder i bybutikkerne, uden at nogen sætter hver skærm op for sig.
  • Rettigheder pr. bruger. En butikschef, der kan lægge sin egen meddelelse op, men ikke overskrive den landsdækkende kampagne.
  • Hvilke afspillere det understøtter. Indbyggede afspillere i skærmene, separate bokse eller begge dele. Det afgør, om der senere kan skiftes skærm uden at skifte platform.
  • Login med totrinsbekræftelse og et overblik over, hvem der har lagt hvad op. En kapret konto, der sætter noget på alle skærme i en kæde, er en hændelse med publikum.
  • Exit. Kommer indhold, planlægning og skærmliste ud ved et skift, og hvad sker der med afspillerne, når licensen opsiges?

Integrationer med kassesystem, lager eller køsystem lyder tiltrækkende og er det ofte. Spørg da, hvem der vedligeholder integrationen, når en af siderne opdateres.

Hvem der laver indholdet, og hvor ofte

Platformen er den lette del. Indhold koster tid, hver uge igen, og det er dér, digital signage oftest strander: den første måned er alt nyt, derefter kører samme sløjfe, til ingen længere ser på den.

Lav på forhånd en indholdskalender, koblet til det, der allerede er planlagt i butikken: tilbud, sæsoner, nye kollektioner, åbningstider omkring helligdage. Aftal, hvor længe en besked bliver stående, og hvem der fjerner den. Et afsluttet tilbud, der stadig står på skærmen, er en kunde, der hører en anden pris ved kassen.

  • Lav til formatet. En stående skærm kræver stående materiale, og en liggende annonce, der beskæres, ligner en fejl.
  • Én besked pr. billede. Den, der går forbi, læser ikke et afsnit.
  • Lyd kun, hvor det passer. Ved køen nogle gange, på butiksgulvet sjældent. Personalet hører det hele dagen.
  • Rettigheder til billeder og musik. Materiale fra en producent eller et stockbibliotek har brugsvilkår, og musik i en butik har sine egne regler. Det hører til hos den, der laver indholdet.

Det, der går galt efter åbningen

Ved overdragelsen er alt tændt. Det, der derefter går galt, sker næsten altid i stilhed, for en skærm, der intet viser, giver heller ingen fejlmeddelelse.

  • Den sorte skærm. En afspiller, der hænger, et stik, der er trukket ud til støvsugeren, en skærm, der ikke tænder af sig selv efter en strømafbrydelse. Uden overvågning opdager en kunde det før jer.
  • Afspilleren, der står stille. Den viser noget, men det samme i ugevis, fordi den ikke længere henter nyt indhold. Det ses kun, hvis platformen melder, hvornår en afspiller sidst havde kontakt.
  • Opdateringer, ingen laver. En afspiller er en computer på netværket. Får den ingen opdateringer, hænger der en uadministreret enhed mellem kasserne.
  • Butikken, der selv ordner noget. Et USB-stik med en egen film eller en skærm sat på en tv-kanal. En klar aftale om, hvad en butik selv må, forhindrer det.

Aftal, hvem der hver morgen ved, hvilke skærme der ikke virker, og hvor hurtigt der kommer nogen. Det er drift og hører til i samme aftale som resten af butikkens it.

Fra én butik til tyve

Begynd med én butik eller to, der er forskellige, og kør dér et par uger med rigtigt indhold. Det lærer man mere af end af noget tilbud: hvilke steder der virker, hvor lang tid indholdet tager, og hvad der mangler af strøm og netværk bag væggen.

Lav derefter en standardopstilling pr. butikstype: hvilke skærme på hvilket sted, hvilken afspiller, hvilket beslag, hvilke tilslutninger. Så bliver udrulningen en gentagelse med en plan, og hver butik ser ens ud for den, der driver den.

Sæt skærme og afspillere i et eget netværkssegment, adskilt fra kasser og arbejdspladser. Hvordan det virker, står i artiklen om VLAN på kontornetværket. Det, der hører til selve skærmene, fra lysstyrke til ophæng, står under digital signage-skærme.

Hvor vores arbejde stopper

Det gør vi. Vi vælger og leverer skærme, afspillere og beslag, hænger dem op og tilslutter dem, sætter dem i et eget netværkssegment og tager dem med i overvågningen, så en sort skærm bliver en melding. Vi kobler afspillerne til den platform, I vælger. På stedet gør vores egne lokale engineers det, i hvert land.

Det gør vi ikke. Digital signage-platformen er en tredjeparts software, og indholdet er jeres: tekster, billeder og film laver I selv eller får lavet af jeres bureau. Vi laver ikke reklame, skriver ikke kampagner og bestemmer ikke priser eller tilbud på skærmen. Vi sørger for, at skærmen virker, er tændt og hænger på netværket.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi får om emnet

De spørgsmål, der oftest dukker op, før skærmene bestilles.

Hvad er digital signage?

Digital signage er billeder på skærme til en snæver målgruppe på et fast sted, for eksempel kunder i en butik, besøgende i en hal eller medarbejdere i en kantine. Indholdet planlægges centralt via en platform og vises af en afspiller ved hver skærm. Forskellen fra tv er, at det besluttes pr. sted, hvad der vises.

Hvad er forskellen på digital signage og digital skiltning?

I praksis ingen. Digital signage er den internationale betegnelse, digital skiltning den danske, og begge dækker skærme med centralt styret indhold. Den, der søger efter software eller leverandører, finder de samme produkter under begge navne.

Hvad afgør prisen på digital signage?

Antallet af skærme og hvor krævende stedet er (bag glas eller i en gang), typen af afspiller, platformens licens pr. skærm, ophæng og det, der skal etableres af strøm og netværk. Dertil kommer den løbende tid til indhold, og den glemmes oftest. Regn den med, før der besluttes om skærme.

Kan et almindeligt fjernsyn bruges til digital signage?

Til en skærm, der er tændt et par timer om dagen, nogle gange. På et butiksgulv som regel ikke. Et forbrugerapparat er ikke lavet til at stå tændt hele dagen, er ofte ikke lyst nok og kan ikke tændes og slukkes centralt. Garantien dækker som regel heller ikke den brug.

Laver I også indholdet til vores skærme?

Nej. Indholdet er jeres og laves af jer selv eller jeres bureau, og platformen er en tredjeparts software. Vi leverer og driver skærme, afspillere og netværket, kobler dem til platformen og sørger for, at I ved, hvilken skærm der ikke virker.

Relaterede ydelser

Læs videre

Det, skærme i butikken hænger sammen med.

Først stederne, så skærmene

Fortæl, hvor mange butikker det er, hvor skærmene skal hænge, og hvem der laver indholdet. Vi siger, hvad der er brug for af skærme, afspillere, strøm og netværk. Platformen og indholdet bliver hos jer og jeres bureau.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring