Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
To kolleger ved en tavle fuld af tekniske diagrammer i et mødelokale med glasvægge

OLA og SLA: aftalerne bag jeres SLA, som leverandøren indgår med sig selv

Ved OLA og SLA tænker næsten alle kun på den sidste: den aftale, I selv skriver under på. Men en SLA er kun så stærk som aftalerne bag den, mellem leverandørens teams og med de parter, leverandøren er afhængig af. Dem ser man sjældent, og det er som regel dér, det går galt.

7 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

En SLA er aftalen mellem jer og leverandøren. En OLA er aftalen mellem leverandørens teams, og et underpinning contract (UC) er aftalen med en ekstern part som en udbyder eller producent.

Et SLA-mål nås eller misses i overdragelserne mellem teams. Uden OLA ligger en sag hos det næste team i en kø, ingen holder øje med.

I har ikke krav på leverandørens interne dokumenter, men I har krav på svar om, hvem der rører jeres sag, og om deres åbningstider og frister passer til jeres SLA.

OLA, SLA og UC: tre aftaler i én kæde

Begreberne kommer fra ITIL og beskriver tre lag af det samme løfte.

  • SLA (service level agreement). Aftalen mellem leverandøren og jer: hvilken ydelse, hvilke reaktions- og løsningsmål, inden for hvilke timer, og hvordan der rapporteres.
  • OLA (operational level agreement). Aftalen mellem to teams hos samme leverandør: servicedesken og netværksteamet, arbejdspladsteamet og teknikerne på stedet. Hvad det ene team kan forvente af det andet, og inden for hvilken tid.
  • UC (underpinning contract). Kontrakten mellem leverandøren og en ekstern part, leverandøren er afhængig af: en internetudbyder, en producent med en garantiordning, en partner på en fjern lokation.

Forskellen på OLA og SLA er altså ikke indholdet, men hvem der aftaler med hvem. En SLA er ekstern og kontraktuel; en OLA er intern og har ingen bodsklausul, men afgør, om SLA’en kan nås.

Hvorfor en SLA uden OLA er et løfte uden dækning

Følg én sag: en afdeling kan hverken printe eller nå det fælles drev. Servicedesken modtager sagen, ser, at det er et netværksproblem, og sender den til netværksteamet. Det finder en defekt switch og beder om en tekniker på stedet. Teknikeren viser sig at skulle bruge en reservedel fra producenten. Fire overdragelser, og SLA’en måler kun summen.

Har netværksteamet ingen aftalt tid til at samle en overdraget sag op, ligger sagen der i en kø mellem andet arbejde. Ingen bryder en regel, for der er ingen regel, og SLA-målet er misset, før nogen er begyndt.

Det er OLA’ens funktion: den gør hver overdragelse synlig og giver hvert team ejerskab over sin del af tiden. Uden OLA opdager leverandøren først i månedsrapporten, at et mål er misset, og så ved ingen længere, hvor tiden blev af.

Frister og åbningstider skal passe sammen

En OLA er først noget værd, når den passer inden for SLA’en. Det lyder selvfølgeligt, men der er to fælder, som ikke står i nogen kontrakt.

  • Summen. De interne frister for alle teams i kæden plus den eksterne parts tid skal tilsammen være kortere end SLA-målet, med plads til selve overdragelserne. Må team to bruge næsten hele SLA-tiden, er der intet tilbage til team tre.
  • Timerne. Lover SLA’en dækning uden for kontortid, skal hvert team i kæden også kunne nås på det tidspunkt. En servicedesk, der tager telefonen om aftenen, hjælper ikke, hvis netværksteamet kun arbejder om dagen. Så har man en aftendækning, der stopper ved første overdragelse.

Det samme gælder et UC. En udbyders genoprettelsestid eller en producents leveringstid er en fast del af kæden; en leverandør kan ikke love mindre. Hvordan det håndteres i selve aftalen, står under IT-serviceaftaler. Her handler det om, hvorvidt leverandøren kender de tider og har regnet dem med.

Det, der skal stå i en OLA

En OLA behøver ikke være et langt dokument. Det, der gør den brugbar:

  • Hvilke teams og hvilken ydelse. Hvem leverer til hvem, og til hvilken type arbejde.
  • Overdragelsestidspunktet. Hvornår en sag tæller som overdraget, og med hvilke oplysninger. En overdragelse uden fejlmeddelelse, lokation og det, der allerede er prøvet, koster det næste team en runde spørgsmål.
  • De interne mål. Hvor hurtigt det modtagende team samler op og melder tilbage, pr. prioritet, afledt af SLA’en og ikke fundet på for sig.
  • Tilgængelighed. Teamets arbejdstimer og hvem der ringes til uden for dem.
  • Eskalering. Hvad der sker, når et internt mål er ved at blive misset, og hvem der må beslutte.
  • Måling og evaluering. Fra ticketsystemet, med et fast tidspunkt, hvor teamene sammen ser på, hvor tiden gik tabt.

Arbejder en leverandør med ét team, der gør det hele, er der mindre at overdrage. Afhængigheden af eksterne parter består dog, og den hører til i et UC.

Det, I kan spørge om som kunde

En OLA er et internt dokument, og I har ikke krav på den. Det, I kan spørge om, og som en god leverandør svarer på uden besvær:

  • Hvem rører vores sag? Hvilke teams og eksterne parter står mellem vores henvendelse og løsningen, for de tre eller fire fejltyper, der oftest forekommer hos os.
  • Passer jeres interne timer til vores SLA? Især hvis der er aftalt dækning uden for kontortid eller om lørdagen.
  • Hvilke UC’er ligger nedenunder? Hos hvilken udbyder, producent eller partner hænger en del af vores genoprettelsestid, og hvilken tid har de lovet.
  • Hvor blev tiden af? Kan månedsrapporten ved et misset mål vise, i hvilket led tiden lå, og ikke kun at målet er misset.

Det sidste er den skarpeste prøve. En leverandør, der pr. overdragelse kan vise, hvor en sag lå, arbejder med OLA’er, også hvis de hedder noget andet.

OLA’en på jeres side af bordet

Der er ét led, der næsten aldrig tegnes med i kæden: jeres egen organisation. En tekniker, der kommer på stedet, skal bruge en, der kan åbne bygningen eller serverrummet. En ændring i et kassesystem skal godkendes af en, der kan nås på det tidspunkt. En softwareleverandør, I selv har kontrakten med, skal ringes op af jer eller vide, at jeres leverandør må ringe på jeres vegne.

Det er reelt interne aftaler på jeres side, og de koster lige så meget tid som en kø hos leverandøren. Skriv dem ned som kontaktpersoner med tilgængelighed og stedfortræder, og lad det stå i SLA’en, at uret står stille, mens der ventes på jeres side. Så ved I også, hvor I selv kan blive hurtigere.

Hvor vores arbejde stopper

Det gør vi. Vi arbejder med interne aftaler mellem egne teams og med aftaler med de parter, vi er afhængige af, og vi forklarer efter ønske, hvordan kæden bag jeres SLA hænger sammen: hvem der rører jeres sag, i hvilke timer og hvor tiden ligger.

Det gør vi ikke. Vi indgår ikke aftaler på jeres vegne med leverandører, I selv har kontrakt med, for eksempel jeres softwareleverandør; den aftale forbliver mellem jer og dem. Vi er ikke jurister og vurderer ikke kontrakter juridisk, heller ikke en anden parts SLA eller UC. Og leverer vi jeres internetforbindelse, forbliver infrastrukturen under den netselskabets eller operatørens: deres genoprettelsestid er en fast del af kæden, som vi kan regne med, men ikke forkorte.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål om OLA og SLA

De spørgsmål, vi oftest får, når en SLA skal holde i praksis.

Hvad er en OLA?

En OLA (operational level agreement) er en aftale mellem to teams hos samme IT-leverandør, for eksempel mellem servicedesken og netværksteamet. Den fastlægger, hvornår en sag tæller som overdraget, med hvilke oplysninger, hvor hurtigt det modtagende team samler op, og i hvilke timer det kan nås. En OLA er intern og har ingen bodsklausul.

Hvad er forskellen på en OLA og en SLA?

En SLA er aftalen mellem en leverandør og dens kunde om ydelse og præstation. En OLA er aftalen mellem teams hos leverandøren og afgør, om SLA’en kan nås i praksis. SLA’en måler helheden; OLA’erne fordeler helheden på leddene i kæden.

Hvad er et underpinning contract?

Et underpinning contract (UC) er kontrakten mellem IT-leverandøren og en ekstern part, ydelsen afhænger af, for eksempel en internetudbyder, en producent eller en partner på stedet. De frister, den part lover, er en fast del af genoprettelsestiden under jeres SLA. En leverandør kan ikke love mindre.

Har vi som kunde krav på leverandørens OLA’er?

Som regel ikke, for det er interne dokumenter. Men I kan spørge, hvilke teams og eksterne parter der rører jeres sag, om deres timer passer til jeres SLA, og om månedsrapporten ved et misset mål viser, hvor tiden lå. En leverandør, der arbejder med OLA’er, svarer på det uden besvær.

Kan I afstemme kontrakterne med vores andre leverandører efter vores SLA?

Vi kan kortlægge kæden og pege på, hvor frister eller timer hos en anden leverandør ikke passer til jeres SLA. Selve aftalen forbliver mellem jer og den leverandør, og vi forhandler eller underskriver ikke på jeres vegne. En juridisk vurdering af kontrakterne overlades til en jurist.

Relaterede ydelser

Hvor det hører hjemme hos os

Aftaler og drift, der hænger sammen med emnet.

Skal vi tegne kæden bag jeres SLA?

Tag den nuværende SLA med og de tre fejl, der oftest vender tilbage. Vi viser, hvilke teams og parter der står bag, og hvor tiden kan gå tabt; den juridiske del overlader vi til jeres jurist.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring