
Cloud omkostninger: sådan holdes de under kontrol
Cloud omkostninger eksploderer næsten aldrig. De kryber, måned for måned, indtil nogen opdager, at regningen er vokset markant på et år, og ingen kan sige, hvilken beslutning der er skyld i det.
De fleste overskridelser kommer fra fem ting: miljøer, ingen slukkede, lagring på et niveau, der blev valgt én gang, backups, der gemmes meget længere end politikken kræver, ressourcer dimensioneret til en lanceringstop, der aldrig kom igen, og data, der forlader platformen.
Mærk alt, så udgifter kan føres tilbage til et team eller projekt. Ressourcer uden mærkning er præcis dem, ingen slukker, fordi ingen ved, hvem de tilhører.
En månedlig gennemgang på tyve minutter af de ti største poster fanger næsten alt. En årlig gennemgang fanger intet, for til den tid er skævheden blevet normal.
De fem poster, der driver regningen
Det her finder vi, når vi gennemgår en regning, der er vokset uden tydelig grund.
- Miljøer, der står stille. Et test- eller acceptancemiljø til et projekt, der for længst er afsluttet. Ofte den største enkeltpost.
- Lagringsniveau. Alt ligger på det hurtigste niveau, fordi det var standarden. Betydeligt og let at rette.
- Opbevaring af backup. Gemt i syv år, mens politikken siger ét. Vokser stille og krymper aldrig.
- Overdimensionering. Sat op til en lanceringstop, der aldrig kom igen. Meget almindeligt efter en migrering.
- Udgående trafik. Data, der forlader platformen, ofte til et rapporteringsværktøj. Lille, indtil den ikke er det længere.
Mærkning er hele disciplinen
Grunden til, at ingen slukker et ubrugt miljø, er, at ingen ved med sikkerhed, hvem det tilhører, eller hvad der går i stykker, hvis det forsvinder. Mærkning løser det: hver ressource bærer en ejer, et projekt og en miljøbetegnelse, sat ved oprettelsen og ikke bagefter.
Håndhæv det. En politik, der blokerer oprettelse af en ressource uden mærkning, er upopulær i en uge og sparer penge i årevis. At mærke bagefter bliver aldrig færdigt, for de ressourcer, man helst vil spore, er netop dem, hvis ejer er stoppet.
Den månedlige rutine på tyve minutter
- Åbn de ti største poster. Ikke hele regningen. Pengene ligger i top ti.
- Sammenlign med sidste måned. Alt, der er vokset mærkbart, får én sætning som forklaring.
- Sæt ressourcer uden mærkning på en liste. Tildel en ejer, eller sluk efter en varslingsperiode.
- Se på miljøer uden for produktion. Kører test og acceptance uden for arbejdstid, og skal de det?
- Se på tendensen og ikke på tallet. En dyr måned er støj. Tre stigende måneder er en beslutning, nogen har truffet.
Vi lægger det ind i den månedlige rapportering i stedet for at behandle det som et særskilt optimeringsprojekt. Hvad licenserne ved siden af koster, er beskrevet i cloud-licenser og abonnementer.
Bindinger og reservationer
Reserveret kapacitet og savings plans sænker prisen mærkbart mod en fast løbetid. De er umagen værd til alt det, der reelt er stabilt, og en fælde til alt det, man stadig overvejer.
Den regel, vi holder os til: bind kun det, der har kørt uændret i tre måneder og forventes at køre i et år til. Resten bliver på on demand. At binde sig tidligt til en workload, der bliver omdesignet et halvt år senere, koster mere, end rabatten giver.
Ikke alt hører hjemme i cloud
Forudsigelige, konstante workloads med store datamængder er jævnligt billigere på egen hardware, og det er blevet tydeligere, i takt med at udgifterne til udgående trafik og lagring er steget. Det er ikke et argument mod cloud, men mod ét svar for hele miljøet.
Vi ser på hver workload for sig: svingende og ujævn i cloud, konstant og datatung ofte bedst, hvor den står. Bliver virtualiseringen på stedet, arbejder vi med VMware, Nutanix og Proxmox. Modellerne er forklaret i IaaS, PaaS og SaaS, og flytningen i cloud migration-strategi.
Nogen skal eje regningen
Den stærkeste indikator for, om cloud omkostninger forbliver under kontrol, er, om en navngiven person ser på dem hver måned. Ikke en afdeling, ikke en fælles postkasse, men en person.
Det behøver ikke at være en tekniker. En kollega fra økonomi, der spørger, hvorfor linje fire er vokset så meget, giver et bedre resultat end en engineer, der forstår regningen, men ikke har nogen grund til at stille spørgsmål ved den.
Spørgsmål, vi får om dette
Det, der kommer op, når en regning er løbet løbsk.
Hvorfor bliver vores cloudregning ved med at stige?
Næsten altid på grund af skred og ikke en enkelt beslutning: miljøer, der bliver ved med at køre, lagring på et hurtigt niveau, der aldrig blev genovervejet, backups, der gemmes længere end politikken siger, og ressourcer dimensioneret til en top, der ikke kom igen. En månedlig gennemgang af de ti største poster fanger næsten alt.
Hvor meget kan vi realistisk spare?
Det kommer an på, hvad der er sket indtil nu, og det er først muligt at sige efter en gennemgang af regningen. På et miljø, der aldrig er gennemgået, er der som regel en mærkbar besparelse at hente, uden at brugerne opdager det. Det meste kommer fra at slukke det, ingen bruger, og flytte kolde data til et billigere niveau.
Er reserved instances umagen værd?
For workloads, der har kørt uændret i tre måneder og forventes at køre et år til: ja. For alt, der stadig bliver designet: nej. At binde sig tidligt til en workload, der bliver omdesignet, koster mere, end rabatten giver.
Skal alt i cloud?
Nej. Konstante, forudsigelige workloads med store datamængder er jævnligt billigere på egen hardware, især når udgående trafik regnes med. Det brugbare spørgsmål er, hvilken workload der hører hjemme hvor, og ikke om man skal være i cloud.
Læs videre
Hvad regningen hænger sammen med.
Skal vi kigge på jeres cloudregning?
Send de seneste tre måneders regninger. Vi fortæller, hvilke poster der er vokset, og hvad der kan slukkes uden at nogen opdager det.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.