
Managed vs unmanaged switch: hvad et kontor faktisk har brug for
Spørgsmålet om managed switch eller unmanaged ligner en sammenligning af specifikationer, men handler i virkeligheden om, hvem der kan se og dele netværket op. En unmanaged switch videresender alt og fortæller ingen noget. En managed switch lader én holde gæster, kasser, kameraer og telefoner adskilt og advarer, når noget går galt. Her er, hvordan man afgør, hvad der hører hvor.
En unmanaged switch er en stikdåse til netværkskabler: den virker med det samme, og der er intet at konfigurere. En managed switch kan opdeles, overvåges og opdateres.
Så snart gæster, en kasse, kameraer eller bordtelefoner deler netværk, vil man have VLAN, og det kræver mindst en smart switch.
En unmanaged switch er fin yderst: på et hjemmekontor eller i et mødelokale bag en managed switch. Den hører ikke hjemme i kernen af kontorets netværk.
Managed vs unmanaged switch: forskellen i praksis
En unmanaged switch har ingen indstillinger. Man sætter den i, hver port kan tale med alle andre porte, og det er det. Ingen loginside, ingen log, ingen mulighed for at se, hvilken enhed der sidder på hvilken port. Der er intet galt i det, så længe der ikke er noget at adskille og intet at holde øje med.
En managed switch har sin egen administrationsadresse og en konfiguration. Med den bestemmer man, port for port, hvilket netværk en enhed havner i, hvor meget strøm den får, hvilken trafik der har prioritet, og om en port skal lukke ned, hvis noget mærkeligt sker på den. Den melder fejl, fører en hændelseslog og modtager firmwareopdateringer.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke antallet af porte eller hastighed, men: får nogen senere brug for at se og ændre, hvad der sker på dette netværk? På et kontor med mere end en håndfuld arbejdspladser er svaret næsten altid ja.
VLAN: gæster, kasser, kameraer og telefoner holdt adskilt
Det vigtigste, en managed switch gør, er at dele ét fysisk netværk op i separate virtuelle netværk. På et typisk kontor eller i en butik bliver det hurtigt til fire eller fem:
- Gæster. Besøgende får internetadgang og intet andet. Uden adskillelse sidder en gæsts laptop på samme netværk som filserveren.
- Kasser og betalingsterminaler. Betalingstrafik hører hjemme i et eget netværk med kun de forbindelser, den har brug for. Det holder den del af miljøet, man skal dokumentere i forhold til sikkerhed ved kortbetaling, lille.
- Kameraer og adgangskontrol. Kameraoptagelser er personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen (GDPR), og billige kameraer får sjældent opdateringer ret længe. Man vil ikke have dem ved siden af arbejdspladserne.
- Telefoni. IP-bordtelefoner får et eget VLAN med prioritet, så en stor download ikke bliver til et hakkende opkald.
- Administration. Administrationsadresserne på switche, accesspoints og selve firewallen hører til i et netværk, almindelige brugere ikke kan nå.
Den samme opdeling fortsætter på det trådløse: hvert wifi-netværk hører til et VLAN. Hvordan det ser ud på et kontor, står på vores side om erhvervs-wifi.
PoE-budget: tæl watt, ikke porte
Accesspoints, IP-telefoner og kameraer får ofte strøm gennem netværkskablet (Power over Ethernet). En switch har et PoE-budget til det: den samlede effekt, den kan levere på alle porte tilsammen. Det budget er ofte lavere end antallet af porte gange maksimum pr. port.
- Tæl, hvad hver enhed trækker. Et enkelt håndsæt trækker lidt; et accesspoint af nyeste generation eller et opvarmet pan-tilt-kamera trækker langt mere. Standarden (802.3af, at eller bt) står på databladet.
- Lad der være luft. En switch, der kører på sit budget, taber enheder i spidsbelastning, og hvilke afhænger af den prioritet, man har sat pr. port. På en unmanaged PoE-switch kan man ikke sætte den.
- Planlæg for vækst. Det accesspoint, der kommer til næste år, skal også kunne være der.
På en managed switch kan man pr. port se, hvor meget der faktisk trækkes, og genstarte et kamera på afstand ved kortvarigt at afbryde strømmen til dets port. Det sparer en tur ud til lokationen.
Overvågning og firmware: hvem holder øje
En managed switch betaler sig kun, hvis nogen kigger på den. Helt konkret:
- Overvågning. Switchen melder gennem SNMP, syslog eller en cloudportal, når en port falder ud, et uplink logger fejl, eller temperaturen stiger. Alarmerne skal lande, hvor de bliver læst, ikke i en postkasse, ingen åbner.
- Firmware. Switche får også sikkerhedsopdateringer. Aftal, hvem der installerer dem, hvornår (switchen genstarter, og alt bagved går kortvarigt ned), og hvad der sker med enheder, producenten ikke længere understøtter.
- Konfigurationen som dokument. Gem en kopi af konfigurationen uden for switchen, med en registrering af, hvilken port der går hvor. Svigter en enhed, får erstatningen de samme indstillinger.
- Adgang. Skift standardadgangskoden, læg administrationen i administrationsnetværket og registrér, hvem der må komme ind.
En managed switch, som ingen kigger på efter installationen, er i praksis en dyr unmanaged switch med en standardadgangskode.
Uplinks og stacking: sådan arbejder switche sammen
Et kontor har sjældent kun én switch. Forbindelserne mellem switche og mellem switch og firewall kaldes uplinks, og det er dér, trafikken fra alle tilsluttede enheder mødes. Et par tommelfingerregler:
- Gør uplinket hurtigere end portene. Arbejdspladser på 1 Gbit/s bag et uplink på 1 Gbit/s deler alle én port. Et uplink på 10 Gbit/s over fiber eller et SFP+-modul undgår det.
- To uplinks, ikke ét. Link aggregation fordeler trafikken over to kabler og holder netværket kørende, hvis ét svigter. Kun managed switche kan det.
- Stacking. Flere switche i ét skab opfører sig da som én enhed med én konfiguration. Nyttigt fra et par switche og opefter; ikke alle switche understøtter det, og som regel kun inden for samme model.
En unmanaged switch tilbyder ingen af de tre. Højst har den én hurtigere port, der kan bruges som uplink.
Hvornår en unmanaged switch er fin, og smart switchen imellem
En unmanaged switch er ikke en fejl i sig selv. Den er fin, hvor der intet er at adskille:
- Et hjemmekontor med en laptop, en dockingstation og en printer bag bredbåndsroutren.
- Et mødelokale bag en managed switch, hvor ét vægstik skal betjene skærmen, konferencekameraet og en fast pc. VLAN’et sættes på den managed switchs port, og alt bag den lille switch havner i det ene netværk.
- En midlertidig opstilling, som en begivenhed eller en testbænk, der skal fjernes igen bagefter.
Mellem de to står den smarte eller webstyrede switch. Den håndterer VLAN, grundlæggende prioritet til tale, port mirroring og ofte PoE-indstillinger pr. port, gennem en webside. Det, den som regel mangler: en fuld kommandolinje, omfattende overvågning, stacking og lang support. Til et lille kontor med ét skab kan det være nok.
Der findes også cloudstyrede serier, som Cisco Meraki, HPE Aruba Instant On eller Ubiquiti UniFi, hvor man driver hver switch fra én portal. Undersøg, om switchen bliver ved med at virke, hvis portalabonnementet udløber, og hvad man kan og ikke kan gøre da.
Hvor det går galt: den lille switch under skrivebordet
Det bedst kendte problem med en unmanaged switch er ikke en langsom forbindelse, men et kontor, der står stille. Nogen sætter en billig switch under skrivebordet for at tilføje en printer, og senere sætter en kollega et løst kabel med begge ender i den samme switch eller i to vægstik. Det er et loop: den samme trafik cirkulerer uendeligt og multiplicerer, til hele netværket er mættet.
Symptomerne vildleder. Alt bliver langsomt eller falder ud på én gang, telefonerne mister forbindelsen, og det ligner en fejl hos bredbåndsudbyderen. Uden managed switche finder man den i hånden, vægstik for vægstik.
- Spanning tree og loop-detektion på de managed switche lukker en port ned, så snart der opstår et loop, i stedet for at tage hele netværket med.
- Beskyttelse på arbejdspladsporte (som BPDU guard og storm control) forhindrer en enhed yderst i at overtage eller oversvømme netværket.
- En regel om, at ingen selv tilføjer switche. Et stik for lidt er en sag, ikke et gør-det-selv-projekt.
Hvor vores arbejde stopper
Det gør vi. Vi rådgiver om, hvilken switch der hører hvor, leverer den, trækker datakablingen, sætter VLAN, PoE, uplinks og loop-beskyttelse op og driver derefter netværket med overvågning og firmwareopdateringer. Mærkenavnene i denne artikel er eksempler; vi vælger fra sag til sag.
Det gør vi ikke. Internetforbindelsen og routeren forbliver hos jeres bredbåndsudbyder. Betalingsterminalen kommer fra jeres betalingsudbyder; vi tager os af netværket, den sidder på, og dens vej ud. En ekstra strømgruppe eller køling til serverskabet er arbejde for en elektriker. Og vi certificerer ingen: om jeres netværkssegmentering er tilstrækkelig til sikkerhed ved kortbetaling, vurderes af en kvalificeret sikkerhedsvurderer (QSA).
Spørgsmål, vi får om emnet
De fem, der oftest kommer op.
Hvad er forskellen på en managed og en unmanaged switch?
En unmanaged switch har ingen indstillinger: alt på den kan tale med alt andet, og man kan ikke se, hvad der sker. En managed switch kan opdeles i VLAN, gives PoE- og prioritetsindstillinger pr. port, overvåges og holdes opdateret med firmware. Til et kontornetværk med gæster, telefoni eller kameraer skal man bruge den sidste.
Skal man have en managed switch for at lave VLAN?
Man skal mindst have en smart eller webstyret switch; en unmanaged switch kan ikke oprette VLAN. En unmanaged switch bag en managed port overtager godt nok den ports VLAN, men alt bag den sidder så i det samme netværk.
Hvad er en smart switch?
En smart eller webstyret switch ligger mellem unmanaged og fuldt managed. Den håndterer VLAN, grundlæggende prioritet og ofte PoE pr. port, gennem en webside. Den mangler som regel omfattende overvågning, stacking og en fuld kommandolinje. Til et lille kontor med ét skab kan det være nok.
Kan en unmanaged switch tage hele netværket ned?
Ja, hvis der opstår et loop, for eksempel når et kabel har begge ender i den samme lille switch eller i to vægstik. Trafikken cirkulerer da uendeligt, og alt går langsomt eller falder ud. Managed switche med spanning tree og loop-detektion lukker i det tilfælde kun den berørte port.
Tager I jer også af internetforbindelsen og strømmen i serverskabet?
Nej. Internetforbindelsen og routeren forbliver hos jeres bredbåndsudbyder, og en ekstra strømgruppe eller køling er arbejde for en elektriker. Vi leverer og driver switche, accesspoints og firewall, trækker datakablingen og konfigurerer netværket. Betalingsterminalen kommer heller ikke fra os, men fra jeres betalingsudbyder.
Læs videre
Hvad dette valg hænger sammen med.
Mærkerne ovenfor, hvert på sin egen side
Hvad mærket laver, hvilke serier vi leverer, og hvad vi gør omkring dem.
Skal vi se jeres netværk igennem?
Send os et billede af jeres netværksskab og en liste over, hvad der er sluttet til det. Vi siger, hvilke switche der kan blive, hvilke der bedre kan udskiftes, og hvilke VLAN der mangler.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.