Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Ingeniør, der følger fire skærme med overvågningsdashboards og grafer, med en amsterdamsk kanal i skumringen gennem vinduet

Netværksovervågning: at se problemet, før brugerne ringer

Netværksovervågning er ikke dashboardet fuldt af grønne prikker. Det er aftalen bag det: hvad der overvåges, ved hvilken værdi noget bliver en alarm, og hvem der modtager den. Uden den har man en skærm, ingen kigger på, og hører stadig om nedbrud fra receptionen.

7 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Netværksovervågning handler om udstyrs og forbindelsers tilgængelighed og kapacitet. Det er ikke sikkerhedsdetektion, og det måler ikke, hvad brugerne oplever; det er to forskellige spørgsmål.

Start småt: internetforbindelsen, firewallen, kerneswitchen, wifi og strømmen. Ti velindstillede kontroller siger mere end fem hundrede standardsensorer.

En alarm uden modtager er ikke overvågning. Aftal, hvem der får hvad, også uden for arbejdstid, og lad noget uden for eget netværk kontrollere, at overvågningen selv stadig kører.

Hvad netværksovervågning er, og hvad det ikke er

Netværksovervågning kontrollerer løbende, om netværkets dele kan nås og klarer belastningen: er internetlinjen oppe, svarer firewallen, er en switchport ved at blive mættet, er DHCP-puljen ved at løbe tør for adresser. Hvert svar er en måling med tidsstempel, så man bagefter også kan sige, siden hvornår noget var langsomt.

To andre ting forveksles ofte med det. Sikkerhedsovervågning leder efter angreb i logs og trafik; det er et SOC’s arbejde og kræver andre kilder og andre folk. Og at måle, hvad en bruger oplever (hvor lang tid Teams er om at åbne et møde), er digital experience monitoring. Netværksovervågning kan sige, at linjen er fuld; den kan ikke sige, hvorfor ét program føles langsomt.

Forskellen betyder noget i praksis. Den afgør, hvilket værktøj der vælges, hvem der læser alarmerne, og hvad man kan forvente af en leverandør. En kontrakt, der siger »overvågning« uden at sige hvilken af de tre, lover ingenting.

Hvad der overvåges først

Fristelsen er at lade værktøjet opdage alt og slå alle sensorer til. Inden for en uge har man hundredvis af værdier, og ingen ved, hvilke der betyder noget. Start med det, der tager en hel lokation ned, hvis det svigter:

  • Internetforbindelsen og backupforbindelsen. Tilgængelighed, latenstid og pakketab til et fast punkt uden for netværket. Overvåg backuplinjen separat: den bemærkes som regel først, når den skal bruges, og viser sig så at have været i stykker i månedsvis.
  • Firewallen. Oppe eller nede, belastning af CPU og hukommelse, antal samtidige sessioner og tilstanden af VPN-tunneller til andre lokationer.
  • Kerneswitchen og dens uplinks. Porte, der flapper, fejltællere og udnyttelse af forbindelserne mellem switche.
  • Wifi. Om accesspoints er forbundet til controlleren, og hvor mange klienter hvert bærer.
  • Strøm og temperatur. UPS’en melder, når den skifter til batteri; sørg for, at beskeden lander et sted. Et teknikskab, der kører varmt, varsler et nedbrud flere dage i forvejen.
  • Ting, der stille udløber. Certifikater, domænenavnet, firewallens supportaftale. Ikke netværkstrafik, men helt sikkert netværksnedbrud.

Først når den liste kører roligt, tilføjes printere, kameraer og mødelokaler. I den rækkefølge, ikke omvendt.

Hvordan der måles: ping, SNMP, flow og logs

Fire teknikker dækker næsten alt, og hver besvarer et forskelligt spørgsmål.

  • Ping og portkontrol: lever enheden, svarer tjenesten. Enkelt og pålideligt, men det siger kun ja eller nej.
  • SNMP: enheden melder selv sin tilstand, fra udnyttelse pr. port til temperatur. Brug version 3, med godkendelse og kryptering; de ældre versioner sender deres community string i klartekst og er stadig slået til som standard på mange enheder.
  • Flowdata (NetFlow, sFlow, IPFIX): hvem der taler med hvem, og hvor meget. Det er svaret på »linjen er fuld, men med hvad?«.
  • Syslog: hvad enheden selv skriver ned, som at en port gik ned, eller at konfigurationen blev ændret. Nyttigt til at rekonstruere en hændelse bagefter.

Et kontor på én lokation klarer sig ofte med de to første. Flow gør sig fortjent, når linjen jævnligt er fuld uden at man ved hvorfor, og syslog, når man vil kunne se tilbage på, hvem der ændrede hvad og hvornår.

Tærskler, der er en alarm værd

Den største risiko ved overvågning er ikke, at den ser for lidt, men at den alarmerer så ofte, at ingen kigger mere. Efter den tredje falske alarm en aften bliver den fjerde, den ægte, også afvist.

Mål først i nogle uger uden alarmer. Så ved man, hvordan normalt ser ud: at linjen fyldes af opdateringer hver morgen klokken ni, at en bestemt switch kører varm om natten. En tærskel, der ikke bygger på den baseline, er et gæt.

  • To niveauer: en advarsel, der vises i en oversigt, og en alarm, der får nogen i gang. Kun den sidste går til en telefon.
  • Afhængigheder: hvis linjen til en filial falder, vil man have én alarm, ikke tredive for hver enhed bagved.
  • En forsinkelse: en port, der falder en gang i to sekunder, er ikke et nedbrud. Tre gange på femten minutter er.

Gennemgå hvert kvartal sidste måneds alarmer. Hver alarm, ingen handlede på, bliver en advarsel eller forsvinder.

Hvem der får alarmen, også kl. 3 om natten

En alarm, der lander i en postkasse, ingen læser, er ikke overvågning. For hver type alarm aftales det, hvem der modtager den, hvor hurtigt nogen tager den op, og hvad der sker, hvis vedkommende ikke reagerer.

Uden for arbejdstid er det egentlige spørgsmål. Skal en død internetforbindelse en lørdag vække nogen? For et kontor, der er lukket i weekenden, sandsynligvis ikke; for en butik, hvis travleste dag er lørdag, ja. Det er en beslutning for organisationen, ikke for værktøjet, og den hører med i aftalen med leverandøren.

Og hold øje med vagten. Kører overvågningen på en server i samme netværk, går den ned sammen med netværket, og alt bliver påfaldende stille. Lad noget uden for netværket kontrollere, at overvågningen lever, og udløs en alarm, når den bliver tavs.

Drive værktøjet selv, eller lade det gøre

Der mangler ikke værktøjer. PRTG fra Paessler, Zabbix, Checkmk og LibreNMS er kendte navne, og mange netværksleverandører tilbyder et clouddashboard, der overvåger deres eget udstyr godt og alt andet slet ikke. Valget af værktøj er sjældent problemet; vedligeholdelsen er.

Tre spørgsmål afgør, om det gøres selv:

  • Hvem justerer tærsklerne, når netværket ændres, og hvem fjerner en enhed, der er udtjent?
  • Hvem reagerer, når en alarm kommer, og kan vedkommende faktisk rette fejlen?
  • Hvad sker der med historikken, når værktøjet eller administratoren skifter? Sidste års målinger er den eneste måde at se, at en linje langsomt bliver for lille.

Hvis svaret på de to første er »ingen bestemt«, hører overvågningen hjemme i managed netværksydelser frem for i et selvstændigt værktøj. Bed i så fald om adgang til det samme dashboard, som leverandøren ser, og om retten til at tage målehistorikken med, hvis man går.

Hvor vores arbejde stopper

Vi opsætter overvågning, holder øje med det netværk, vi driver, og håndterer alarmer, som vi aftaler. To ting kan vi se, men retter ikke selv.

Linjen uden for bygningen. Fiberen, kablet eller mobilnettet selv tilhører netoperatøren. Når overvågningen viser, at fejlen ligger dér, melder vi den til udbyderen med målingerne vedhæftet og følger op. Reparationen udføres af operatøren.

Andres cloudtjeneste. Hvis Microsoft 365 eller regnskabsprogrammet er langsomt, mens eget netværk er roligt, kan vi påvise det, men ikke rette det.

Og det handler om enheder, ikke om mennesker. At følge, hvad enkelte medarbejdere foretager sig på nettet, er et andet spørgsmål, med databeskyttelsesregler og Datatilsynets vejledning om kontrol med medarbejdere, og hører ikke med til netværksovervågning som beskrevet her.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi ofte får om emnet

De fem, der kommer oftest.

Hvad er netværksovervågning?

Netværksovervågning kontrollerer løbende, om et netværks dele kan nås og klarer opgaven: internetforbindelse, firewall, switche, wifi og strøm. Når noget svigter, eller en værdi overskrider en aftalt tærskel, modtager nogen en alarm. Formålet er at se en fejl, før en bruger melder den.

Hvad er forskellen på netværksovervågning og netværksstyring?

Overvågning er at holde øje og alarmere. Styring betyder også at handle på det: vedligeholde konfiguration, opdatere firmware, rette fejl og tilpasse netværket, når organisationen ændrer sig. Overvågning uden nogen, der reagerer på alarmerne, giver mest et arkiv.

Hvilke værktøjer til netværksovervågning bruges ofte?

Kendte værktøjer er blandt andre PRTG, Zabbix, Checkmk og LibreNMS, og mange netværksleverandører har deres eget clouddashboard. Værktøjet betyder mindre end vedligeholdelsen: hvem der styrer tærsklerne, hvem der reagerer på alarmer, og hvor historikken bliver af, hvis leverandøren skiftes.

Er SNMP sikkert nok at bruge?

Version 3 er, fordi den understøtter godkendelse og kryptering. De ældre versioner 1 og 2c sender deres community string i klartekst og er stadig slået til som standard på mange enheder. Slå dem fra, brug kun SNMPv3, og begræns det til overvågningsserverens adresse.

Retter ITproposal selv fejl på internetlinjen?

Ikke når fejlen ligger i infrastrukturen uden for bygningen; den tilhører netoperatøren. Vi ser fejlen i overvågningen, melder den til udbyderen med målingerne vedhæftet og følger op, til den er løst. Alt inde i bygningen og under vores drift tager vi os af selv.

Relaterede ydelser

Læs videre

Hvad netværksovervågning hænger sammen med.

Mærker

Mærkerne ovenfor, hvert på sin egen side

Hvad mærket laver, hvilke serier vi leverer, og hvad vi gør omkring dem.

Skal vi se på, hvad netværket melder i dag?

Fortæl os, hvordan nedbrud opdages i dag, og hvad der kører på lokationerne. Vi fortæller, hvilke ti kontroller vi ville opsætte først, og hvem der bør modtage alarmerne.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring