
Et køsystem med nummer og skærm: det, IT’en nedenunder skal ordne
Et køsystem ser enkelt ud: en stander, der printer et nummer, en skærm, der kalder nummeret op, og en knap ved skranken. Det, der gør forskellen, ligger nedenunder. Hvad sker der, når internettet forsvinder, hvem skifter papirrullen, og hvor bliver telefonnumrene af fra dem, der venter på afstand? Her er den liste, vi går igennem, før der stilles en stander i en hal.
Vælg først formen: et nummer fra standeren, ventetid på afstand via sms eller QR-kode, eller arbejde efter aftale. Teknikken følger af, hvordan de besøgende kommer ind.
Et køsystem består af fire enheder og noget software. Sæt dem i et eget netværkssegment, og spørg, hvad der sker, når forbindelsen til skyen forsvinder.
Softwaren tilhører en tredjepart, og telefonnumrene fra dem, der venter på afstand, er personoplysninger. Fastlæg, hvor længe de gemmes, og hvem der skifter papirrullen.
Hvilket køsystem der passer til jeres skranke
Et køsystem styrer den rækkefølge, besøgende bliver hjulpet i, og viser, hvor længe det tager. Der er tre grundformer, og de fleste organisationer kombinerer to:
- Et nummer fra standeren. Den besøgende vælger en ydelse ved ankomst, får et nummer og venter i hallen. Godt til en serviceskranke, et apotek, en borgerservice eller et afhentningssted, hvor folk kommer uden aftale.
- Ventetid på afstand. Den besøgende scanner en QR-kode eller oplyser et telefonnummer og får en sms, når det næsten er vedkommendes tur. Godt, hvor ventetiden er lang, eller pladsen lille.
- Efter aftale. Den besøgende melder sig ved standeren med en kode fra bekræftelsen og kaldes op på det aftalte tidspunkt. Køsystemet er så en forlængelse af en kalender.
Det afgørende spørgsmål er: hvor mange ydelser og hvor mange skranker? Én kø til tre skranker er enkelt. Fem ydelser med hver deres medarbejdere, hvoraf to også ringer tilbage, kræver regler for, hvem der må kalde hvilket nummer op, og de regler skal stå på papir før bestillingen.
Delene: stander, printer, skærme og skranke
Et køsystem med nummer består af fire slags enheder, og hver har sin egen måde at gå i stykker på.
- Standeren. En berøringsskærm i et kabinet med indbygget printer. Skærmen kører én app og ikke andet; det er kioskopsætning, og den hører til i enhedsadministrationen.
- Billetprinteren. En termisk bonprinter med en papirrulle. Den del, der oftest står stille: rullen er tom, papiret sidder fast, eller printhovedet er snavset. Spørg, om standeren melder, at rullen næsten er tom, og ikke først når den er det.
- Kaldeskærmene. Skærme i hallen, der viser nummer og skranke, ofte med et lydsignal. Det er almindelige skærme med en afspiller eller indbygget browser.
- Skranken. En knap, en lille boks eller et program på medarbejderens pc, der kalder næste nummer op, sender videre til en kollega eller afmelder som ikke fremmødt.
Spørg ved hver del, om det er en standardenhed eller kun kan fås fra softwareleverandøren. En standardskærm kan udskiftes i morgen; en særlig boks venter på en levering.
Det, netværket skal kunne
Alle dele taler med hinanden via softwaren, og den kører i skyen eller på en server på stedet. Det afgør, hvad der sker, når noget falder ud.
- Et eget netværkssegment. Stander, skærme og skrankeknapper hører til i et separat segment, adskilt fra arbejdspladser og kasser, med kun de forbindelser, softwaren har brug for. En stander i en offentlig hal er en enhed, alle kan komme til.
- Kablet, hvor det kan lade sig gøre. En stander og en kaldeskærm står fast. Et netværkskabel er der mere pålideligt end wifi, og med Power over Ethernet spares nogle gange en stikkontakt.
- Uden internet. Kører softwaren i skyen, så spørg, hvad der sker, når forbindelsen er væk i et kvarter. Printer standeren stadig numre, og kalder skrankerne stadig op? En hal fuld af mennesker uden rækkefølge er værre end nogle minutter uden statistik.
- Samme ur. Ventetider beregnes ud fra tidspunkter på forskellige enheder. Lad dem hente tiden fra samme kilde, ellers passer rapporten ikke.
Hvordan sådan et segment opbygges, står i vores artikel om VLAN på kontornetværket.
Ventetid på afstand: sms, QR-kode og personoplysninger
Så snart en besøgende oplyser et telefonnummer, behandles der personoplysninger, og så gælder GDPR. Det er ingen grund til ikke at gøre det, men en grund til at ordne det på forhånd.
- Kun det nødvendige. Et telefonnummer til beskeden, intet navn, hvis det ikke er nødvendigt, ingen grund til besøget i fritekst.
- Hvor længe det bliver stående. Nummeret er nødvendigt, til beskeden er sendt. Aftal med leverandøren, at det derefter slettes eller kobles fra billetten.
- En databehandleraftale. Softwareleverandøren behandler de oplysninger for jer, og det skal stå i en databehandleraftale, inklusive hvor serverne står.
- Hvem der sender sms’en. Som regel leverandøren via en egen tjeneste. Spørg, hvilket afsendernavn den besøgende ser, og hvad der sker, hvis beskeden ikke kommer frem.
I sundhedssektoren ligger barren højere: selv et nummer på en skærm kan sige noget om, hvem der venter. Kald der op med et nummer og aldrig med et navn.
Koblinger til kalender, skærme og rapportering
Et køsystem står sjældent alene. Koblingerne er der, hvor det får værdi, og hvor det går galt efter en opdatering.
- Kalenderen. Ved arbejde efter aftale skal standeren vide, hvem der forventes. Spørg, hvilke kalendere softwaren kender, og hvem der vedligeholder koblingen, når en af siderne ændrer sig.
- Skærmene i hallen. Kaldenumre og information om organisationen på samme skærm er tiltrækkende. Så skal køsystemet og digital signage-platformen passe sammen på én skærm, og det er et spørgsmål til begge leverandører. Det, der følger med selve skærmene, står under digital signage-skærme.
- Rapportering. Ventetid og behandlingstid pr. ydelse, pr. time og pr. skranke. Spørg, om de data kan eksporteres, for de er grunden til at have systemet.
- Flere sprog. Mange steder er en stander og en kaldebesked på både dansk og engelsk nyttig. Spørg, om den besøgende vælger sproget, og om lydsignalet følger med.
Efter ibrugtagning: papir, fejl og hvem der ringes til
Ved afleveringen virker alt. Det, der går galt bagefter, går som regel galt i stilhed: en tom papirrulle giver ingen fejlmeddelelse i en indbakke, og en skærm, der hænger, viser bare det sidste nummer.
- Papir og printhoved. Fastlæg, hvem der skifter rullen, hvor reserven ligger, og hvor ofte printhovedet rengøres. Det er arbejde for en person på stedet, hver uge.
- Overvågning. Lad softwaren eller administrationsplatformen melde, hvilken stander eller skærm der ikke har haft kontakt i et stykke tid. En stander, der er i stykker, meldes sjældent; besøgende stiller sig bare ved skranken.
- Opdateringer uden for åbningstid. Software og enheder får opdateringer. Aftal et fast tidspunkt, hvor det må ske, og test en stor opdatering på én lokation først.
- En reserveplan. En stak nummererede lapper i skuffen lyder gammeldags og holder en formiddag oppe. Aftal, hvornår skranken skifter, og hvem der beslutter det.
Og aftal, hvem der ringes til: softwareleverandøren, den part, der driver enhederne, eller begge. Ved en fejl ved skranken vil ingen først undersøge, hvis problem det er.
Det, leverandøren af køsystemet skal spørges om
En demo viser, hvordan kaldeskærmen ser ud. Det, der betyder noget i driften, spørges der om, før der skrives under:
- Kører softwaren i skyen eller på en egen server, og hvad virker stadig uden internet?
- Hvilke enheder understøttes: standardskærme og -printere eller kun leverandørens egne?
- Hvordan fastsættes licensen: pr. lokation, skranke, stander eller skærm? Det afgør, hvad en ekstra skranke koster senere.
- Login med totrinsbekræftelse, rettigheder pr. lokation og en log over, hvem der har ændret hvad.
- Hvor længe gemmes telefonnumre og billetdata, og kan det indstilles?
- Får vi vores data og indstillinger med, hvis vi skifter?
- Kan standeren bruges af en person i kørestol eller med synshandicap? Om de europæiske krav til tilgængelighed gælder for jeres stander, skal vurderes for sig.
Hvor vores arbejde stopper
Det gør vi. Vi leverer standeren, billetprinteren, kaldeskærmene og udstyret ved skranken, opstiller og tilslutter dem, sætter dem i et eget netværkssegment og tager dem med i drift og overvågning, så en stander, der står stille, bliver til en melding. På stedet gør vores egne lokale engineers det, i ethvert land.
Det gør vi ikke. Køsystemets software tilhører en tredjepart: dens funktion, sms-tjenesten og data i den hører til leverandøren og jer. Vi fastlægger ikke regler for, hvem der får forrang, og bestemmer ikke, hvordan skrankerne bemandes. Står der en betalingsterminal ved skranken, kommer den fra jeres betalingstjenesteudbyder; vi behandler ikke betalinger. Og vi er ikke auditor for tilgængelighed.
Spørgsmål, vi får om køsystemer
Det, der oftest bliver spurgt om, før en stander kommer op i hallen.
Hvad er et køsystem?
Et køsystem styrer den rækkefølge, besøgende ved en skranke bliver hjulpet i. Som regel trækker den besøgende et nummer ved en stander, og en skærm kalder nummeret op, når en skranke er ledig. Der findes også former, hvor den besøgende venter på afstand og får en sms eller melder sig med en aftalekode.
Hvilke dele har et køsystem med nummer?
En stander med berøringsskærm, en termisk printer til numrene, en eller flere kaldeskærme i venterummet og en knap eller et program ved hver skranke til at kalde næste nummer op. Nedenunder kører softwaren, i skyen eller på en server på stedet, og et netværk, der forbinder det hele.
Virker et køsystem uden internet?
Det afhænger af softwaren. Nogle systemer fortsætter på stedet med at udstede numre og kalde op, når forbindelsen til skyen forsvinder, andre står helt stille. Spørg om det, før der vælges, og aftal en reserveplan for skranken.
Må man bede om telefonnumre til ventetid på afstand?
Ja, men det er personoplysninger, og så gælder GDPR. Bed kun om det nødvendige, aftal, at nummeret slettes, så snart beskeden er sendt, og fastlæg behandlingen i en databehandleraftale med softwareleverandøren.
Leverer I også softwaren til køsystemet?
Nej. Softwaren tilhører en tredjepart, og den leverandør har ansvaret for funktionen, sms-tjenesten og data i den. Vi leverer, opstiller og driver standeren, printeren, skærmene, skrankeudstyret og netværket nedenunder. En betalingsterminal kommer fra jeres betalingstjenesteudbyder; vi behandler ikke betalinger.
Hvor det hører hjemme hos os
De ydelser og artikler, emnet hænger sammen med.
Først skranken, så standeren
Fortæl os, hvor mange lokationer, skranker og ydelser der er, og hvilken software I har i tankerne. Vi siger, hvilke standere, skærme, printere og netværk der skal til; softwaren bliver hos leverandøren.
Praktisk IT-viden i din indbakke
Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.