Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Nærbillede af to skærme med logliner og farvet terminaloutput

DMARC, SPF og DKIM: tre låse på én dør

Alle kan sende mail med virksomhedens domæne som afsender. Det er ikke en fejl i mail, det er sådan mail blev udformet. DMARC, SPF og DKIM er de tre records, der lukker hullet, og rækkefølgen, de slås til i, afgør, om virksomhedens egen post fortsat når frem.

8 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Mail har ingen indbygget kontrol af afsenderen. Uden de tre records kan hvem som helst sende en besked, der ser ud, som om den kom fra direktøren, og den modtagende server har ingen måde at se, at den ikke gjorde.

De tre gør hver sit. SPF angiver, hvilke servere der må sende på virksomhedens vegne, DKIM sætter en signatur på beskeden, og DMARC bestemmer, hvad modtageren skal gøre, når en af dem fejler. Først med DMARC sker der faktisk noget.

Rækkefølgen er ikke valgfri. Start med overvågning, læs rapporterne i nogle uger, ryd op i det, man ikke kendte til, og slå først derefter afvisning til. Den anden vej rundt blokerer man sit eget nyhedsbrev.

Hvorfor det er nødvendigt

Mail blev til på et tidspunkt, hvor deltagerne kendte hinanden. Derfor er der slet ingen kontrol af, hvem der sender en besked. Afsenderlinjen er blot et felt i beskeden, og det udfylder afsenderen selv, omtrent som man kan skrive hvad som helst på en kuvert.

Det er årsagen til den svindel, vi oftest ser i praksis, og det er ikke den enkelte phishingmail fuld af stavefejl. Det er den ryddelige besked fra en leverandør om, at bankoplysningerne er ændret. Eller mailen fra direktøren til økonomiafdelingen, kort og med en vis hast, om en betaling, der skal ud i dag.

Begge virker, fordi modtageren ikke har grund til tvivl: øverst står en velkendt adresse. Og begge kan stoppes på den modtagende server, så længe det er registreret, hvem der må sende på domænets vegne.

Der er endnu en grund, der intet har med sikkerhed at gøre: at nå frem. De store mailudbydere begyndte i 2024 at kræve disse records af afsendere med stor mailvolumen. Et domæne uden DMARC havner oftere i spamfilteret, og det mærkes på fakturaer og nyhedsbreve længe før det mærkes ved en hændelse.

SPF: hvem må sende på virksomhedens vegne

SPF er en liste. I DNS lægges én linje, der angiver, hvilke servere der må sende mail med domænet som afsender. Den modtagende server ser, hvorfra beskeden kom, læser listen og afgør, om det passer.

Det lyder enklere, end det er, for listen er næsten aldrig kun virksomhedens egen mailserver. Der er et økonomisystem, der sender fakturaer, en nyhedsbrevstjeneste, et rekrutteringssystem, et ticketsystem, der sender bekræftelser, og somme tider en gammel server, ingen kan genkende. Alle, der sender mail på virksomhedens vegne, skal stå på den.

To ting går galt som en selvfølge:

  • Grænsen på ti opslag. En SPF-record må højst koste ti DNS-opslag. Hver tjeneste, der tilføjes, tæller med, og en virksomhed med en håndfuld leverandører overskrider den let. Når grænsen er overskredet, er svaret ikke »ugyldigt« men »fejlet«, og det kan ramme virksomhedens egen mail.
  • Enden af recorden. Slutter den med ~all, siger domænet: »resten er mistænkeligt, men lever det alligevel«. Slutter den med -all, siger det: »resten er ikke vores«. Det sidste er hensigten, og det er også det, der giver risiko, hvis listen er ufuldstændig.

Hvor SPF under alle omstændigheder knækker, er videresendelse. Videresender nogen mailen til en anden adresse, er det deres server, der sender, og den står ikke på listen. Det er ikke en fejl, der kan rettes; det er grunden til, at SPF alene ikke er nok.

DKIM: en signatur, der overlever videresendelse

DKIM løser netop det. I stedet for at se på, hvorfra en besked kom, sættes en signatur på den. Mailserveren signerer udgående beskeder med en privat nøgle; den tilhørende offentlige nøgle ligger i DNS. Modtageren henter den og kontrollerer, om signaturen passer til indholdet.

Fordelen er, at signaturen hører til beskeden og ikke til serveren. Videresendes mailen, følger signaturen med og består stadig kontrollen. Ændres indholdet undervejs, består den ikke længere, og det er præcis det, man vil vide.

Det skal man holde øje med:

  • Hver afsendende part signerer for sig. Nyhedsbrevstjenesten har sin egen nøgle under sin egen selector. En enkelt DKIM-record, der dækker alt, findes ikke.
  • Nøglelængde. Nogle ældre opsætninger kører stadig med 1024 bit. Nye nøgler bør være på 2048.
  • Udskiftning hører med. En nøgle, der har stået i ti år, er en nøgle, ingen længere passer. Det er samme tankegang som ved nøglehåndtering generelt.

SPF og DKIM tilsammen dækker næsten alle tilfælde. Det, ingen af dem gør, er at sige, hvad der skal ske, når det går galt. De afsiger en dom og lader modtageren gætte.

DMARC: recorden, der faktisk gør noget

DMARC er laget ovenpå, og det er den eneste af de tre, hvor en modtagende server får en instruktion. Den siger to ting: hvad der ønskes gjort med mail, der ikke består SPF eller DKIM, og hvortil rapporteringen skal sendes.

Der er tre indstillinger, og de hører til i denne rækkefølge:

  • Overvåg. Gør intet, men send en daglig oversigt over, hvem der har sendt på domænets vegne. Her starter man, og det kan ikke gøre skade.
  • Karantæne. Det, der fejler, havner i spammappen. Mailen når stadig frem, bare ikke til indbakken.
  • Afvis (reject). Det, der fejler, afvises og når ingen steder hen. Det er målet, og det er også indstillingen, hvor en glemt leverandør bliver synlig ved, at dens mail forsvinder.

Der er en finesse, der ofte overses. DMARC kontrollerer ikke blot, om SPF eller DKIM består, men også om det domæne, der består, er det samme som det, læseren ser. En nyhedsbrevstjeneste, der sender og signerer med sit eget domæne, består SPF og DKIM og fejler alligevel DMARC. Derfor skal sådanne tjenester sættes op til at sende fra virksomhedens domæne; næsten alle leverandører har en indstilling til det.

De daglige rapporter er XML og kan ikke læses i hånden. Der findes tjenester, der gør dem til en læsbar oversigt, og de er pengene værd: uden rapporterne tager man det sidste skridt i blinde.

Rækkefølgen, de slås til i

Det meste, der skrives om emnet, handler om recordsene. Det egentlige arbejde ligger i ugerne imellem, og det er også her, det går galt, når nogen vil blive færdig på en eftermiddag.

Sådan gør vi:

  • Uge ét: opgørelse og overvågning. SPF og DKIM sættes op for de kendte parter, DMARC på overvågning. Intet ændres endnu i leveringen.
  • Uge to til fire: læs rapporterne. Her dukker listen op over, hvad der ellers sender på virksomhedens vegne. Den er altid længere, end nogen troede: en gammel webshop, tidsregistreringsprogrammet, en marketingtjeneste fra en kampagne for to år siden.
  • Uge fire: ryd op og tilslut. Det, man vil beholde, tilsluttes korrekt til domænet. Det, ingen kender, slukkes, typisk omkring halvdelen.
  • Uge fem: karantæne. Gå til den midterste indstilling og bliv ved med at læse rapporterne. Det, der blev overset, melder sig nu i form af en kollega, der siger, at bekræftelsesmails ligger i spam.
  • Først derefter: afvis. Hvis der ikke er kommet noget nyt i rapporterne i to uger, er det en ikkehændelse. Gøres det tidligere, er det ikke.

Der bør regnes med seks til otte uger fra start til slut, hvoraf det meste er venten og læsning. Det er ikke langsomt; det er det, der adskiller et lukket domæne fra et domæne, hvis fakturaer ikke længere når frem.

Og der bør sættes en påmindelse efterfølgende. Hver ny tjeneste, der begynder at sende på virksomhedens vegne (et nyt HR-system, en anden nyhedsbrevsudbyder), skal tilføjes, og den dag, nogen glemmer det, er dagen, hvor deres mail ikke når frem.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi ofte får

Dem, der oftest dukker op, når emnet kommer på bordet.

Skal alle tre bruges, eller er én nok?

Alle tre, og de erstatter ikke hinanden. SPF angiver, hvilke servere der må sende, og knækker, så snart nogen videresender mailen. DKIM sætter en signatur på beskeden, som overlever videresendelse, men siger intet om, hvad der skal ske, når signaturen mangler. DMARC er den eneste record, hvor en modtagende server får en instruktion, og den virker kun, hvis der er noget under den at kontrollere imod. To ud af tre er en halv foranstaltning.

Hvad sker der med nyhedsbrevet, når DMARC slås til?

Hvis der ikke forberedes noget, forsvinder det. En nyhedsbrevstjeneste sender som standard fra sit eget domæne, og det består ikke DMARC-kontrollen, fordi det ikke er det domæne, læseren ser. Næsten alle leverandører har en indstilling til at sende og signere fra virksomhedens domæne; den skal aktiveres, før man går over til afvisning. Det er netop det, ugerne på overvågning er til for: rapporterne viser, hvilke tjenester der endnu ikke er sat korrekt op.

Vi sender næsten ingen mail. Er det stadig nødvendigt?

Især da. Et domæne, der sjældent sender, er attraktivt at misbruge, fordi der ikke er noget mønster, afvigelser kan stikke ud fra. Der findes domæner, der kun bærer en hjemmeside og aldrig sender mail; også de bør have en DMARC-record på afvisning sammen med en tom SPF-record. Det er ti minutters arbejde, og det lukker en dør, der ellers står åben.

Kan det gøres selv, eller kræver det hjælp?

At lægge recordsene ind er ikke svært, og en administrator med adgang til DNS kan klare det. Det går galt i den midterste del: at læse rapporterne, genkende hvilken ukendt afsender der er en reel tjeneste, og vurdere, om man kan gå til næste indstilling. Det er nogle timer om ugen i omkring seks uger. Hvis den tid ikke findes, bliver man i praksis stående på overvågning, og så har man rapportering uden beskyttelse.

Relaterede ydelser

Hvor det hører hjemme hos os

De ydelser, emnet hører under.

Vil man vide, hvem der sender mail i virksomhedens navn lige nu?

En DMARC-record på overvågning giver en liste inden for en uge. Listen er næsten altid længere end forventet, og den er virksomhedens at beholde.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring