
Kobbernet lukker: det, der hænger på linjen ud over telefonen
Når kobbernet lukker, og ISDN forsvinder, tænker næsten alle på telefonanlægget. Det er den lette del. Arbejdet ligger i de enheder, der selv ringer eller selv sender data over en kobberlinje: elevatoralarmen, tyverialarmen, en ældre betalingsterminal, faxen og telemetrien i teknikrummet. De stopper, så snart linjen forsvinder, og ingen opdager det, før det gælder.
Når kobbernet og ISDN udfases, er telefonen den lette del. Risikoen ligger i elevatoralarmer, tyveri- og brandalarmer, betalingsterminaler, faxer og telemetri på samme linje.
En kobberlinje fik strøm fra centralen og virkede derfor også ved strømsvigt. Fiber og IP gør ikke det; der skal nødstrøm til eller et eget SIM-kort i enheden.
Spørg operatøren om datoen for jeres adresse, og vent ikke på brevet. Hver installatør af elevator eller alarm har sin egen plan, og den er længere end jeres.
Hvad der præcis forsvinder
Kobbernettet er det gamle telefonnet: det kobberpar, der fra centralen kommer ind i bygningen. Over det løber to slags tjenester, der nu forsvinder. Den analoge linje (ofte kaldet PSTN), den almindelige telefonlinje med én samtale ad gangen. Og ISDN, den digitale variant med to eller flere kanaler, der i årevis var standarden til virksomheders telefonanlæg.
Operatørerne flytter tjenesterne til fiber og IP. Opkald går så over internettet, og kobbercentralen lukker. For selve telefonen er det et kendt skifte. For alt det, der teknisk kører med på linjen, er det en anden sag, for de enheder er bygget ud fra, at der altid er en klartone.
En dato nævner vi bevidst ikke her. Kobbernettet afvikles område for område, og datoen afhænger af adressen. Spørg jeres egen operatør, og spørg også, hvad der sker med de linjer, der ikke bruges som telefon. De står ofte på et andet kontraktnummer eller i installatørens navn.
Det, der hænger på linjen ud over telefonen
Første trin er en liste, pr. bygning, over alt, der bruger en linje. Begynd, hvor linjen kommer ind, og følg ledningerne; se derefter i kontrakterne. Det er de enheder, vi oftest finder:
- Elevatoralarmen. Knappen i elevatorstolen ringer til en vagtcentral eller en serviceafdeling. Forbindelsen skal virke; en elevator uden fungerende alarm bør ikke forblive i drift.
- Tyveri- og brandalarmen. Alarmpanelet ringer op til en vagtcentral. Ved et brandalarmanlæg kan det være knyttet til en forsikring eller en tilladelse.
- Betalingsterminalen. Ældre terminaler ringer op via en analog linje. De fleste er allerede på IP eller et SIM-kort, men ikke alle.
- Faxen. Ofte glemt, undtagen af den ene afdeling eller den ene leverandør, der stadig sender ordrer med den.
- Telemetri og bygningsstyring. Pumper, kølerum, bygningsstyringen, en nødstrømsgenerator eller en måler, der ringer sine tal ind.
- Dørtelefon og nødtelefoner. En porttelefon, der viderestiller til en mobil, en nødtelefon i et kølerum eller på et parkeringsdæk.
Skriv ved hver enhed, hvem der ejer den, hvem der vedligeholder den, og hvilket nummer den ringer til. Det sidste er vigtigere, end det lyder: servicepartneren skal ved omlægningen vide, hvorhen og hvordan enheden skal ringe fremover.
Hvad der kommer i stedet, pr. enhed
Der er ikke én erstatning for alt. Pr. type enhed er der tre veje, og enhedens servicepartner afgør, hvilken der passer.
- Et eget SIM-kort i enheden. Til elevatoralarmer og alarmpaneler er et mobilt modul med SIM-kort ofte den reneste løsning: enheden hænger så ikke længere på jeres telefoni eller internet. Undersøg dækningen i elevatorskakten eller kælderen.
- En IP-forbindelse med en ekstra vej. Moderne alarmpaneler melder via internettet og falder ved fejl tilbage på mobil. Den dobbelte vej er blevet normen i sikkerhed og er bedre end det, kobberlinjen nogensinde gav.
- En analog adapter. En boks, der laver en analog port på en IP-forbindelse. Den virker til en almindelig telefon eller en enkel dørtelefon. Til faxer og enheder, der sender data med toner, er den upålidelig: de signaler overlever dårligt omsætningen til tale over internettet.
Faxen er som regel lettest: erstat den med fax til mail, eller bed den ene leverandør, der stadig bruger den, om at maile. Betalingsterminalen hører til hos jeres betalingsudbyder; bed den om en terminal på IP eller med SIM-kort. Om netværket nedenunder, routeren og kablingen, kan der læses under erhvervsinternet.
Strømsvigt: det, kobberlinjen gav gratis
En kobbertelefonlinje fik sin strøm fra centralen. Gik strømmen i bygningen, virkede telefonen stadig, og alarmpanelet kunne ringe. Fiber og IP gør det ikke. Fiberboksen, routeren og switchen skal have strøm, og uden strøm er der ingen linje. Det er præcis det øjeblik, en alarm skal kunne ringe.
Tre spørgsmål, der skal besvares, før kobberlinjen er væk:
- Hvor længe skal det virke uden strøm? Et alarmpanel har ofte et eget batteri. Router og fiberboks har ikke; sæt dem på en lille UPS, hvis en alarm går over den forbindelse.
- Hvilken vej er tilbage? En enhed med eget SIM-kort virker, så længe batteriet holder, uafhængigt af kontornetværket. Det er grunden til, at den vej foretrækkes til alarmer.
- Kan folk stadig ringe 112? På en lokation uden fastnet og med dårlig dækning er det ikke et teoretisk spørgsmål. Skriv ned, hvilken telefon der så virker.
Udfasning af ISDN i den rigtige rækkefølge
Den fejl, der oftest begås, er at begynde med telefonen og lade resten komme bagefter. Vend det om.
- Først oversigten. Pr. bygning, med ejer, servicepartner og opkaldt nummer. Se også efter linjer, der betales for og ikke længere bruges; dem opsiger I med det samme.
- Så servicepartnerne. Elevator, alarm, bygningsstyring og betalingsudbyder får hver spørgsmålet, hvordan deres enhed skal forbinde sig fremover, og hvornår de kan komme. Deres plan er som regel længere end it-afdelingens.
- Så netværket. Forbindelsen, routeren, nødstrømmen og, hvor det er nødvendigt, en analog adapter på et fast, dokumenteret sted.
- Så telefonien. Anlægget eller opkaldsplatformen, med nummerbevarelse. Hvordan den del forløber, står under skift af telefonsystem.
- Først til sidst opsigelsen. At opsige en kobberlinje, før enheden på den er omlagt og testet, er det eneste trin på listen, der ikke kan gøres om.
Test, og skriv ned, hvad der er testet
En elevatoralarm, der ikke kommer igennem, opdages ikke i en almindelig uge. Test derfor hver omlagt enhed med den part, der sidder i den anden ende, og ikke kun om boksen har et lys.
- Lad alarmen melde for alvor. Bed vagtcentralen om at bekræfte, at meldingen kom ind, med den rette adresse og den rette kode.
- Test uden strøm. Træk stikket ud af routeren, og se, om enheden stadig melder via sin ekstra vej.
- Ring ind og ud. En dørtelefon, der kan ringe, men ikke kan ringes op, gør kun halvdelen af sit arbejde.
- Skriv det ned. Hvad der er omlagt, hvordan det nu forbinder, hvem der vedligeholder det, og hvornår det er testet. Ved næste ombygning eller leverandørskift er det det eneste dokument, nogen leder efter.
Hvor vores arbejde stopper
Vi leverer ikke abonnementer, numre eller taletid. Linjen og nettet bagved er operatørens; abonnement, numre og opsigelse går gennem operatøren. Vi rådgiver om den forbindelse, der kommer i stedet, og kan levere den, men selve fiberen eller kobberparret tilhører netejeren.
Vi sidder ikke i vagtcentralen, og vi vedligeholder ikke elevatorer eller alarmanlæg. Hvordan en elevatoralarm eller et alarmpanel skal tilsluttes, afgør servicepartneren på den enhed, og den er også ansvarlig for eftersynet. Betalingsterminalen kommer fra jeres betalingsudbyder.
Det, vi gør: oversigten, netværket, routeren og nødstrømmen, de analoge adaptere, hvor de passer, telefonien og test sammen med de parter. Arbejdet på stedet udføres af vores egne lokale engineers.
Spørgsmål, vi får om kobbernettet
De fem, der oftest kommer op.
Hvornår lukker kobbernet og ISDN hos os?
Det varierer pr. område og operatør. Kobbernettet afvikles i faser, så datoen afhænger af adressen. Spørg jeres operatør, og spørg også til de linjer, der ikke bruges som telefon, som elevatoralarmens eller alarmanlæggets.
Virker vores elevatoralarm stadig, når kobbernet lukker?
Ikke af sig selv. En elevatoralarm, der ringer via en kobberlinje, stopper, så snart linjen forsvinder. Lad elevatorens servicepartner omlægge alarmen, som regel til et modul med eget SIM-kort, og test derefter sammen med vagtcentralen, at meldingen virkelig kommer ind.
Kan en fax stadig virke over internettet?
Nogle gange, men upålideligt. En fax sender data med toner, og de overlever dårligt omsætningen til tale over internettet. Fax til mail er som regel den bedste løsning, eller en aftale med den ene part, der stadig faxer, om at maile.
Hvad sker der ved strømsvigt uden kobberlinje?
En kobberlinje fik strøm fra centralen og virkede videre ved svigt. Fiber og IP kræver strøm i bygningen. Sæt router og fiberboks på en UPS, hvis der går alarmer over dem, eller giv alarmen sit eget SIM-kort.
Ordner I også abonnementet og numrene?
Nej. Vi leverer ikke abonnementer, numre eller taletid; de bliver hos operatøren, og linjen er operatørens. Vi sidder heller ikke i vagtcentralen. Vi laver oversigten, netværket, nødstrømmen, telefonien og test sammen med servicepartnerne på elevator og alarm.
Læs videre
Hvad skiftet hænger sammen med.
Skal vi kortlægge jeres linjer?
Send pr. bygning det, I ved om jeres linjer, og hvad der hænger på dem. Vi gør oversigten komplet, gør netværket klar og tester sammen med parterne på elevator og alarm.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.