Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Skrivebord ved vinduet med bærbar computer, opslået notesbog og to kopper kaffe

Papirløst kontor: hvad I scanner, hvad I lader stå, og hvad der stopper

Et papirløst kontor begynder som regel med en scanner og et løfte. Et år senere står scanneren der stadig, og papiret også. Det skyldes, at papir ikke opstår i arkivskabet, men ved hoveddøren: i posten, hos leverandører, ved en underskrift og ved printeren. Denne artikel handler om de strømme, i den rækkefølge de bør tages.

7 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Papir opstår ikke i arkivskabet, men i en håndfuld strømme: post, fakturaer, underskrifter, formularer og printeren. Lukkes de ikke, scannes den samme mængde hvert år.

De gamle skabe skal ikke alle gennem scanneren. Løbende sager scannes, afsluttede sager kan ofte stå til deres frist er udløbet, og det, der er forbi fristen, skal væk.

Hvilke originaler der skal gemmes, svarer revisoren på. IT sørger for en fast scanningsrute, en arbejdsplads, hvor man ikke behøver printe, og en printer, der kun gør det nødvendige.

Et papirløst kontor begynder ved strømmene

Følg i en uge, hvor papir kommer ind, og hvor det opstår. På de fleste kontorer er det ikke mere end seks eller syv steder, og de er nogenlunde ens fra virksomhed til virksomhed.

  • Post: breve, rykkere og kontrakter, der kommer retur med underskrift.
  • Købsfakturaer og følgesedler på papir, eller som pdf, nogen printer for at godkende.
  • Underskrifter: kontrakter, tilbud, ferieansøgninger og afleveringsformularer.
  • Formularer, der udfyldes ude: arbejdssedler, eftersyn og gæsteregistrering.
  • Selve printeren: det, medarbejderne printer for at læse, sammenligne eller tage med.

Skriv to ting ud for hver strøm: omtrent hvor meget det er, og hvem der ejer den. Det giver rækkefølgen. Den største strøm med en tydelig ejer tages først; strømmen, ingen har ansvaret for, forbliver papir, indtil nogen får det.

Stop papiret ved kilden

Det, der ikke kommer ind på papir, skal ikke scannes. Det er det billigste skridt af alle, og det springes oftest over.

  • Leverandører. Bed hver leverandør, der stadig fakturerer på papir, om en e-faktura eller pdf til én fast adresse. Med elektroniske fakturaer i et struktureret format kan økonomisystemet desuden selv læse dem ind.
  • Myndigheder og kunder. Post fra det offentlige kommer allerede via Digital Post. Få resten over på mail, og sæt den faste mailadresse på brevpapir og tilbud.
  • Underskrifter. En elektronisk signatur erstatter runden med printer, pen og scanner. Hvilket niveau der kræves til hvilket dokument, er et spørgsmål for sig; til de fleste interne og kommercielle dokumenter er den enkleste form nok.
  • Formularer. En arbejdsseddel eller et eftersyn på tablet eller telefon, med fotos, i stedet for en gennemslagsblok, der senere skrives af.

Aftal pr. strøm, hvornår den er færdig: ikke når papiret bliver mindre, men når den nye kanal er standarden, og papir er den undtagelse, nogen skal bede om.

De gamle skabe: scanne, lade stå eller smide væk

Her går det meste af pengene og tålmodigheden tabt, fordi refleksen er at scanne alt. Sorter først i tre bunker.

  • Løbende sager, der stadig arbejdes på: kunder, ansatte og kontrakter, der løber. De scannes, for dem skal man kunne nå fra arbejdspladsen.
  • Afsluttede sager inden for deres opbevaringsfrist. De bliver sjældent efterspurgt. Ofte er det klogere at lade dem stå i et aflåst skab eller eksternt, til fristen er udløbet, end at scanne dem alle nu.
  • Sager forbi fristen. De destrueres, med bevis for destruktion, og ikke i papircontaineren.

Om en papiroriginal må smides ud efter scanning, spørges der om pr. dokumenttype hos revisoren. Skriv svaret ned, så det ikke skal afklares på ny af hver medarbejder.

Den daglige scanningsrute: hvem scanner hvad, og hvornår

Der vil altid komme papir ind, og det skal have en fast rute. Ellers ligger det i tre bakker, og ingen ved, hvad der allerede er scannet.

  • Ét sted. En dokumentscanner i receptionen eller postrummet med faste profiler: én knap til fakturaer, én til post, én til personaledokumenter.
  • Samme dag. Posten åbnes, scannes og sendes videre, før nogen går hjem. Det, der bliver liggende, bliver papir igen.
  • Til den rigtige destination. Profilen sender filen direkte til mappen, postkassen eller systemet, hvor den hører hjemme, med et fast filnavn. En scanning, der lander i en personlig mappe, er væk.
  • Papiret bagefter. I en kasse med dato på, og destrueret efter en fast periode, medmindre originalen skal gemmes.

Hvilke scannere der egner sig, står under dokumentscannere.

Færre print, ikke nul print

Et papirløst kontor helt uden printer findes sjældent, og det er heller ikke nødvendigt. Målet er, at der kun printes det, der reelt skal være på papir. Spørg først, hvorfor folk printer, for dér ligger løsningen.

  • For at læse længe eller sammenligne. En ekstra eller større skærm løser det ofte bedre end en printpolitik.
  • For at tage noter. En bærbar med pen eller en tablet og et pdf-program, hvor man kan markere og kommentere.
  • For at skrive under. Se den elektroniske signatur ovenfor.
  • Af vane. Dobbeltsidet og sort-hvid som standard, print først efter login ved enheden, så intet bliver liggende, og de personlige printere fjernet fra skrivebordene.

Mål printvolumen før og efter. Det er det ærligste bevis på, at noget har ændret sig. Hvordan printere og strømmene omkring dem sættes op, står under multifunktionsprintere og dokumentflow.

Det, arbejdspladsen skal kunne

Den, der fjerner papiret uden at give noget igen, får det tilbage ad bagdøren.

  • Skærmplads. To skærme eller én bred, så en faktura kan stå ved siden af økonomisystemet.
  • Et godt pdf-program på hver arbejdsplads, med markering, kommentarer og underskrift, så ikke alle installerer hvert sit gratis program.
  • Adgang til filerne overalt, også hjemme og undervejs, med flerfaktorgodkendelse. Ellers printer nogen sagen for at tage den med.
  • Søgning, der virker. Scannede dokumenter med tekstgenkendelse, så der kan søges på et fakturanummer og ikke kun på et filnavn.

Det sidste er ofte der, papirløst arbejde kører fast: uden tekstgenkendelse er et scannet arkiv et billede af et skab, og så tager man mappen frem igen.

Det, loven kræver, og hvem der svarer på det

Ingen lov kræver et papirløst kontor, men der er regler for, hvad der er tilladt. Tre spørgsmål vender altid tilbage, og IT svarer ikke på nogen af dem.

  • Hvilke originaler skal bevares? For regnskabsmateriale er det et spørgsmål til revisoren; for kontrakter og personaledokumenter til juristen.
  • Hvor længe skal det digitale dokument gemmes? Regnskabsmateriale skal efter bogføringsloven som hovedregel opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører. En scanning arver originalens frist; den begynder ikke forfra.
  • Hvad siger GDPR? En scannet personalesag rummer lige så mange personoplysninger som den på papir. Afgør, hvem der har adgang, før den scannes, ikke bagefter.

Det, IT gør, er at bygge svarene ind i scanningsruten: den rigtige profil, den rigtige mappe med de rigtige rettigheder og en fast fremgangsmåde, der kan fremvises.

Hvor vores arbejde stopper

Det gør vi ikke. Vi er ikke et scanningsbureau, ikke en arkivdestruktør og ikke jurister eller revisorer. Massedigitalisering af et helt arkiv, destruktion af papir med certifikat og beslutningen om, hvilke originaler der må forsvinde, hører til specialiserede parter og til revisoren.

Det gør vi. Vi tager os af IT-siden: dokumentscannere og printere leveret og sat op, scanningsprofiler, der ender det rigtige sted, arbejdspladsen med skærme og software, adgang udefra med den rette sikkerhed og rettighederne til det scannede.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål om det papirløse kontor

Det, der oftest bliver spurgt om, når papiret skal væk.

Hvad er et papirløst kontor?

Et kontor, hvor dokumenter kommer ind, behandles og gemmes digitalt, og hvor papir er undtagelsen. Det er sjældent helt uden papir: målet er, at der kun printes eller gemmes det, der reelt skal være på papir.

Hvordan kommer man i gang med at arbejde papirløst?

Kortlæg først, hvor papir kommer ind: post, fakturaer, underskrifter, formularer og printeren. Stop derefter den største strøm ved kilden, indfør en fast daglig scanningsrute til resten, og tag først derefter de gamle skabe.

Skal alle gamle sager scannes?

Som regel ikke. Løbende sager scannes; afsluttede sager inden for deres frist kan ofte stå, til fristen er udløbet; det, der er forbi fristen, destrueres. Hvilke originaler der må smides ud efter scanning, spørges der om hos revisoren.

Hvordan får man medarbejderne til at printe mindre?

Spørg, hvorfor de printer, og giv noget igen: en ekstra skærm til læsning og sammenligning, et pdf-program til noter og en elektronisk signatur. Sæt desuden dobbeltsidet som standard, og lad print først starte efter login ved enheden.

Scanner I vores arkiv?

Nej. Vi er ikke et scanningsbureau og ikke en arkivdestruktør. Vi leverer og installerer dokumentscannere og printere, sætter scanningsruten og arbejdspladsen op og sørger for, at scannede dokumenter ender det rigtige sted med de rigtige rettigheder.

Relaterede ydelser

Hvor det hører hjemme hos os

Udstyr og arbejdsplads, der gør det muligt.

Skal kontoret af med papiret?

Fortæl, hvilke papirstrømme der kommer ind, og hvor printerne står. Vi viser, hvilken scanningsrute, hvilke printere og hvilke arbejdspladser der passer til.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring