Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Medarbejder ved et skrivebord på et åbent kontor, kolleger i baggrunden

Shadow AI: hvad medarbejderne allerede bruger, og hvordan det gøres synligt

Shadow AI er den AI, medarbejderne allerede bruger uden at nogen har godkendt den: en chatbot i en browserfane, en udvidelse, der opsummerer hver side, en referent, der deltager i møder. At skrive en politik nytter lidt, så længe man ikke ved, hvad der kører. Denne artikel handler om det første skridt: at gøre synligt, hvad der allerede er, uden at det bliver et forhør.

6 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Shadow AI kræver ingen installation: en browserfane eller en udvidelse er nok. Derfor optræder den aldrig på softwarelisten.

Det gøres synligt via fem kilder: netværkstrafik, opdagelse af cloudapps, appsamtykker, browserudvidelser og udgiftsbilag. Og ved bare at spørge.

Sortér det fundne efter, hvilke data der kommer ind, ikke efter mærke. Hvad der er tilladt, er organisationens egen beslutning.

Shadow AI: hvad det er, og hvorfor det allerede kører

Shadow AI er en form for shadow IT, med én forskel, der gør det sværere: intet skal installeres. Nogen åbner en chatbot i browseren, indsætter et tilbud eller en kundemail og har en bedre tekst på under et minut. Intet blev købt, og intet optræder i softwareoversigten.

Det sker af samme grund som al shadow IT: arbejdet går hurtigere, og det godkendte alternativ findes ikke eller er mere besværligt. Det er ikke ulydighed; det fortæller, hvad folk har brug for.

Risikoen er derfor ikke værktøjet, men hvad der kommer ind i det. Kunders personoplysninger, en kontrakt, kildekode eller en HR-sag i en privat konto hos en udbyder, man ingen aftale har med: det er det egentlige problem. Datatilsynet gør samme pointe i sin vejledning om kunstig intelligens og personoplysninger.

Hvor man kan se, hvilken AI der bruges

Ingen enkelt kilde viser alt, men fem kilder tilsammen giver et godt billede. De fleste findes sandsynligvis allerede:

  • Netværkstrafik. Logs fra firewall, DNS-filter eller webfilter viser, hvilke AI-tjenester der besøges fra kontoret og fra administrerede bærbare, og hvor ofte.
  • Opdagelse af cloudapps. Sikkerhedspakker som Microsoft Defender for Cloud Apps genkender trafik til kendte cloudapps, AI-tjenester inklusive, og giver hver en risikovurdering.
  • Appsamtykker. Microsoft Entra ID eller administrationskonsollen i Google Workspace viser, hvilke apps medarbejdere har givet adgang til mail, kalender eller filer. Det er dér, AI-referenter og skriveassistenter, der kobles på med ét klik, dukker op.
  • Browserudvidelser. På administrerede enheder kan installerede udvidelser listes. AI-udvidelser, der læser hver side, springer straks i øjnene.
  • Udgiftsbilag og kortudtog. Et abonnement, nogen betaler og får refunderet, er et AI-værktøj i erhvervsmæssig brug uden nogen aftale bag.

Læg mærke til, hvad man ikke ser: brug på en privat telefon eller hjemmecomputer. Derfor er næste skridt lige så vigtigt som teknologien.

At spørge uden at det bliver et forhør

Den hurtigste måde at finde ud af, hvad medarbejderne bruger, er at spørge dem. Det virker kun, hvis svaret ikke får konsekvenser for det, der allerede er sket. Sig det fra start, og mén det.

  • Spørg til formålet, ikke kun værktøjet. »Hvad bruges det til?« fortæller, hvilket behov et godkendt alternativ skal dække.
  • Spørg, hvilke data der kommer ind. Tekst uden navne, kundedata, interne dokumenter, kode. Det afgør risikoen mere end tjenestens navn.
  • Spørg, om det er en privat eller en erhvervskonto. For mange tjenester ændrer det, hvad udbyderen må med det indtastede.
  • Hold det kort og anonymt, hvor det er muligt. Fem spørgsmål giver mere ærlige svar end tyve.

Læg svarene ved siden af det, teknologien viste. Hvor de afviger, er forskellen som regel brug uden for kontoret.

Hvad der gøres med listen: sortér efter data, ikke efter mærke

En liste over AI-værktøjer bliver først nyttig, når den sorteres. Gør det efter, hvad der sker med dataene, for den samme tjeneste kan være i orden med en erhvervskonto og ikke med en privat.

  • Tillad. En tjeneste, man har en erhvervsaftale med, hvor input ikke bruges til at træne modellen, og hvor man ved, hvor data opbevares.
  • Tillad med betingelser. Kun erhvervskonto, ingen personoplysninger, eller først efter en kort instruktion.
  • Erstat. En tjeneste uden aftale, hvor følsomme data kommer ind. Bloker først, når alternativet er klar, ellers flytter brugen blot til private telefoner.

Fire spørgsmål pr. tjeneste er nok: bruges input til træning, hvor opbevares data, hvem hos udbyderen kan få adgang, og findes der en databehandleraftale, hvis der indgår personoplysninger.

Den sværeste slags: AI, der læser og lytter med

En chatbot, nogen indsætter tekst i, er synlig og begrænset: kun det, der kommer ind, kan komme ud. Sværere er de værktøjer, der har fået permanent adgang.

  • AI-referenter, der tilføjer sig selv til hvert møde i kalenderen, også møder med kunder, som intet ved om det.
  • Skrive- og mailassistenter med læseadgang til hele postkassen.
  • Browserudvidelser, der læser indholdet af hver åben side, interne systemer inklusive.

Den adgang består længe efter, at medarbejderen har glemt værktøjet, og nogle gange efter, at vedkommende er stoppet. Tilbagekald samtykker, ingen kan forklare, og indret det, så medarbejdere kun kan koble apps fra verificerede udgivere eller først efter administratorgodkendelse. Det er én indstilling med stor virkning.

At holde det synligt i stedet for én oprydning

En opgørelse er forældet inden for få måneder; nye AI-tjenester dukker op hver uge, og nye AI-funktioner kommer i software, der allerede bruges. Det, der hjælper, er en fast rytme:

  • Et månedligt eftersyn af nye apps i trafikken og nye appsamtykker.
  • Et godkendt alternativ, der er lige så let. Så længe den officielle vej kræver mere indsats, vinder den anden.
  • Et sted at anmode om et nyt værktøj, med et hurtigt svar. En anmodning, der får lov at ligge i tre uger, er en invitation til selv at klare det.
  • Vejledning efter rolle. Siden februar 2025 kræver EU’s AI-forordning, at organisationer sikrer tilstrækkelig AI-kompetence hos dem, der arbejder med AI. Hvad en AI-politik bør indeholde, er et emne for sig.

Hvor vores arbejde stopper

Det gør vi. Vi gør synligt, hvilke AI-tjenester der optræder i trafik, appsamtykker og udvidelser, begrænser, hvem der kan koble apps på, tilbagekalder uforklarlig adgang og opsætter et godkendt alternativ, som et erhvervsmiljø for AI i organisationens egen tenant.

Det gør vi ikke. Vi læser ikke, hvad medarbejdere skriver i en chatbot, og vi vurderer ikke enkeltpersoner. Vi er ikke jurister: om en bestemt brug er lovlig efter databeskyttelsesreglerne eller AI-forordningen, og hvilke regler der gælder for overvågning af medarbejdere, er et spørgsmål til virksomhedens jurist eller databeskyttelsesrådgiver. Afklar det, før noget slås til.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi ofte får om emnet

De fem, der kommer oftest.

Hvad er shadow AI?

Shadow AI er medarbejderes brug af AI-værktøjer uden at organisationen har godkendt eller kender til det: en chatbot i browseren, en AI-udvidelse eller en referent koblet til kalenderen. Risikoen ligger hovedsageligt i de data, der kommer ind, som kundedata eller interne dokumenter, hos en udbyder uden aftale.

Hvad er forskellen på shadow AI og shadow IT?

Shadow AI er en form for shadow IT, men der skal som regel intet installeres. En browserfane er nok, så det optræder ikke på softwarelisten. Og det handler mindre om en enhed eller et program end om data, der ender hos en tredjepart.

Hvordan finder man ud af, hvilke AI-værktøjer medarbejderne bruger?

Kombinér logs fra firewall eller webfilter, opdagelse af cloudapps i sikkerhedspakken, listen over appsamtykker i Entra ID eller Google Workspace, browserudvidelser på administrerede enheder og udgiftsbilag. Spørg derefter medarbejderne direkte, uden konsekvenser for det, der allerede er sket.

Skal ChatGPT og andre chatbots forbydes?

Et forbud uden alternativ flytter som regel brugen til private telefoner, hvor den ikke længere ses. Bedre er en godkendt tjeneste med erhvervsvilkår, klare regler for, hvilke data der må komme ind, og først at blokere resten, når alternativet er på plads.

Læser ITproposal, hvad medarbejderne skriver i en chatbot?

Nej. Vi viser, hvilke tjenester der bruges, og hvilke apps der har adgang, ikke hvad enkelte medarbejdere indtaster. Reglerne for overvågning af medarbejdere vurderes af virksomhedens jurist eller databeskyttelsesrådgiver.

Relaterede ydelser

Læs videre

Hvor shadow AI hænger sammen med andet.

Vil virksomheden vide, hvilken AI der allerede er i brug?

Vi lægger trafik, appsamtykker og udvidelser ved siden af hinanden og viser, hvilke AI-tjenester der kører, og hvilke data der muligvis sendes derhen. Hvad der er tilladt, er derefter virksomhedens beslutning.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring