Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Headset på et skrivebord foran en skærm med chatvinduer

It-helpdesk eller servicedesk: den forskel, der kan læses i kontrakten

It-helpdesk eller servicedesk: i tilbud bruges de to ord i flæng, og etiketten siger ikke meget om, hvad der købes. Forskellen ligger i tre ting, der kan læses i en kontrakt: hvad der er omfattet, hvem der ejer en sag, til den er løst, og hvad der måles. Sådan genkendes de.

6 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

En it-helpdesk løser sager, når noget er gået i stykker. En servicedesk er det ene kontaktpunkt for alt, brugerne beder it om, og holder fast i en sag, til den faktisk er løst.

Om det er det ene eller det andet, ses ikke af ordet på tilbuddet, men af omfanget, ejerskabet af sager hos tredjeparter, prioriteringen og rapporteringen.

En helpdesk kan være nok i et lille, stabilt miljø. Med flere leverandører, lokationer eller en strøm af nye medarbejdere er der brug for en servicedesk.

It-helpdesk eller servicedesk: forskellen

En it-helpdesk hjælper, når noget går galt. Nogen ringer eller skriver, helpdesken løser det eller sender det videre, og så er sagen færdig. Den er reaktiv og handler om fejl: printeren, adgangskoden, den bærbare, der ikke starter.

En servicedesk er bredere. Den er det ene kontaktpunkt for alt, brugerne beder it om: fejl, men også forespørgsler (en ny medarbejder, en ekstra licens, adgang til en mappe) og ændringer. Og den forbliver ejer af en sag, til den er løst, også når arbejdet ligger hos en anden. I ITIL, det rammeværk begrebet kommer fra, kaldes det single point of contact.

I praksis bruger leverandører de to ord i flæng, og mange helpdeske gør mere end en helpdesk. Derfor er ordet på tilbuddet ikke noget svar. Svaret står i kontrakten.

Sådan ses det i et tilbud eller en kontrakt

Læg tilbuddet ved siden af disse fem punkter. Hvert punkt, hvor kun det første svar passer, peger på en helpdesk.

  • Hvad er omfattet. Helpdesk: fejl. Servicedesk: fejl, forespørgsler og ændringer, med en liste over standardforespørgsler (til- og fratrædelse, rettigheder, enheder).
  • Hvem ejer sagen. Helpdesk: sender videre til systemleverandøren eller operatøren og lukker sagen. Servicedesk: holder sagen åben, følger op hos tredjeparten og melder tilbage, når den faktisk er løst.
  • Hvordan prioriteres der. Helpdesk: i den rækkefølge, sagerne kommer ind. Servicedesk: efter konsekvens og hastegrad, med aftalte kategorier og tider pr. kategori.
  • Hvad måles der. Helpdesk: hvor mange opkald der er besvaret. Servicedesk: løsningstid, andel løst ved første kontakt, genåbnede sager og tilfredshed.
  • Hvad sker der med gentagelser. Helpdesk: samme problem løses hver uge på ny. Servicedesk: en sag, der kommer igen, behandles som et problem med en årsag og en varig løsning.

Fem spørgsmål, der afslører forskellen

Stil disse spørgsmål i samtalen med en leverandør, og lyt efter, hvor konkret svaret er.

  • »Vores regnskabssystem virker ikke. Hvem ringer til leverandøren, og hvornår hører jeg noget?« Svaret viser, om sagen kommer tilbage til jer eller bliver hos dem.
  • »Der starter en ny på mandag. Hvad skal jeg gøre, og hvad gør I?« En servicedesk har en standardforespørgsel til det, med en tjekliste og en frist.
  • »Hvornår lukkes en sag, og hvem afgør det?« En sag, der lukkes uden brugerens bekræftelse eller automatisk efter nogle dages stilhed, tæller pænt i en rapport og siger intet.
  • »Hvad står der i månedsrapporten?« Bed om et eksempel. Står der kun antal, måler leverandøren sin egen travlhed og ikke jeres service.
  • »Hvad gør I med en sag, der kommer igen hver uge?« Forskellen på »vi løser den hurtigt hver gang« og »vi finder årsagen« er forskellen på de to.

Hvornår en helpdesk er nok

En helpdesk er ikke den ringere variant, men en anden ydelse. Den passer godt, når:

  • miljøet er lille og stabilt, med få applikationer og få personaleskift;
  • der internt er en person, der selv håndterer forespørgsler, ændringer og kontakten til andre leverandører;
  • det primært handler om hurtig hjælp ved fejl i kontortiden.

Vær så opmærksomme på, hvad der ikke bliver gjort. Alt, der ikke er en fejl, lander hos den interne person, og når vedkommende holder ferie eller rejser, står det stille. Aftal derfor, hvem der overtager.

Hvornår der er brug for en servicedesk

En servicedesk betaler sig, så snart koordineringen tager mere tid end selve løsningen. Det er som regel tilfældet, når:

  • der er flere leverandører (system, operatør, printere, telefoni), og brugerne ikke ved, hvem de skal ringe til;
  • der er flere lokationer eller medarbejdere, der mest arbejder hjemme eller på farten;
  • folk jævnligt kommer og går, og konti, enheder og rettigheder skal være på plads i tide;
  • det skal kunne dokumenteres, hvad der er sket, for eksempel til ISO/IEC 27001, NIS2 eller en kunde, der spørger, hvordan adgang gives og fjernes;
  • den interne it-medarbejder mest passer telefonen i stedet for de projekter, vedkommende er ansat til.

Hvordan det er sat op hos os, står på siden om vores helpdesk og servicedesk.

Faldgruber, når tilbud sammenlignes

  • To priser pr. bruger side om side. Dækker det ene tilbud kun fejl og det andet også forespørgsler og ændringer, sammenlignes to forskellige ydelser. Sammenlign omfanget først.
  • At læse »24/7« som »løst 24/7«. Ofte betyder det, at telefonen besvares døgnet rundt, og at løsningen kommer næste arbejdsdag. Spørg, hvad der reelt sker uden for kontortid.
  • En førstelinje, der sender alt videre. Må helpdesken kun løse lidt selv, lander det meste alligevel hos jeres egne folk. Spørg, hvor meget der løses ved første kontakt, og hvordan det måles.
  • At forveksle svartid med løsningstid. Et svar inden for et kvarter er en bekræftelse og ikke en løsning. Se, hvilken af de to der står i aftalen.
  • Ingen aftale om viden. Aftal, at vidensbase og sagshistorik er jeres og kan følge med ved et leverandørskift.

Hvad der styrer prisen på en outsourcet servicedesk, og hvad I bedst selv beholder, står i artiklen om outsourcing af it-servicedesk.

Hvor vores arbejde stopper

Det gør vi. Vi leverer en servicedesk, der håndterer fejl, forespørgsler og ændringer, forbliver ejer af en sag, til den er løst, og styrer tredjeparter på jeres vegne. Vi rapporterer fra sagssystemet og behandler gentagelser som problemer.

Det gør vi ikke. Vi reparerer ikke software fra en anden leverandør: ved en fejl i jeres regnskabs- eller branchesystem sender vi sagen videre, følger fremdriften og tester løsningen, men selve rettelsen kommer fra den leverandør og hører under jeres kontrakt med den. Forespørgsler uden for it, som personale- eller facilitetsopgaver, hører ikke automatisk til vores servicedesk; dem tager vi kun med efter forudgående aftale.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi får om dette

De fem, der oftest kommer op.

Hvad er forskellen på en it-helpdesk og en servicedesk?

En it-helpdesk løser fejl og sender videre, hvad den ikke selv kan klare. En servicedesk er det ene kontaktpunkt for fejl, forespørgsler og ændringer og forbliver ejer af en sag, til den er løst, også når en tredjepart udfører arbejdet. Hvad der købes, står i kontraktens omfang og aftaler.

Er en servicedesk dyrere end en helpdesk?

Som regel ja pr. bruger, fordi den omfatter mere: forespørgsler, ændringer, koordinering med andre leverandører og rapportering. Prisen styres især af de dækkede timer, andelen løst ved første kontakt og mængden af andenliniearbejde. Sammenlign derfor altid omfanget, før priserne lægges side om side.

Hvad er første- og andenliniesupport?

Første linje tager imod sagen og løser det, der kan klares hurtigt og efter en fast fremgangsmåde, som adgangskoder og adgange. Anden linje tager det, der kræver mere viden eller flere rettigheder, som en fejl på netværket eller en server. Jo mere første linje selv må løse, jo mindre lander hos jeres egne folk.

Hvad betyder single point of contact?

Det betyder, at brugerne kan gå til ét kontaktpunkt med alle it-spørgsmål, uanset hvilken leverandør der ender med at udføre arbejdet. Servicedesken holder fast i sagen, styrer den rette part og melder tilbage. Begrebet kommer fra ITIL.

Løser I også problemer i software fra andre leverandører?

Vi sender sagen videre, følger fremdriften og tester løsningen, men selve fejlen rettes af softwareleverandøren under jeres kontrakt med den. Vi reparerer ikke tredjeparters software. Vi forbliver til gengæld brugernes kontaktpunkt, til det er løst.

Relaterede ydelser

Læs videre

Hvad valget hænger sammen med.

Skal vi lægge jeres tilbud ved siden af denne liste?

Send det omfang og de aftaler, I har nu eller har fået tilbudt. Vi siger, hvilken del der er en helpdesk, hvilken der er en servicedesk, og hvad der ikke står i nogen af dem.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring