Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
Service desk-medarbejder med headset og en pen i hånden ved et skrivebord med bærbare computere

Password manager og passkeys: drop reglerne, giv værktøjerne

Enhver virksomhed har en adgangskodepolitik. Næsten ingen har en password manager. Den forskel forklarer, hvorfor folk trods otte regler om store bogstaver bruger den samme adgangskode på tyve steder, og hvorfor passkeys er den første forbedring i tyve år, der reelt løser det.

8 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

Regler for adgangskoder gør ikke tingene sikrere, de gør dem forudsigelige. Et påbud om skift hvert kvartal giver Sommer2026!, og det er netop det mønster, en angriber regner med.

En passkey er ikke en adgangskode, man ikke længere skal huske. Det er et nøglepar knyttet til ét websted, og derfor kan det ikke afleveres på en falsk loginside. Det er hele gevinsten.

Rækkefølgen er: først en password manager til alle, så en anden faktor på alt, og først derefter passkeys på de konti, der betyder noget. Starter man ved passkeys, bliver det svage led nedenunder.

Hvorfor regler for adgangskoder ikke virker

Den klassiske politik kræver et stort bogstav, et tal, et tegn, mindst tolv tegn og en ny adgangskode hvert kvartal. Det ser ud som omhu. I praksis giver det det modsatte.

Det, der sker, er, at folk finder på et mønster og holder fast i det, for der er ingen anden måde at huske tyve forskellige adgangskoder på. Kvartalets adgangskode bliver til Sommer2026! og derefter Efteraar2026!. Det påbudte skift giver altså ikke en ny hemmelighed men en forudsigelig række, og en angriber, der kender den seneste, gætter den næste.

Vejledningerne blev revideret på det for år tilbage. Rådet er nu: intet påbud om periodisk skift, ingen sammensætningsregler, men tillad lange adgangskoder og kontroller dem mod lister over lækkede. En adgangskode skiftes, når der er grund til det, ikke fordi kalenderen siger det.

Det egentlige problem ligger et andet sted, og det er genbrug. Den adgangskode, nogen bruger på virksomhedens portal, står også på en webshop, der lækkede for tre år siden. Lækagen ligger på en liste, listen bliver prøvet af, og ingen behøvede at knække noget.

Password manageren er første skridt, ikke det sidste

Genbrug forsvinder først, når det at huske forsvinder. Derfor er en password manager ikke en luksus for it-afdelingen men det enkeltstående tiltag med størst udbytte: alle får en forskellig, lang, tilfældig adgangskode overalt uden selv at gøre noget.

Det løser i praksis mere end selve boksen:

  • Delte konti får et hjem. Receptionens konto, leverandørlogin, administratoradgangen til webshoppen: lige nu ligger de i en chatgruppe eller på en seddel i en skuffe. I en delt boks ligger de ét sted, med en liste over, hvem der har adgang.
  • Fratrædelse bliver overkommelig. Når nogen stopper, kan man se præcis, hvilke delte adgangskoder vedkommende kendte, og dermed hvilke der skal skiftes. Uden boks er svaret altid »det ved vi ikke, så vi skifter ingen«.
  • Phishing bliver synlig. En manager udfylder kun på den adresse, hvor den gemte adgangskoden. Er brugeren på en efterligningsside, sker der ingenting, og det ingenting er advarslen.

Modstanden er forudsigelig, og den handler om hovedadgangskoden: alt på ét sted, er det ikke netop faren? Det ærlige svar er, at man flytter en risiko. Man bytter tyve svage, genbrugte hemmeligheder med én stærk hemmelighed med en anden faktor på. Det er en bedre handel, og det er derfor, vi anbefaler det i stedet for at lade som om, der ikke er en afvejning.

Hvad en passkey er, i almindeligt sprog

En passkey er ikke en adgangskode, man ikke længere skal huske. Det er noget andet, og forskellen ligger i, hvad der sendes over ledningen.

Med en adgangskode sendes hemmeligheden til webstedet. Webstedet skal modtage den for at kontrollere den, hvilket betyder, at den kan opsnappes undervejs eller afleveres til det forkerte sted. Med en passkey opretter enheden et nøglepar. Den private halvdel bliver på enheden og forlader den aldrig; webstedet får kun den offentlige halvdel. Ved login sender webstedet en udfordring, enheden signerer den, og webstedet kontrollerer signaturen.

Heraf følger den egenskab, det hele drejer sig om: en passkey er bundet til den adresse, den blev oprettet til. En efterligningsside på en adresse, der afviger med ét bogstav, får ingenting, ikke fordi brugeren er opmærksom, men fordi browseren simpelthen ikke tilbyder nøglen. Der er ingen hemmelighed, der kan afleveres ved en fejl.

Det er en grundlæggende anden beskyttelse end en kode fra en app. En bruger på en overbevisende falsk side kopierer blot koden over, og angriberen bruger den inden for de tredive sekunder, den gælder. Med en passkey kan det ikke ske.

Den låses op med fingeraftryk, ansigt eller enhedens PIN-kode. De går aldrig til webstedet; de åbner kun den nøgle, der allerede er der.

Hvor det går i stå i praksis

Så god ideen er, strander en udrulning stædigt tre steder. De optræder sjældent i salgsfortællingen.

  • Genoprettelsen er det svage punkt. En passkey bor på en enhed. Mistes enheden, går den i stykker, eller forlader ejeren virksomheden, skal der være en vej tilbage. Er vejen »ring til helpdesken, så åbner de kontoen«, er det den, en angriber angriber, og så er døren flyttet, ikke lukket. Fastlæg, hvordan nogen dokumenterer, hvem de er, før passkeys rulles ud, ikke efter.
  • Reserveløsningen fjerner gevinsten. Står adgangskoden stadig som alternativ, kan en angriber tage den vej. Så længe den knap findes, har man ikke reel phishingsikkerhed. Den kan først slås fra, når alle har skiftet, og derfor skal en udrulning have en slutdato.
  • Ikke alt er med. Kontormiljøet og de store cloudtjenester understøtter det efterhånden godt. Brancheforeningens regnskabsprogram, en leverandørs portal og maskinen på produktionsgulvet gør det ofte ikke. De har stadig brug for en password manager, og det er ikke en overgangsløsning men situationen i en årrække.

Et fjerde punkt dukker oftere op end forventet: delte konti. Passkeys er personlige af design. En receptionskonto, som tre personer bruger, passer dårligt, og det er som regel et godt tidspunkt til at konstatere, at kontoen burde have været tre konti.

Rækkefølgen, vi holder os til

Alt på én gang virker ikke, og at starte ved passkeys virker heller ikke. Det er den rækkefølge, hvor mest risiko forsvinder først.

  • Ét: en password manager til alle. Inklusive en delt boks til de konti, der ikke hører til en enkelt person. Det fjerner genbrug, og det er den største enkeltgevinst.
  • To: en anden faktor på alt, administratorer først. En app eller en nøgle frem for sms; en kode i en sms kan opsnappes og omgås.
  • Tre: passkeys på de konti, der betyder noget. Start med administratorerne og med login til kontormiljøet. Det er det, phishing sigter mod, og dermed der, hvor gevinsten er størst.
  • Fire: luk genoprettelsesvejen. Hvem må åbne en konto, hvordan dokumenteres identiteten, og logges det. Uden det er trin tre falsk tryghed.
  • Fem: først derefter slås adgangskodereserven fra, gruppe for gruppe, og ikke før man er sikker på, at alle i gruppen har skiftet.

Det er samme identitetslag som i Zero Trust, og det er ingen tilfældighed, at de to emner ender samme sted. Kontoen er indgangen til næsten enhver hændelse, og det er dette arbejde, der indsnævrer den.

Der kan regnes med et kvartal til trin et og to i en virksomhed på hundrede personer og med modstand de første to uger. Modstanden forsvinder, når folk opdager, at de ikke længere skal huske noget; det er det sjældne emne, hvor mere sikkert også er nemmere.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi ofte får

Dem, der oftest dukker op, når emnet kommer på bordet.

Skal medarbejderne stadig skifte adgangskode hvert kvartal?

Nej, og det har været rådet i årevis. Et påbudt skift giver ikke en ny hemmelighed men en forudsigelig række: Sommer2026! bliver til Efteraar2026!. Det, der virker, er at tillade lange adgangskoder, kontrollere dem mod lister over lækkede og kun skifte, når der er grund: et brud, en mistanke, en fratrådt kollega, der kendte den. Skal én regel fjernes fra politikken, er det denne.

Er det ikke netop risikoen at lægge alt i én boks?

Man flytter en risiko, og spørgsmålet er rimeligt. Man bytter tyve svage, genbrugte hemmeligheder med én stærk hemmelighed med en anden faktor på. Bliver den ene hemmelighed stjålet, er det alvorligt; men sandsynligheden for det er mindre end sandsynligheden for, at en af de tyve genbrugte adgangskoder ligger i et brud et sted, og i de fleste virksomheder er det allerede sket uden at nogen ved det.

Hvorfor er en passkey sikrere end en kode fra en app?

Fordi der ikke er noget, brugeren kan aflevere. En kode fra en app kopieres over på en falsk side, og angriberen bruger den inden for gyldighedstiden. En passkey er bundet til den adresse, den blev oprettet til: er brugeren på en adresse, der afviger med ét bogstav, tilbyder browseren ikke engang nøglen. Beskyttelsen afhænger altså ikke af, om nogen er opmærksom.

Hvad sker der, når nogen mister sin telefon?

Det er spørgsmålet, der skal besvares før udrulningen, ikke efter. Passkeys kan følge med via platformens boks eller via password manageren, og så er en ny enhed nok. Findes passkeyen kun på den ene telefon, kræves en anden (en fysisk nøgle eller en anden enhed) eller en genoprettelsesprocedure, hvor nogen dokumenterer sin identitet på en kontrollerbar måde. Det, man ikke vil have, er en helpdesk, der åbner konti på baggrund af et telefonopkald, for så bliver det det nye mål.

Relaterede ydelser

Hvor det hører hjemme hos os

De ydelser, emnet hører under.

Vil man vide, hvor en adgangskode stadig står alene?

En oversigt over, hvilke konti der stadig kører uden en anden faktor, tager en dag, og det er den korteste liste med den største effekt.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring