
Smart building på kontoret: netværket under sensorerne
Et smart building begynder hos installatøren og bygningsejeren og ender derefter hos IT: hundredvis af sensorer, regulatorer, læsere og skærme, som alle vil på netværket. Det, der ikke er aftalt på det tidspunkt, bliver et hul i sikkerheden eller en fejl uden ejer. Her er det, IT-siden skal have styr på.
Et smart building er for IT først og fremmest et netværk fuldt af enheder, som IT ikke har valgt: sensorer, regulatorer, adgangslæsere og skærme.
Giv hvert bygningssystem sit eget segment, og lad kun installatøren komme ind på afstand ad én kontrolleret vej.
Klima, el og CTS-anlægget tilhører installatøren; vi tager os af netværket nedenunder og koblingen til kontorets IT.
Hvad et smart building på et kontor er
På et kontor betyder smart building sjældent en futuristisk bygning. Det er en række systemer, der taler med hinanden og med netværket: CTS-anlægget til klima og ventilation, tilstedeværelses- og CO2-sensorer, lys, der reagerer på tilstedeværelse, adgangskontrol, energimålere, skærme ved mødelokalerne og et system til booking af arbejdspladser. Den sidste del, omkring brugeren, kaldes også smart office.
Det, de har til fælles: de er valgt af bygningsejeren, facility manageren eller installatøren og ikke af IT. Men de kommer på netværket. Det er der, arbejdet begynder for IT-siden, og det er det, denne artikel handler om: ikke hvilken sensor der skal købes, men hvad der skal være i orden under sensorerne.
Gevinsten ved en intelligent bygning ligger i bedre brug af plads og energi. Den forsvinder, så snart data ikke kan stoles på, eller en termostat bliver indgangen til resten af netværket.
Bygning, lejer og installatør: hvem ejer hvad
I en bygning med flere lejere er fordelingen ofte sådan: udlejeren ejer CTS-anlægget og installationerne, lejeren sit eget netværk og sine arbejdspladser, og installatøren vedligeholder teknikken på vegne af udlejeren. En sensor i jeres mødelokale kan altså tilhøre en anden og tale over jeres netværk, eller over et eget netværk, der løber gennem jeres loft.
- Fastlæg pr. system, hvem det tilhører, hvem der vedligeholder det, hvilket netværk det bruger, og hvem der får data.
- Aftal, om udlejerens systemer må køre over jeres netværk. Hvis ja, så i et eget segment og med en aftale om, hvem der melder fejl; hvis nej, trækker udlejeren sin egen forbindelse.
- Skriv det ind i leje- eller servicekontrakterne, ikke i en mail ved afleveringen. Ved en flytning eller en ny installatør er den mail væk.
Netværket under et smart building
Bygningssystemer bruger en blanding af forbindelser. BACnet over IP er udbredt til bygningsstyring. Sensorer taler ofte trådløst med en gateway, via LoRaWAN, Zigbee eller producentens egen protokol, og gatewayen hænger på det kablede netværk. Adgangslæsere, kameraer, skærme og nogle gange også lys får strøm via PoE fra switchen.
- Tæl PoE-budgettet. En switch, der er dimensioneret til laptops og telefoner, slår ikke til, når kameraer, læsere og lys kommer med.
- Kabel til det, der sidder fast, trådløst til det, der bevæger sig. Sensorer på wifi får deres eget netværksnavn og en dækning, der er målt.
- Gateways er netværksenheder. De får en fast adresse, en plads i aktivregistret og opdateringer, ligesom en switch.
- Spørg, hvad der sker, når netværket er væk. Adgangskontrol og klima bør fortsætte lokalt. Installatøren ved, om det er tilfældet; få det på skrift.
Hvert bygningssystem sit eget segment
Reglen er den samme som for printere og telefoner, bare strengere: hvert bygningssystem i sit eget segment, med en firewall, der kun lader den nødvendige trafik passere. Hvordan sådan en opdeling sættes op, står i vores artikel om VLAN på kontornetværket.
- Bygningsstyring, adgangskontrol, kameraer og sensorer hver for sig. Aldrig på gæstenetværket og aldrig i arbejdspladsernes segment.
- Kun det nødvendige ud. En sensor, der melder til sin producents cloudplatform, har brug for én destination og ikke hele internettet.
- Standardadgangskoder væk ved installationen, og en liste over, hvad der er tilsluttet. En enhed, ingen kender, får aldrig en opdatering.
Bygningsudstyr kører ofte i årevis uden opdateringer. På et fladt netværk er sådan en enhed et springbræt til økonomisystemet; i et eget segment er det en enhed, der kun taler med sin egen gateway.
Installatørens vedligeholdelse på afstand
Den største risiko ligger sjældent i selve sensoren, men i hvordan installatøren kommer ind. En egen mobilrouter i teknikrummet eller en fjernadgang, der altid står åben, er en dør ved siden af firewallen, som ingen holder øje med.
- Én kontrolleret vej til vedligeholdelse på afstand, med personlige konti og flerfaktorgodkendelse.
- Adgang, der er åben, når der arbejdes, og derefter lukket, med en log over, hvem der var inde hvornår.
- En aftale i vedligeholdelseskontrakten om, at der ikke opsættes egne forbindelser ud af huset uden dialog.
Sensorer, belægning og privatliv
En sensor, der kun tæller, hvor mange personer der er i et rum, er noget andet end et system, der registrerer, hvem der sad hvor. Så snart data kan føres tilbage til en person, via et kort, en booking eller en wififorbindelse, gælder GDPR: et formål, en opbevaringsperiode og en begrænset kreds, der har adgang.
Kan et system følge medarbejderes tilstedeværelse eller adfærd, bør det drøftes i samarbejdsudvalget, hvor der er et, og nye kontrolforanstaltninger skal som udgangspunkt varsles over for medarbejderne. Vælg tælling frem for sporing, hvor det kan lade sig gøre, og fastlæg det i konfigurationen og ikke kun i en politik.
Opdateringer og levetid
En bygning holder i årtier, en sensor i år og en gateway nogle gange kortere. Den rytme støder sammen med IT, hvor en enhed uden opdateringer bliver udskiftet.
- Fastlæg pr. system, hvem der opdaterer firmwaren og hvor ofte, og få det med i installatørens rapportering.
- Spørg ved køb, hvor længe producenten leverer opdateringer. En sensor uden opdateringer i et eget segment er en risiko, man kan bære; på et fladt netværk er den ikke.
- Sæt gateways og servere til bygningsstyringen i aktivregistret, med en slutdato, som ethvert andet stykke IT.
Hvor vores arbejde stopper
Det gør vi. Vi tager os af netværket under et smart building: datakabler, switche med tilstrækkelig PoE, wifi med målt dækning, segmenter og firewallregler samt den kontrollerede vej til vedligeholdelse på afstand. Vi fører listen over, hvad der er tilsluttet netværket, administrerer det, der står på IT-siden, og kobler bygningen til kontorets IT, hvor det er nødvendigt. Mere om tilslutning af sensorer og gateways står under IoT-løsninger.
Det gør vi ikke. Vi er ikke entreprenør og ikke installatør. Klima, ventilation, el og lysinstallationer tilhører installatøren, ligesom CTS-anlægget og dets styring: vi programmerer ikke regulatorer og indstiller ikke installationer. Platformen til bygningsstyring eller sensorer tilhører en tredjepart; vi kobler og sørger for et rent netværk, men bestemmer ikke, hvad systemet gør. Vi trækker datakabel og monterer udstyr; byggearbejde hører til entreprenøren.
Spørgsmål, vi får om smart buildings
Det, IT-afdelingen oftest spørger om, når bygningen bliver intelligent.
Hvad er et smart building?
Et smart building er en bygning, hvor systemer som klima, lys, adgangskontrol og sensorer er forbundet med hinanden og med netværket, så de kan reagere på brug og levere data om belægning og energi. På et kontor er det som regel en samling løse systemer, der arbejder sammen via ét netværk og nogle gange én platform.
Hvad er forskellen på et smart building og et smart office?
Smart building handler om hele bygningen, inklusive installationer som klima, ventilation og energi. Smart office handler om brugerens arbejdsplads: booking af pladser og mødelokaler, overblik over belægning og teknikken i mødelokalet. For netværket gør det ikke den store forskel; begge bringer enheder, der skal have et eget segment.
Skal bygningssystemer på et separat netværk?
De skal under alle omstændigheder i et eget segment, adskilt fra arbejdspladserne og gæstenetværket, med en firewall, der kun lader den nødvendige trafik passere. Det kan ske på de samme fysiske switche med VLAN eller på et eget netværk, hvis udlejeren administrerer det. Et fladt netværk, hvor alt kan se alt, er den egentlige risiko.
Må installatøren logge ind på bygningsstyringen på afstand?
Ja, men ad én kontrolleret vej, med personlige konti, flerfaktorgodkendelse og en log, og helst kun når der arbejdes. En egen mobilrouter eller en altid åben adgang i teknikrummet hører ikke til. Fastlæg aftalen i vedligeholdelseskontrakten.
Installerer I også CTS-anlægget?
Nej. Vi er ikke entreprenør og ikke installatør; klima, el, lys og CTS-anlægget hører til installatøren. Vi tager os af netværket nedenunder: kabling, switche, wifi, segmentering og sikker fjernadgang samt koblingen til kontorets IT.
Hvor det hører hjemme hos os
De ydelser og artikler, emnet hænger sammen med.
Bliver kontoret intelligent? Begynd med netværket
Send os listen over de systemer, installatøren eller udlejeren vil tilslutte. Vi siger, hvilke segmenter, porte og adgange der er brug for, og hvad jeres netværk mangler i dag.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.