
SD-WAN til filialer: hvornår det kan betale sig, og hvornår to gode linjer er nok
SD-WAN sælges som svaret på ethvert filialnetværk, og for nogle organisationer med butikker, filialer eller lagre er det det. For andre gør to gode internetforbindelser og en velstyret firewall med central administration det samme arbejde. Det her er ikke endnu en forklaring af, hvad SD-WAN er; det er en måde at afgøre, hvilket af de to man har brug for, og hvad der går galt ved overgangen.
SD-WAN tjener sig hjem ved mange lokationer, meget trafik mellem dem eller til jeres eget datacenter og applikationer, der tåler en ustabil linje dårligt, som opkald og kasser, der godkender online.
Kører næsten alt i Microsoft 365 og andre cloudtjenester, og er der en håndfuld lokationer, gør to linjer ad adskilte veje og en centralt administreret firewall som regel det samme arbejde.
Uanset valget gør SD-WAN ikke en dårlig linje god. Forbindelserne kommer fra en udbyder, og deres kvalitet og føring betyder mere end boksen bagved.
Hvornår SD-WAN kan betale sig, og hvornår ikke
SD-WAN er software, der styrer flere forbindelser på hver lokation og vælger, pr. applikation, hvilken vej trafikken tager, med regler fastsat centralt. Det er hele ideen. Spørgsmålet er ikke, om det er godt, men om organisationen har det problem, det løser.
Fem spørgsmål, der som regel afgør det:
- Hvor mange lokationer, og hvor forskellige? Med tre kontorer er det overkommeligt at konfigurere hvert for sig. Med tredive butikker, lagre eller klinikker bliver hver ændring et projekt, og det er dér, central styring begynder at tælle.
- Hvor ligger jeres applikationer? Hvis kassesystemet, WMS eller ERP-serveren står i eget datacenter eller på hovedkontoret, krydser meget trafik mellem lokationerne, og kvaliteten af den vej er jeres drift. Ligger alt i skyen, er det vejen til internettet, der tæller, og det er et enklere problem.
- Hvad tåler ikke et hik? Opkald over Teams eller et cloudtelefonsystem, video og kasser, der godkender online, mærker alle en linje, der taber pakker i nogle sekunder. Mail gør ikke.
- Hvem er på stedet? Hvis ingen på en filial kan genstarte en router eller kontrollere et kabel, vejer fjernstyring tungere.
- Hvor ofte ændrer noget sig? Nye lokationer, flytninger, pop-up-butikker, et sæsonlager: jo oftere, desto mere betaler en fast, gentagelig opbygning sig.
Tre eller flere ja er en grund til at se seriøst på SD-WAN. Et eller to betyder som regel, at næste afsnit er svaret.
To linjer og en ordentlig firewall: ofte nok
Meget af det, organisationer forventer af SD-WAN, kan en moderne firewall allerede: tage to internetforbindelser, skifte automatisk, når den ene falder ud, lægge kasser og medarbejdere i egne segmenter og styre det hele fra én konsol. Mange leverandører har indbygget en SD-WAN-funktion i selve firewallen, og så er valget mindre et køb end en indstilling.
Det, den opsætning ikke gør, eller gør dårligere:
- Vælge vej pr. applikation ud fra den kvalitet, der måles i øjeblikket, i stedet for kun at skifte, når en linje er helt væk.
- Flytte et igangværende opkald til en anden linje uden et mærkbart brud. Ved almindelig failover falder et opkald eller en åben transaktion ofte ud, og den næste starter forfra.
- Opbygge dusinvis eller hundredvis af lokationer ud fra én skabelon, inklusive forbindelserne mellem dem.
Er intet af det et problem for jer, er den fornuftige vej to linjer ad adskilte veje, en centralt administreret firewall og en standardopbygning, der er ens på hver lokation. Standarden er det egentlige arbejde. Får man den rigtig, kan man slå SD-WAN til senere uden at starte forfra. Vil man hellere aftage udstyret som en tjeneste end købe det, se Network as a Service.
En 4G- eller 5G-reserve, der virker, når den skal
En mobil reservelinje er den enkleste form for robusthed, de fleste filialer kan få, og også den, der oftest svigter den dag, den skal bruges. Årsagerne er altid de samme.
- Placering. En router i et metalskab i kælderen har ofte næsten ingen dækning. Mål modtagelsen dér, hvor enheden kommer til at stå, og monter en ekstern antenne, hvis der er brug for det.
- En anden vej. Hvis den faste linje falder ud på grund af vejarbejde, vil man have en reserve, der ikke deler samme kabelrør. Mobil er stærk dér; en anden fast linje gennem det samme indføringspunkt i bygningen er det ikke.
- Hvad der er tilladt over den. Aftal, at kasser, betalinger og tale bruger reserven, og at backup, opdateringer og gæstenetværk ikke gør. Ellers er datamængden brugt op, før nedbruddet er forbi.
- Test. Træk den faste linje ud med jævne mellemrum, uden for åbningstid, og kontrollér, at kasserne fortsat tager imod betalinger. En reserve, der aldrig er testet, er en antagelse.
- Overvågning. Et udløbet SIM-kort eller et opsagt abonnement viser sig ved næste nedbrud, medmindre administrationsplatformen giver alarm, når reserven ikke længere kan nås.
SIM-kortet og aftalen kommer fra en mobiloperatør og bør stå i organisationens navn. Mere om det under afgrænsningen nedenfor.
Hvad SD-WAN kræver af jeres linjer
SD-WAN fordeler trafikken over de forbindelser, man har. Det gør ikke en dårlig forbindelse god, og to dårlige giver ikke en god. Derfor begynder et SD-WAN-projekt ikke med udstyr, men med en kortlægning af, hvad der findes på hver adresse.
- Forskellige medier og veje. Fuld fiber plus kabel eller fiber plus mobil, og helst ikke begge ind i bygningen samme sted.
- Nok upload. Cloudbackup, overvågningskameraer og videoopkald sender mest data ud. En linje, valgt alene på downloadhastighed, kniber dér.
- Målt kvalitet. Latens, jitter og pakketab siger mere om opkald og kasser end hastigheden i aftalen. Mål dem i en uge, før I beslutter.
- Ledetider pr. adresse. En ny forbindelse kan være oppe på uger på én adresse og tage måneder på en anden, især i et erhvervsområde eller et butikscenter med egen udlejer. Det former jeres udrulningsplan mere end konfigurationen gør.
Afklar på forhånd, hvem der vælger og bestiller forbindelserne, og hvem der anmelder en fejl til netoperatøren. Vi kan rådgive om og levere den faste forbindelse til hver lokation; beholder I en eksisterende aftale, så skriv ned, hvem der er ansvarlig for den.
Central politik: ét regelsæt for hver lokation
Den egentlige gevinst ved SD-WAN, og ved ethvert centralt styret netværk, er et regelsæt, der gælder for alle lokationer på én gang. Det er også risikoen: en fejl i en skabelon er på hver filial inden for få minutter.
- Arbejd med lokationstyper. En butik, et lager og et kontor får hver sin skabelon. Hold lokationsspecifikke undtagelser små og skriv dem ned, ellers har man efter et år tredive varianter af én standard.
- Segmentér ens overalt. Kasser og betalingstrafik, medarbejdere, gæster og enheder som kameraer og printere, hver i sit segment, med samme adressering på alle lokationer. Fejlfinding på afstand bliver så et spørgsmål om sammenligning.
- Beslut, hvor trafikken går ud på internettet. Direkte fra lokationen er hurtigere til cloudtjenester, men så skal sikkerheden sidde dér eller i skyen. At føre alt gennem hovedkontoret er lettere at overvåge og langsommere. Tjenester, der leverer netværk og sikkerhed sammen fra skyen, ofte kaldet SASE, er en tredje vej.
- Ændringer med et sikkerhedsnet. Én lokation først, derefter resten, med en vej tilbage og en log over, hvem der har ændret hvad.
Fortinet, Cisco Meraki og Cato Networks er eksempler på tre tilgange: SD-WAN i firewallen, administration fra en cloudkonsol og en tjeneste, der leverer netværk og sikkerhed fra skyen. Vælg efter, hvordan I vil drive det, ikke efter funktionslisten; næsten enhver platform kan mere, end man nogensinde konfigurerer.
Fra MPLS eller separate VPN-forbindelser til SD-WAN
Få organisationer starter med et blankt ark. De har et MPLS-netværk fra en udbyder eller en samling site-to-site-VPN’er, der voksede filial for filial. Begge dele kan fungere fint; overgangen handler mest om rækkefølge.
- Kortlæg aftalerne. Slutdato, opsigelsesvarsel og fornyelsesvilkår for hvert MPLS-kredsløb og hver linje. En migrering, der løber ind i en automatisk fornyelse, betaler dobbelt i en periode.
- Vid, hvad der kører mellem lokationer. Hvilke applikationer der reelt har brug for en vej til datacenteret eller hovedkontoret, og hvilke der allerede kommer fra skyen. Intern trafik viser sig ofte at være mindre end ventet.
- Start ved knudepunktet. Hovedkontoret eller datacenteret først, så nye lokationer har noget at forbinde til, mens de gamle stadig kører over MPLS eller VPN.
- Kør parallelt. En lokation forlader først det gamle netværk, når den har kørt en periode på det nye uden klager.
- Ryd op i adresseringen. Overlappende IP-intervaller mellem filialer er almindelige ved ad hoc-VPN’er og blokerer en central opbygning. Ret det før udrulningen, ikke under den.
MPLS behøver ikke forsvinde i ét trin. Nogle få lokationer, der læner sig tungt op ad datacenteret, kan beholde det en aftaleperiode mere, mens resten allerede kører over internettet.
Udrulning filial for filial i fast rækkefølge
At omlægge en filial er ikke et netværksprojekt, men en køreplan, man udfører på samme måde tredive gange. Jo mere kedelig den bliver, desto bedre går det.
- Forkonfigurering. Udstyret ankommer konfigureret eller melder sig selv til administrationsplatformen, når det sættes i. På stedet er der kun kabling tilbage.
- Uden for åbningstid. Skift før åbning eller efter lukning, og ikke i ugerne omkring højsæsonen.
- En fast testliste. En kortbetaling, et telefonopkald, scanneren, printeren, og derefter træk den faste linje ud for at se reserven tage over. Først da forlader teknikeren stedet.
- En pilot, der er svær. Vælg til den første lokation ikke den letteste, men en med dårlig mobildækning, en mærkelig indretning eller egen applikation. Det, der virker dér, virker næsten overalt.
- Dokumentation pr. lokation. Hvilke linjer, hvilken udbyder, hvilken aftalereference, hvilke enheder og hvor de er monteret. Det er det, helpdesken har brug for, når filialen ringer klokken otte om morgenen.
Hvordan kasser, wifi i butikken og travle dage fungerer inde i sådan en filial, behandles i vores arbejde med POS-systemer og stregkodescannere.
Hvor vores arbejde stopper
Vi leverer ikke mobilabonnementer eller SIM-kort. Aftalerne og SIM-kortene til 4G/5G-reserven står i organisationens navn hos en mobiloperatør. Vi rådgiver om og leverer den faste forbindelse: hvad der passer til hver adresse, installation og omlægning samt styring af det, der kører ovenpå. Den fysiske infrastruktur tilhører netoperatøren, og ledetiden på en ny forbindelse og et nedbrud i det net ligger dér.
Vi behandler ikke betalinger. Kortterminalen og dens forbindelse hører til butikkens betalingsudbyder; vi sørger for, at vejen til den holdes adskilt og fri på netværket.
Det gør vi: designet, valget mellem SD-WAN og en enklere opsætning, standardopbygningen, udrulningen lokation for lokation med vores egne lokale engineers i hvert land og driften bagefter.
Spørgsmål, vi får om emnet
De fem, der oftest kommer op.
Hvad er forskellen på SD-WAN og en VPN?
En VPN er en krypteret tunnel mellem to punkter. SD-WAN bruger som regel også krypterede tunneler, men styrer dem centralt på tværs af alle lokationer og vælger pr. applikation, hvilken forbindelse trafikken tager. En VPN skifter i bedste fald, når en linje falder ud; SD-WAN styrer også trafikken, når en linje stadig virker, men yder dårligt.
Har man brug for SD-WAN med kun få filialer?
Som regel ikke. Med en håndfuld lokationer, der mest bruger cloudtjenester, gør to linjer ad adskilte veje og en centralt administreret firewall ofte det samme arbejde. SD-WAN begynder at kunne betale sig ved mange lokationer, meget trafik mellem dem eller applikationer, der ikke tåler afbrydelser.
Er SD-WAN mere sikkert end MPLS?
Ikke i sig selv. MPLS er et særskilt udbydernet, men er ikke krypteret; SD-WAN kører krypteret over internettet, så sikkerheden afhænger af, hvordan det er bygget: segmentering, hvor trafikken går ud på internettet, og hvordan det beskyttes. Et velbygget SD-WAN er mindst lige så sikkert; et sjusket er det ikke.
Kan SD-WAN køre over 4G eller 5G?
Ja. En mobilforbindelse er blot en vej mere ved siden af den faste linje, som reserve eller, på en midlertidig lokation, undertiden som hovedforbindelse. Aftal, hvilken trafik der må bruge den, mål modtagelsen dér, hvor enheden står, og test den jævnligt ved at trække den faste linje ud.
Leverer I også internetforbindelserne og SIM-kortene?
Den faste forbindelse, ja: vi rådgiver om og leverer den til hver lokation og driver netværket ovenpå. Den fysiske infrastruktur tilhører netoperatøren. Vi leverer ikke mobilabonnementer eller SIM-kort til reserven; de står i organisationens navn hos en mobiloperatør.
Læs videre
Hvad dette hænger sammen med.
Mærkerne ovenfor, hvert på sin egen side
Hvad mærket laver, hvilke serier vi leverer, og hvad vi gør omkring dem.
Tvivl mellem SD-WAN og to gode linjer?
Send os antallet af lokationer, hvad der findes på hver adresse, og hvor jeres applikationer kører. Vi siger, hvilket af de to der passer, og hvorfor, før noget bestilles.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.