Få et tilbud
Akut hjælp Brancher Karriere Om os Videnbase Kontakt
To kolleger ved en tavle fuld af tekniske diagrammer i et mødelokale med glasvægge

En ERP implementering: it-siden ved siden af projektplanen

Ved en ERP implementering sætter implementeringspartneren systemet op, og organisationen bestemmer, hvordan processerne skal forløbe. Ved siden af står en anden liste, som ikke står fuldt ud i nogen leverandørs projektplan: konti, arbejdspladser, printere, integrationer, data fra det gamle system og den dag, hvor det hele skifter. Her er den liste.

7 min. læsetid Skrevet af teamet i ITproposal
Kort svar

En ERP implementering har to spor: systemet og processerne (implementeringspartner og organisation), og alt det, systemet kører på og taler med (it). Det andet spor har ofte ingen ejer.

Data flyttes ikke på én gang, men i prøvemigreringer, med optællinger som en fra organisationen godkender, før overgangsdagen ligger fast.

For systemer, vi fører, sætter vi også selv ERP op. Procesbeslutningerne forbliver organisationens, og den skattemæssige og juridiske vurdering hører til hos revisor eller jurist.

ERP implementering: to spor, én plan

En ERP implementering planlægges som regel ud fra systemet: opsætning, tilpasning, test, oplæring, go-live. Det spor tilhører implementeringspartneren og de folk i organisationen, der ved, hvordan indkøb, lager, fakturering og regnskab fungerer. Det andet spor er mindre synligt og løber tværs igennem: de miljøer, systemet kører på, de konti, folk logger ind med, arbejdspladser og printere, integrationer med andre systemer og de data, der skal ud af det gamle system.

Læg det andet spor i samme plan med en egen ejer. En ERP implementering kører sjældent fast på et felt, der er sat forkert op; den kører fast på en labelprinter, der ikke kan det nye format, en integration til banken, der mangler et certifikat, eller en bruger, der mandag morgen ikke har en konto.

Bed implementeringspartneren i begyndelsen om listen over, hvad der forventes af it, med datoer. Det, der ikke står på den, opdager nogen i testugen.

Test, accept og produktion

Et ERP kører i praksis i mindst to miljøer, ofte tre: et testmiljø, hvor partneren sætter op, et acceptmiljø, hvor organisationen tester med rigtige data, og produktionsmiljøet. Ved et cloudsystem står leverandøren for de miljøer; ved et system på egne eller hostede servere har I selv ansvaret.

  • Cloud: få netværkssiden på plads. Båndbredde og forsinkelse til tjenesten fra hver afdeling og lageret, tilladte adresser i firewallen, og hvad der sker, når internetforbindelsen falder ud.
  • Egne eller hostede servere: kapacitet efter leverandørens krav, en backup der er blevet gendannet før go-live, opdateringer, og hvem der bliver ringet op om natten.
  • I begge tilfælde: acceptmiljøet indeholder rigtige data og får derfor samme adgangsregler som produktion. Et testmiljø med en kopi af kundedatabasen og en delt adgangskode er et databrud under forberedelse.

Konti, login og roller

Lad ERP logge ind via den identitetsplatform, der allerede findes (i mange organisationer Microsoft Entra ID), med single sign-on og flerfaktorgodkendelse i stedet for en egen liste over brugernavne og adgangskoder. Så fungerer ansættelse og fratræden som i resten af miljøet: den, der stopper, mister med én handling også adgangen til regnskabet.

  • Roller først på papir. Hvem må godkende indkøbsordrer, hvem må klargøre betalinger, hvem ser lønninger. Det er en beslutning i organisationen; partneren sætter det op, it kobler grupperne.
  • Funktionsadskillelse. Samme person skal ikke både oprette en leverandør og godkende betalingen til den. Revisor spørger til det.
  • Servicekonti og nøgler. Integrationer logger ind med egne konti eller API-nøgler. De ligger i en boks, har en ejer og udløber ikke stille og roligt.

Hvordan det sættes op i hele miljøet, står under identity og access management.

Arbejdspladser, printere og scannere

Et ERP berører flere enheder end bogholderens bærbare. Lav før testugen en oversigt over alt, der skal arbejde med det, pr. lokation:

  • Arbejdspladser: understøttet browser eller klient, operativsystemets version, og om klienten kommer ud på hver arbejdsplads via softwaredistribution og ikke i hånden.
  • Printere: fakturaer, følgesedler og især labels. En labelprinter på lageret med forkert format eller en forældet driver stopper udleveringen.
  • Håndscannere og terminaler: hvilke modeller systemet understøtter, og om wifi på lageret dækker mellem reolerne.
  • Hjemmearbejdende og udekørende: adgang udefra, på hvilke enheder og på hvilke betingelser.

Planlæg udrulning af klienter og drivere en uge før overgangsdagen og ikke på selve dagen. Så er der mandag en arbejdsplads, der virker, og ikke en installation, der stadig kører.

Integrationer: hvad der taler med hvad

Et ERP står sjældent alene. Sæt hver integration på én liste: banken, webshoppen, e-faktura, transportøren, EDI med kunder eller leverandører, lønsystemet, rapporteringen. Notér pr. integration, hvilken vej data går, hvor ofte, og hvem der bygger den.

Den, der bygger den, er som regel implementeringspartneren eller leverandøren af det andet system. Det, it står for, er alt det omkring: firewallregler, certifikater og deres udløbsdato, servicekonti og en alarm, når en integration går i stå. En integration, der fejler om natten og først opdages, når en kunde ringer, er ikke et teknisk problem, men en manglende ejer.

Vær opmærksom på e-faktura: bogføringsloven stiller krav til digitale bogføringssystemer, og i Belgien går fakturaer mellem virksomheder siden 1. januar 2026 obligatorisk elektronisk via Peppol. Spørg, om systemet klarer det selv eller via en integration til en særskilt tjeneste, for så er det en integration på listen.

Data: prøvemigreringer og optællinger

Overførslen af data er den del, hvor en ERP implementering oftest skrider. Den form, der virker: ikke én migrering, men flere prøvemigreringer, hver gang med de samme scripts, indtil resultatet stemmer i to på hinanden følgende runder.

  • Hvad der kommer med. Stamdata (kunder, leverandører, varer) næsten altid; åbne poster og lager på overgangsdagen; historik ofte ikke, den kan slås op i det gamle system.
  • Oprydning før, ikke efter. Dobbelte kunder og varer, der ikke længere findes, ryddes op af organisationen i det gamle system. Det, der flyttes beskidt, forbliver beskidt.
  • Optælling og godkendelse. Antal kunder, debitorsaldoen, lagerværdien pr. lokation: før og efter migreringen, og en fra organisationen godkender. It leverer optællingerne; den økonomiansvarlige siger, om de stemmer.

Hvordan en migrering generelt planlægges uden tab, står i artiklen om datamigrering.

Overgangsdagen og ugerne efter

Overgangsdagen er en drejebog og ikke en dato. I den står: tidspunktet, hvor det gamle system bliver skrivebeskyttet, den sidste migrering af åbne poster og lager, kontroloptællingerne og et go/no-go-tidspunkt med aftalte kriterier. Stemmer optællingerne ikke, går man tilbage til det gamle system, og den vej tilbage er testet.

  • Vælg dagen sammen med økonomiafdelingen. Ikke midt i et månedsregnskab, ikke i årets travleste uge, og med nogle rolige dage bagefter.
  • Forbered servicedesken. De første uger kommer der spørgsmål om systemet og spørgsmål om arbejdspladsen. Aftal, hvem der får hvilke, så ingen bliver sendt videre to gange.
  • Behold det gamle system. Skrivebeskyttet med en backup, så længe opbevaringspligten løber (i Danmark efter bogføringsloven som hovedregel fem år). Fastlæg også, hvem der opsiger licensen og hvornår.

Hvor vores arbejde stopper

Hvad vi gør. Systemer, vi fører, som AFAS, Exact, SAP og Sage, leverer og sætter vi op; om driften bagefter bliver hos os, er et særskilt valg. Derudover står vi for it-sporet fra denne artikel: infrastrukturen, arbejdspladser, printere og scannere, koblingerne til netværk og identitet samt dataoverførslen. Ved et system, vi ikke fører, arbejder vi sammen med leverandøren eller dennes implementeringspartner: de sætter systemet op, vi gør resten af listen.

Hvad der bliver hos jer og hos andre. Procesbeslutningerne er organisationens: hvilken arbejdsgang, hvilken kontoplan, hvilke godkendelsestrin og hvem der må hvad. Vi fremlægger muligheder og sætter op, hvad I beslutter; vi beslutter det ikke. Om opsætningen og de migrerede tal stemmer skattemæssigt og juridisk, vurderer revisor eller jurist, ikke vi.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, vi får om dette

De fem, der oftest kommer op.

Hvad er faserne i en ERP implementering?

Som regel forberedelse, opsætning, test i et acceptmiljø, oplæring, overgangsdagen og en periode med efterbehandling. Ved siden af systemets faser løber et it-spor: miljøer, konti og roller, arbejdspladser og printere, integrationer og prøvemigreringer af data. Planlæg de to i én plan, ellers støder de sammen i testugen.

Hvorfor skrider en ERP implementering?

Ofte på grund af data: beskidte stamdata, en migrering der kun er øvet én gang, eller optællinger som ingen godkender. Derudover på grund af småting uden ejer, som en labelprinter, en integration med et udløbet certifikat eller manglende konti. Prøvemigreringer og en liste over det, it skal levere, forhindrer det meste.

Hvad sker der på overgangsdagen for et ERP?

Det gamle system bliver skrivebeskyttet, de sidste åbne poster og lageret flyttes, og en fra organisationen kontrollerer optællingerne. Derefter følger en go/no-go-beslutning på aftalte kriterier. Stemmer det ikke, går man tilbage til det gamle system ad en vej, der er testet på forhånd.

Skal det gamle ERP-system blive stående efter overgangen?

Som regel ja, som arkiv der kan slås op i. Historik flyttes ofte ikke med, og på grund af opbevaringspligten skal de data stadig kunne vises i årevis. Gør det gamle system skrivebeskyttet, tag en backup, og fastlæg, hvem der opsiger licensen hvornår.

Sætter I vores ERP-system op?

For systemer, vi fører, som AFAS, Exact, SAP og Sage, ja: vi leverer og sætter op, og om driften bliver hos os, er et særskilt valg. Procesbeslutninger som arbejdsgang, kontoplan og godkendelser forbliver jeres, og den skattemæssige og juridiske vurdering hører til hos revisor eller jurist. Ved et system, vi ikke fører, arbejder vi sammen med leverandøren og står for infrastruktur, arbejdspladser, integrationer og dataoverførsel.

Relaterede ydelser

Læs videre

Hvad implementeringen hænger sammen med.

Mærker

Mærkerne ovenfor, hvert på sin egen side

Hvad mærket laver, hvilke serier vi leverer, og hvad vi gør omkring dem.

Skal vi skrive it-sporet i jeres ERP-projekt ud?

Send os den plan, I har nu, eller det system, I har valgt. Vi sætter ved siden af, hvad der skal ske med miljøer, konti, arbejdspladser, integrationer og data, og hvem der gør det; fører vi systemet, tager vi opsætningen med.

Praktisk IT-viden i din indbakke

Nye guides om drift, sikkerhed og arbejdspladser, skrevet af de folk, der laver arbejdet. Ingen salgssnak, og du afmelder dig med ét klik.

Vi bruger din adresse kun til nyhedsbrevet. Se vores privatlivspolitik.

Tilbud Ring